mboost-dp1

Flickr - amelungc

Pulsar opdaget via Einstein@Home

- Via BBC - , indsendt af ktg

Ligesom man i mange år har ledt efter tegn for intelligent liv i universet via SETI@Home-projektet, så eksisterer der et projekt, der blandt andet leder efter hurtig-roterende neutronstjerner, de såkaldte pulsarer.

Projektet hedder Einstein@Home og anvender bl.a. data fra det store radioteleskop Arecibo. Fragmenter af disse data blev for nyligt bearbejdet af tyskeren Daniel Gebhardt og det amerikanske par Chris og Helen Colvin. Deres computere modtog det data, der skulle vise sig at føre til opdagelsen af pulsaren PSR J2007+2722.

Neutronstjernen roterer om sig selv med en hastighed på 40,8 gange i sekundet, og astronomer forventer, den vil være med til at kaste nyt lys over fysikken for en pulsar.

Einstein@Home har i dag omkring 500.000 frivillige deltagere, der donerer overskydende CPU-tid til analyse af de mange radiodata fra rummet. Registreringen af pulsaren er projektets første større opdagelse.





Gå til bund
Gravatar #1 - ghostface
16. aug. 2010 07:21
Der var et længere indlæg på Slashdot omkring brugbarheden eller manglen på samme ved de her @Home projekter.
Idag kan du leje eller få doneret super computere der langt overgår hvad de 500.000 idle CPU maskiner kan regne ud og på langt kortere tid.

@Home projekter er ineffektive idet de ikke bruger den ressource @Home som er mest værdifuld, nemlig brugeren selv.

reCaptcha er et godt eksempel her på. Millioner af brugere taster hver dag nye ord ind og hjælper med til at få oversat billeder af besværlig tekst til faktisk maskin tekst. Et produkt der (oftest) fungerer fordi vi mennesker er super gode til at se logik i billeder hvor der for en maskine ingen er.

Det samme har folding@home indset efter de har fået adskillige mails fra brugere som undrer sig over hvorfor der maskine bruger så lang tid på at folde et protein når løsningen er meget simpel. Det har mundet ud i et nyt "spil" hvor det gælder om at folde proteiner manuelt på så få forsøg så muligt, et projekt der allerede er godt på vej til at overhale maskinen i effektivitet.

Konklusionen må være at det er spild af tid, strøm og energi at bruge brugernes dårlige ineffektive maskiner til opgaver supercomputere klarer bedst, hvor det er smart og effektivt at bruge brugeren til de opgaver en super computer er rigtig dårlig til.
Gravatar #2 - ÜberMan
16. aug. 2010 07:51
#1

Javel ja.. Jamen så er det jo bare at lukke de forskellige @Home programmer.. Sørger du for, at de får "doneret" en supercomputer?
Gravatar #3 - lorric
16. aug. 2010 07:54
#1 - så fordi mennesker er bedre end maskiner til enkelte opgaver, så er hele BOINC arkitekturen det værste lort siden Kong Volmer og alle der har haft med det at gøre er nogle fjolser?

Det er vist det man kalder en ensidig analyse :-(
Gravatar #4 - bjoeg
16. aug. 2010 08:03
#1

Nu har jeg ikke læst artiklen på /., men syntes der er noget forkert i de udtalelser.

En del af de projekter som forefindes på @home løsningerne, bliver allerede også analyseret (dataene) i datacentre.

@home er en client løsning designet mod hjemmebruger folk og ikke datacentre.

For de oprindelige projekt indehavere er det så blot et spørgsmål og at få samlet/stjæle mest mulig datakraft udover det som de kan hente fra datacentre de har til rådighed.

I den store hypotese er det også hvad vi bør satse på? Proteindekodning, Cure for cancer, SETI, Enviromental Behaviour, RC5-72, hasselmusens forplantningsevne o.m.a. projekter.
Gravatar #5 - Coney
16. aug. 2010 08:08
#1 Jeg er ret sikker på at @home er bedre end ingenting... Og jeg er langt mere tilbøjelig til at bruge et @home program end til at sidde og folde proteiner selv...
Gravatar #6 - General C
16. aug. 2010 08:21
#5 hehe, ja det ville jeg også foretrække! Ellers risikere man jo bare folde skade istedet for museskade :P
Gravatar #7 - Dreadnought
16. aug. 2010 10:01
Det er en seriøs tyngdekraft der skal til for at holde sammen på 2.448 rpm.
Gravatar #8 - Thinq
16. aug. 2010 10:04
Nyhed: Forskere finder det de har ledt efter, ved hjælp af @Home
#1s Konklusion: @home er spild af tid, strøm og energi

Selv om jeg er enig i en stor del af din analyse Ghostface, så giver din konklusion altså ikke meget mening i denne kontekst. Her er jo netop tale om en succeshistorie.
Gravatar #9 - MOA
16. aug. 2010 10:22
Neutronstjernen roterer om sig selv med en hastighed på 40,8 gange i sekundet

Er der nogen forklaring på hvorfor den får sådan en hastighed? Og ikke mindst hvor stor er den? For lyset når 10 gange rundt om jorden på 1 sek. og det her er jo en fysisk form og derved hurtigere end lyset???
Gravatar #10 - lorric
16. aug. 2010 10:44
#9 - En gennemsnitlig neutronstjerne har en radius på 12 km, så nej, den roterer ikke hurtigere end lyset. Læs mere om dem på wikipedia, f.eks.
Gravatar #11 - Jakob Jakobsen
16. aug. 2010 10:59
MOA (9) skrev:
Er der nogen forklaring på hvorfor den får sådan en hastighed? Og ikke mindst hvor stor er den? For lyset når 10 gange rundt om jorden på 1 sek. og det her er jo en fysisk form og derved hurtigere end lyset???


Prøv at hoppe på en af karrusellerne på den lokale legeplads. Stå først yderst når den kører og prøv så at gå ind til midten.

Det er det samme der sker med en stjerne der bliver til en neutronstjerne.
Gravatar #12 - dman
16. aug. 2010 14:21
#11

En lille fejl.. Hvis karrusellen er elektrisk og kører ved et bestem antal omdinger sker der ikke noget :P (sorry kunne ikke lade være :S)...

Nemmere forsøg er: Man sætter sig på sin kontolstol eller blot rejse sig og holde sine arme ude, mens man begynder at snore rundt om sig selv.. efter et stykke tid trækker man hurtigt armene ind til sig, og man vil opleve en øgning i vinkelhastigheden. Meget steneren hvis man lige keder sig :P
Gravatar #13 - Alrekr
16. aug. 2010 17:30
#9, som de andre er inde på (og som jeg blot skriver her, i stedet for at smide dig væk ;) ), så er det en sol (lad os sige med en diameter på over 1,2 mio. km.) der eksploderer (lille supernova) og falder sammen til en neutronstjerne, der mest består af neutroner. Vores egen sol (der ikke bliver til en neutronstjerne) har en rotationshastighed ved ækvator på 25,4 dage. Hvis diameteren falder med 10^5, så vil rotationshastigheden stige tilsvarende (ikke med samme faktor, men alligevel), som #11 og #12 er inde på.

#12, hvis man kigger på en roterende LP ser man det princip som #11 taler om: Rotationshastigheden inde ved centrum af et legeme er ikke så høj som i kanten af legemet. En helikopters vinger roterer med næsten supersonisk hastighed i spidsen, mens centrum af rotoren bevæger sig så langsomt, at vi mennesker kan gå hurtigere ;)
Gravatar #14 - troldefar
16. aug. 2010 17:57
#13

Kun mig der ser Murdock fra The A-team hænge i rotoren fra en helikopter?

[quote=En helikopters vinger roterer med næsten supersonisk hastighed i spidsen, mens centrum af rotoren bevæger sig så langsomt, at vi mennesker kan gå hurtigere ;) [/quote]
Gravatar #15 - Jakob Jakobsen
16. aug. 2010 21:15
troldefar (14) skrev:
Kun mig der ser Murdock fra The A-team hænge i rotoren fra en helikopter?


"You spin me right round baby right round"
Helt klart den sjoveste scene i den film.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login