mboost-dp1

SpaceX

Paypal-stifter bag succesfuld raketaffyring

- Via engadget - , redigeret af Emil , indsendt af sønderby

Når talen falder på rumfart, så tænker man ofte NASA eller ESA. Generelt så forbinder man rumfart med nationale eller internationale organisationer, men der findes også et privat marked. En af de mere seriøse spillere på dette marked er firmaet Space Exploration Technologies Corp., eller kort SpaceX.

SpaceX er dannet af Pay Pal-grundlæggeren Elon Musk, og de er i fuld gang med at udvikle en raket, der kan matche flere af de raketter, nationale rumfartsorganisationer laver rundt om i verden.

Raketten hedder Falcon 9, og Space X har netop fuldført en vigtig test, som et led i udviklingen af raketten, nemlig en testaffyring af Falcon 9’s ni motorer ved fuld kraft.

SpaceX er dermed et skridt nærmere til at færdiggøre Falcon 9, der blandt andet skal anvendes til at forsyne Den Internationale Rumstation med forsyninger, når den sidste af de hidtil brugte rumfærger pensioneres i 2010.

Falcon 9 kan løfte en last ud i rummet, der vejer op til fem tons. Kunder, der er interesseret i at anvende Falcon 9, skal af med mellem 36,75 millioner og 57,75 millioner dollars pr. opsendelse, afhængig af lastens vægt. Senere vil SpaceX lave Falcon 9 Heavy, der er en Falcon 9-raket med tre trin 1-raketter, der kan løfte op til 28 tons last op i lavt kredsløb, eller 15 tons op i et højt kredsløb.





Gå til bund
Gravatar #1 - dsckeld
4. aug. 2008 07:35
Det er vist en sandhed med modifikationer der kommer for dagen her.
Elon og kohorter har nok teste en raketmotor, men det er langt fra det samme som at have foretaget en raketaffyring.

Rent faktisk affyrede SpaceX en raket, som indeholdt en lille satellit. Desværre havde de problemer omkring separationen af rakettrin 2 fra trin 1, og raket og satellit gik tabt.
Se eventuelt her: www.nasawatch.com

Som en (amatør) raketbygger kan jeg dog sige at ingen af de to bedrifter er til at kimse ad. Bare at nå til der hvor SpaceX er koster masser af blod, sved, tårer og især penge.
Gravatar #2 - Mort
4. aug. 2008 08:13
#1 Som amatør raketbygger, så må du kunne fortælle lidt om hvad det er der gør det så svært at bygge raketter ?

Som uvidende ser jeg det blot som en masse brændstof ovenpå en et rør med en retningsjusterbar dysse i bunden og så et gyroskop der fortæller hvilken vej raketten peger, så retningen kan korregeres :)
Gravatar #3 - fidomuh
4. aug. 2008 08:24
#2

Det er vel det praktiske i dette som er problemet?

Hvis man har leget bare lidt med raketter, saa burde det vaere rimeligt nemt at se problemerne :D

Selv i "small-scale" er det besvaerligt, saa at skulle goere det med 30 tons, no thx..
Gravatar #4 - migogdig
4. aug. 2008 08:38
#2

Du har ret hvis der er tale om en faststof rakket. Altså den vi kender fra nytårsaften eller de fleste kort til mellem distance militære misiler, samt de første løfterakketer på rumfærgerne.

Men at opnå det forhold som sikrer en jævn forbrænding ved rette temperatur osv er nu heller ikke helt nemt.

Men, store rakketer bruger flydende brændstof, og oxidations middel, ofte flydende ilt. De to skal blandes i en raket dyse og antændes jævnt, alt imens rakketen ryster voldsomt, og er udsat for en acceleration svarende til mange gange tyngdekraftens. Samtidig skal den dyse hvor de bliver blandet holdes kold. Ellers smelter den ned.

Samtidig skal rakketen kunne holde sin kurs som du selv er inde på, men det er nu ikke så typisk et problem længere.

Alt det er nu problemer som kan løses, vi har trods alt kunne sende rakketer i rummet i over 50 år. Men at gøre det økonomisk er det næste og største problem. Det går ikke du medbringer 20% ekstra brændstof og oxidizer fordi du ikke rigtig kan styre dit blandingsforhold og derfor ikke får fuld effekt. Eller installere meget tunge køle systemer. Eller medbringer en backup fuel pumpe når den ene ryster i stykker. Eller forstærker det ydre frame for at sikre højere styrke.

Den slags overvægt vil gøre raketten uøkonomisk også kan det hele være ligemeget.

Så det er forkert at sige det kun er det tekniske, men det er rettere at det økonomiske idag sætter så voldsomme krav til det tekniske at det bliver en meget svær opgave at producere en konkurence dygtig rakket.

# fidomuh

Det er nogle helt andre problemer du ser der, fordi på nytårsrakketer er det formentlig effekt og retningsstablitet du mangler. På rumraketerne er det kvalitets komponenter som ikke ryster i stykker men samtidig fås til få penge, samt samspillet mellem de mange tusinde dele og ingeniører som laver dem.
Gravatar #5 - migogdig
4. aug. 2008 08:52
Et godt eksempel på komponenter som fejler var forresten Space X's falcon 1 der fejlede her i weekenden fordi sprængboltene der skulle seperere de 2 trin ikke fungerede.
Gravatar #6 - tazly
4. aug. 2008 09:05
#0
Overskriften er lodret forkert! SpaceX-affyringen var en fiasko. Raketten nåede aldrig højt nok op og satelitterne gik tabt.

Læs mere her:
SpaceX launch fails a third time
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/7539780.stm

Det der lykkedes var en "static launch", hvor raketten aldrig forlader jorden. Der er langt derfra og til at have en brugbar raket, der er driftsikker.
Gravatar #7 - kr00z0r
4. aug. 2008 09:12
Har det lidt ligesom #2. Eller, det er da sikkert svært, men det er jo ikke ligefrem særligt nyt. Tyskerne udviklede principperne i 1940'erne og derefter er der mange, der har gjort dem kunsten efter og forfinet teknikken. Hvis man har pengene burde det bare være et spørgsmål om at slå op hvordan man gør.
Gravatar #8 - waterdog
4. aug. 2008 10:23
Det virker lidt som om der bliver blandet to forskellige affyrringer sammen i denne diskussion. Som nogle påpeger fejlede affyringen af en falcon 1 raket, men denne nyhed handler om en falcon 9 raket!

Men jeg må indrømme at jeg ikke er i stand til at finde noget om den her omtalte succesfyldte affyrring af en falcon 9 raket på spacex's hjemmeside.. her nævner de såvidt jeg kan se kun affyringen af den fejlede falcon 1, og det er den eneste nyhed de har bragt i år!!! Så er kilden pålidelig?

#EDIT:

Kilden er pålidelig, men fejlfortolket!!!... De har hvis man følger kildens link til spaceX, affyret den første raket stationært på jorden, hvor den således bliver fastholdt for at evaluere hvordan den virker!!!

Se evt. Linket her: SpaceX
Gravatar #9 - dsckeld
4. aug. 2008 10:24
#flere forskellige.
Noget af det der er svært i raketter af denne type er at man flyver rigtigt højt op. Helt op hvor man ikke rigtigt har noget luft tilbage. En nytårsraket er indbygget stabil fordi luften påvirker den lange pind, og sikrer at raketten holder sin kurs.

Faststofraketterne er lettere at have med at gøre fordi alting holder den indbyrdes position, og vægten kun langsomt ændrer sig efterhånden som brændstoffet bliver brugt.

Et ofte set problem i flydende brændstofraketter er at man får sat væsken indeni raketten i bevægelse. Dette vil påvirke den retning raketten flyver i, og kontrolsystemerne vil gøre hvad de kan for at holde den på ret kurs. Selve de påvirkninger dette giver kan gøre problemet værre.
Se f.eks. her:
[url=
hvor SpaceX-s forrige forsøg fejler netop grundet en kontrolustabilitet. Sikkert grundet brændstof. Kig omkring 5 minutters mærket og filmen ud. I vil kunne se at raketdysen begynder at lave små cirkelbevægelser som bliver gradvist større. Til sidst skal der så meget til at holde raketten på kursen at motoren ikke kan kapere det. I vil kunne dette ved at Jorden i baggrunden holder op med at stå stille. Kort efter slutningen, hvor Jorden viser at raketten begynder at rulle, bliver den ødelagt for ikke at lave skade på andre.
Gravatar #10 - dk-hat
4. aug. 2008 11:31
Men USA gjorde det i 60'erne...? fløj gennem rummet landede på månen og fløj hjem igen, flere gange...

Mærkeligt når nu vi ser udviklingen på fly... Hvor præcise maskiner vi nu har, og den 100000000 gange fordoblede computer regnekraft kraft..

Raketterne er bevet dårliger de sidste 50 år... og nu er det sin sag bare at flyve ud i rummet....

Men selfølgelig var de der...
Gravatar #11 - myplacedk
4. aug. 2008 11:57
10 skrev:
Raketterne er bevet dårliger de sidste 50 år... og nu er det sin sag bare at flyve ud i rummet....

Man ser anderledes på fx. økonomi i dag.

Der er jo heller ingen der bygger pyramider længere. Man kunne godt, men man vil ikke ofre ressourcerne på det. Heller ikke selv om det er langt nemmere i dag.
Gravatar #12 - luuuuu
4. aug. 2008 17:21
#6

Læs nu den f-ing artikel din kæmpe sinke. Du kommenterer jo på en helt anden nyhed der aldrig har været inde forbi Newz.dk!


Flamebait eller ej, jeg var altså nødt til det. Magen til dumhed...

#5

Lidt ærgeligt, når man tænker på de har virket fint i alle tests de har udført. Det var ellers en perfekt opsending indtil boltene fejlede.
Gravatar #13 - andes
4. aug. 2008 19:14
Mod mig gentagelse hvis I vil, men bare for at være helt klar:

SpaceX Falcon 1's test fejlede spektakulært for få dage siden og mistede hele sin last, herunder asken af en flere halv-berømte, afdøde personligheder. SpaceX Falcon 9's test var en succes, men raketten selv blev ikke affyret - det var kun en test af motoren.

</præcisering>
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login