Der er kamp om at komme frem i rampelyset på CES-messen, hvor især OLED og 4K-skærme får meget opmærksomhed. Asus vil gerne have sin del af opmærksomheden, og det sker blandt andet med deres Transformer AiO.
Der er tale om en fuld brugbar pc, hvor skærmen kan tages af sin fod, og bruges som tablet. Opløsningen på den 18,4″ store skærm er 1920×1080 pixels og den kommer i flere versioner med forskellig hardware.
Den største model har en Intel Core i7 processor, 2 TB harddisk og 8 GB RAM. Denne hardware er bygget ind i foden, og er for at afvikle Windows 8. I selve skærmen/tabletten er der indbyget en Nvidia Tegra 3 processor, som tager over, når der skiftes til Android.
Der er tale om Android 4.1 (Jelly Bean), som har 1 GB RAM til rådighed og 16 GB lagerplads. Der kan skiftes mellem de to operativsystemer via en knap på siden af skærmen, eller det sker når man fjerner den fra sin holder.
Du kan se en hands-on-video af Transformer AiO herunder fra hjemmesiden Phandroid.