mboost-dp1

Opera Software ASA

Opera kalder Microsofts Edge-test for en fejl

-

Microsoft fremlagde for nyligt testresultater af deres nye browser, Edge, sat op imod konkurrenterne Chrome, Firefox og Opera. Her brugte Edge – ikke overraskende – markant mindre batteri til at udføre samme opgaver som de andre browsere – omtalt her.

Nu svarer Opera igen og kalder testen for en fejl. Samtidigt har Opera gennemført sin egen test, hvor resultatet falder ud til selskabets egen fordel. Computeren klarer tre timer og 12 minutter med Edge kørende, mens samme maskine holder i tre timer og 45 minutter med Opera. Samtidigt har Opera fremlagt beregningerne bag testen.

Microsoft har endnu ikke svaret officielt på denne test, men Kyle Pflug, der er program manager på Edge, skriver på Twitter, at Operas test har et problem – Edge blev testet uden nogen adblocker, mens Opera havde slået browserens adblocker til.

Google er endnu ikke gået aktivt ind i den nye ‘browser war’, hvor energiforbrug er stikordet – måske på grund af Chromes energiforbrug eller browserens store markedsandel.





Gå til bund
Gravatar #1 - kblood
24. jun. 2016 11:43
Der var vidst også en i sidste tråd omrking dette som netop nævnte at dem som laver denne slags tests har det med at få deres egen browser, grafik kort, OS osv. til at være den som vinder testen. Det ser jo så lidt ud til at være rigtigt her, men Opera har så vidst fremlagt hvordan de har gjort det, så man selv kan lave samme test, og det forstærker jo nok deres test en del.
Gravatar #2 - SAN
24. jun. 2016 16:22
Hvis Opera som standard har en adblocker slået til så er det vel sådan testen skal udføres?
Gravatar #3 - CBM
24. jun. 2016 16:42
Min engine kan slå din engine..... na na na na nahhh naahhh
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. jun. 2016 18:30
Jeg tænker bare 3-4 timers "aktiv browsing" - det er satme ikke særligt meget o_O
Gravatar #5 - DrHouseDK
24. jun. 2016 20:55
PHP-Ekspert Thoroughbreed (4) skrev:
Jeg tænker bare 3-4 timers "aktiv browsing" - det er satme ikke særligt meget o_O


Og gad vide hvilken maskine det er på - en MacBook Pro er ikke til at tage livet af, når det kommer til strøm. Det er altså en sej størrelse, også selvom man bruger Chrome...
Gravatar #6 - kblood
24. jun. 2016 21:00
PHP-Ekspert Thoroughbreed (4) skrev:
Jeg tænker bare 3-4 timers "aktiv browsing" - det er satme ikke særligt meget o_O


Hvad mener du dog? Det er da ikke så længe siden at en bærbar på batteri kun kunne forventes at holde strøm omkring 2 timer hvis den bare står på desktop uden at gå i dvale. Hvilken ikke SoC baseret bærbar er det lige du bruger hvor du som standard kan bruge den i over 4 timer på batteri? Jeg er glad for min Asus Transformer Prime, det er godt nok noget tid siden jeg har brugt den, men den holder nemt strøm i over 10 timer. Men den er jo også ARM baseret, og den har et ekstra batteri i sit tastatur, ud over det der er i dens tablet del. Selv min i5 bærbar med SSD kan da vidst ikke holde i over 4 timer om der så laves noget aktivt eller ej.
Gravatar #7 - CBM
25. jun. 2016 05:04
#6: min gamer bærbar holder strøm i 4 timer

men i strømspare modus slukker den for sit Radeon kort (den skifter til en Intel HD graphics ting) og drosler CPU hastigheden ned

og opnår derved 6-8 (6 timer med WiFi og 8 uden wifi) timers batteri tid. Og det er en i5 baseret bærbar.

Super lækker maskine. Jeg fik den iøvrigt for nyligt, som en gave fra firmaet som en anerkendelse af min indsats B-)
Gravatar #8 - Slettet Bruger [1934839100]
25. jun. 2016 08:15
kblood (6) skrev:
PHP-Ekspert Thoroughbreed (4) skrev:
Jeg tænker bare 3-4 timers "aktiv browsing" - det er satme ikke særligt meget o_O


Hvad mener du dog? Det er da ikke så længe siden at en bærbar på batteri kun kunne forventes at holde strøm omkring 2 timer hvis den bare står på desktop uden at gå i dvale. Hvilken ikke SoC baseret bærbar er det lige du bruger hvor du som standard kan bruge den i over 4 timer på batteri? Jeg er glad for min Asus Transformer Prime, det er godt nok noget tid siden jeg har brugt den, men den holder nemt strøm i over 10 timer. Men den er jo også ARM baseret, og den har et ekstra batteri i sit tastatur, ud over det der er i dens tablet del. Selv min i5 bærbar med SSD kan da vidst ikke holde i over 4 timer om der så laves noget aktivt eller ej.


Enig med TB. Lenovo X230 (i5-3320M, største interne batteri) holder cirka 7-8 timer ved let brug (blandt andet surfing). Lenovo X240 (i5-4500U, største batteri) holder godt 16 til 18 timer ved kontorarbejde og surfing.

De fleste Macbooks holder længere antager jeg. Selv min billige ASUS Transformer Book T100TA (Intel Atom-based) holder godt 9-10 timer ved surfing.

Du har dog nok ret, hvis man køber en 15.6" "Bilka bærbar" til sub-3000 kr. med så stor CPU, RAM og drev som muligt, så er det ikke en forventning man skal have.
Gravatar #9 - CBM
25. jun. 2016 11:53
Min discount Asus laptop til cirka 2k holder Max strøm 3-4 timer og har i det hele taget elendige specs...

Vs.

Min Lenovo gamer laptop maskine (den jeg har fået som bonus af min nuværende arbejdsgiver B-) ) ... KAN som sagt holde strøm op til 8 timer hvis alle strømsparings funktioner tages i brug!


Gravatar #10 - sirius09
25. jun. 2016 18:34
Vil gerne benytte lejligheden til at sige:
Hvad sagde jeg, med reference til min kommentar #14 her:
https://newz.dk/microsoft-fremviser-browsertest-i-...
Gravatar #11 - CBM
26. jun. 2016 09:04
Lidt off-topic men kikset at forummet forsøger at lave #14 om til et link når der kun er 11 poster

Og forvirrende når vi så når OP på 14 poster i denne tråd
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
26. jun. 2016 09:21
kblood (6) skrev:
Hvilken ikke SoC baseret bærbar er det lige du bruger hvor du som standard kan bruge den i over 4 timer på batteri?


Øøøøæææh, lige pt sidder jeg på en Late 2011 Macbook Pro, og med Firefox kan jeg da snildt sidde og browse i mere end 4 timer. Lige pt. har jeg brugt den i knap 2,5 timer og computeren er nede på 75% batteri (og siger at den har strøm nok til 4:46) - jeg har bl.a. brugt Excel til at lave en oversigt, samt Thunderbird (mail) til at sende to mails.
Gravatar #13 - Kirsebær
26. jun. 2016 10:12
http://blog.getbatterybox.com/which-browser-is-the...

Ældre test, men synes den viser godt, at det kommer an på hvilken metodik man bruger. Havde man fx kun valgte at surfe twitter, så vandt firefox. Surfede man BBC så var Chrome og Safari næsten ens i batteriforbrug, mens Forbes gav en stor sejr til Safari. Havde jeg adgang til præcist måleudstyr, så kørte jeg gerne en opdateret test :)
Gravatar #14 - kblood
26. jun. 2016 12:25
#13

Ja, jeg bruger Opera, Chrome og Firefox. Chrome mest for at kunne streame til mine Chromecasts, og ellers bruger jeg ikke rigtigt Chrome. Opera til almindelig webbrowsing, da jeg synes den er god til at håndtere de omkring 20-40 faner jeg har det med at have åbne og gør det muligt at bruge ctrl-tab på samme måde som alt-tab virker med programmer, hvor at alle andre browsere har det med bare at hoppe en fane til højre eller venstre, og det kan ikke bruges til noget når man sidder med over 20 faner åben.

Firefox bruger jeg som ekstra browser. Den er til hvis noget måske ikke åbner korrekt i Opera, så kan jeg godt finde på at se om det er bedre i Firefox. Jeg bruger den også til Netflix og HBO Nordic hvis jeg ikke skal streame det, og så vigtigst af alt, når jeg tester Unity projekter jeg har compilet til WebGL, så er Firefox klart den bedste og mest effective browser til WebGL.

Chrome plejede vidst at være mit andet valg af browser istedet for Firefox, men så lukkede de for det der man bruger til Java, Unity webplayer og mange andre ting. Ingen der bruges specielt ofte, men vil helst ikke bruge en handikappet browser som standard. Når alle de store browsere har lukket for den mulighed, så fint, men gider da ikke stoppe med det over et år inden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login