mboost-dp1

HTC

Pwn2Own fik ikke knækket mobiltelefonerne

- Via Computerworld - , redigeret af Emil

Pwn2Own-konkurrencen, der netop har været afholdt i forbindelse med CanSecWest-konferencen, skabte en del medieinteresse, da 3 ud af 4 browsere hurtigt blev knækket.

Med i konkurrencen var også muligheden for at knække beskyttelsen på en af fem nye mobiltelefoner (smartphones), men det lykkedes aldrig. Til trods for at præmiepengene her var på 10.000 dollars pr. knækket telefon, mod 5.000 dollars for en computer/browser, så måtte hackerne opgive.

Telefonerne var en iPhone, en BlackBerry, en med Symbian, en med Windows Mobile og en med Android. Når alle telefoner holdt stand, så er den primære grund, ifølge sikkerhedsekspert Terri Forslof, at telefonerne har mindre ressourcer for hackerne at arbejde med.

Præmiesponsoren på konkurrencen, TippinPoint, har allerede meddelt, at de vil udlove den samme dusør til næste års konference og er overbeviste om, at der til den tid vil være nogen, der har fundet et hul, som kan udnyttes.





Gå til bund
Gravatar #1 - reschat
25. mar. 2009 16:50
Offtopic:
"Knækket"?

At knække en mobiltelefon betyder vist noget andet end jeg troede. Så hvis jeg knækker en gren eller et andet objekt, som en mobiltelefon nu engang er, hvad betyder det så?

Gravatar #2 - jakobdam
25. mar. 2009 16:54
Det viser jo afgjort at mobilfabrikanterne har øget fokus på sikkerhed i smartphone-systemerne.

Det er ikke mange år tilbage, at DOTS udkom som konceptvirus (proof of concept) for Windows Mobile 2003/2003SE, mens Symbian måtte slås med over en håndfuld vira, nogle endda ret ondsindede (mms'er til england on-the-fly, erstatning af alle ikoner med dødningehoveder, nedsat funktionalitet osv.).

At mobilerne har færre ressourcer at gøre godt med kan godt lyde lidt misvisende; en +500 MHz processor der afvikler 4 eller 8 instruktioner pr. clockcyklus (som er dagligdagskost i smartphoneverdenen) burde godt kunne knækkes i sig selv.

Men pointen er nok, at der er færre ting for udviklerne at overskue; dvs. færre steder at "holde øje med" i forhold til et operativsystem.

Derudover; går vi ud fra at man må installere en applikation der under dække af at være noget andet, viser sig at være noget værre noget, tror jeg det bliver noget nemmere for crackerne at få overtaget telefonen. Men det var nok ikke tilladt - crackningen skulle nok foregå direkte uden at brugeren skulle ane noget om det, sådan som det også er gældende for når de knækker browsere (her må crackerne jo heller ikke bare lave deres eget onde plugin og sige "hurra, opgave løst!") :)
Gravatar #3 - webwarp
25. mar. 2009 18:00
#1 betyder at bryde.. Ligesom pirat idag betyder pc-bruger..
Gravatar #4 - mslot
25. mar. 2009 18:11
#1 off-topic
Hvis du ikke forstår hvad knække betyder i dette sammenhæng, så ser jeg dig ikke som dansker. Eller jo. Den der "gående mod strømmen"-attitude forstår jeg godt ;) Selvfølgelig forstår du betydningen i dette sammenhæng, men altså det er ikke for sjov at mange englændere og andre engelske afarter har svært ved at lære dansk alene af den grund af at vi har mange enkelte ord, som betyder noget i forskellige sammenhæng. Jeg kan drage en konklusion, mens jeg flyver med en drage... osv osv osv.

#2
Jeg kan godt følge dig i at selve systemet er mindre, og derved er det "nemmere" at holde styr over. Stadig er der en lille del af mig som vælger at smide mine penge på meningen om at disse teknologier er forholdsvis nye og derved er man ikke nået så langt i udforskningen af huller.
Gravatar #5 - arne_v
25. mar. 2009 18:18
#1,3,4

Knække i den betydning er en del af det danske sprog og har været det i mange år. Det er ikke en ny opfindelse.

#4

Teknisk hedder det så vidt jeg ved et homonym,
Gravatar #6 - webwarp
25. mar. 2009 18:31
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_poli... hvis vi rigtig skal tvære i det :)
Gravatar #7 - Orange
25. mar. 2009 18:36
Man "knækker" en beskyttelses foranstaltning og ikke telefonen, hvis vi endelig skal jokke den helt i bund ^^
Gravatar #8 - Davers
25. mar. 2009 19:51
Vi er ikke færdige!

#4: Det er rigtigt vi har rigtig mange ens ord somkan tolkes anderledes i forskellige sammenhænge. Har fornyligt været nødt til at tale engelsk til en ven, fordi min danske sætning kunne misforstås på så mange måder.. Men! Der er stadig mulighed for at finde et bedre ordvalg - Især når man bruger tekst som medie, da man har lidt tænketid i modsætning til tale - og her ville jeg f.eks. vælge "Pwn2Own fik ikke brudt mobiltelefonerne". Evt. kunne man ændre navneordnet i stedet for udsagnsordet, så der kunne så sikkerhedsforanstaltninger (eller beskyttelsesforanstaltninger som #7 siger). Så man er sgu ikke dansker bare fordi man ikke kan finde ud af at bruge et mere varieret sprog.

EDIT: Lidt ontopic skal også med :P Enig med #2: Grunden må være at en mobiltelefon har laaaangt mindre funktionalitet end et avanceret styresystem til en computer. Derfor er koden umidelbart bugfri.
Gravatar #9 - RMJdk
25. mar. 2009 19:54
hehe ser sgu trist ud for fremtiden for smart phones, hvorfor lejer Apple ikke bare telefonerne ud? nu når de er så magt liderlige at de helt seriøst tror de kan også skal bestemme hvilket programmer osv man bruger på min telefon. Syg syg verden.

Gravatar #10 - Whoever
25. mar. 2009 20:26
Okay, smartphones mangler ikke ressourcer...dual ARM-11 processorer, enkelte smartphones kører op til 1 GHz, dedikerede GPU chips til at aflaste main cpu'en osv osv.

Koden i smartphone OS'er er ikke bugfri, men der er selvfølgelig meget bedre styr på recovery og helt at undgå at fejl kommer til at ramme dybt i systemerne (fordi INGEN gider boote sin telefon!).

Den primære årsag til at det ikke lykkedes skal nok ses i at alle OS'erne (på nær Android, hvis jeg ellers har ret i at den er open source..kan ikke huske det, og gider ikke lige tjekke) er lukket land for 3rd parties (altså dig og mig, medmindre vi betaler nogle hundrede tusinder for indsigt).
Symbian OS, iPhone OS, Blackberrys OS (hvad det så er) og Windows Mobile (Windows CE) er fuldstændig lukket for adgang andet end via API'er, der som oftest har en hel del begrænsinger.
De nye Symbian versioner f.eks. kræver certificates for at tilgå "dybe" OS API'er. Derudover har der længe været (hvertfald i Symbian) en barriere for at tilgå kernefunktionalitet medmindre man kan tilgå det FØR selve firmwaren (hvilket jo nok ville kræve et mobile OS rootkit :D); dermed kan du fint kalde API funktioner, men du får ikke noget ud af det.
Gravatar #11 - Bean
25. mar. 2009 20:32
Kan man i så fald (1, 2, 4 OSV) Knække en Gøl Pølse og Cracke Crackers ??

http://www.sptimes.com/2007/12/26/images/Crackers....
;>


Nu er den joke vidst flad.
Gravatar #12 - BluepaiN
25. mar. 2009 23:12
#10

Nu kræver det ikke ret meget, for at få et rootkit ind før firmwaren.

Jeg flashede min mobil igår, for at få en ny opdatering. Og hvis man kan flashe dem, og endda special-konfigurere dem, så kan man også liste programmer ind, der kan udnytte svagheder.

Hvad der så er svært, er at udnytte mobiltelefonen "on the fly", eksempelvis over bluetooth eller wlan. Men i takt med at de bliver mere og mere avancerede, så skal der skam nok ske noget på den front.
Gravatar #13 - Whoever
26. mar. 2009 08:30
#12 true, men det kræver kabelforbindelse (på Symbian telefoner anyway). Men du har helt ret.
Mht. BT så var der et par israelere der fik adgang til SIM kortet via BT, men det var på en Symbian OS v.8 eller 7 (altså før nokias N og E series kom ud)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login