mboost-dp1

Sony

Odder Kommune vil købe tablets til 2.300 elever

- Via Computerworld DK - , indsendt af zymes

I Odder Kommune syd for Århus har Børn, Unge og Kulturudvalget i denne uge bestemt sig for, at samtlige 2.300 elever og 200 lærere i kommunen skal have sig en en tablet inden juleferien.

I forvejen trænger 90 % af computerne på kommunens skoler til at blive udskiftet, og med en anslået pris på 6 mio. kr. for både computere og servere vil det blot koste 2,3 mio. mere at købe tablets til samtlige elever og lærere. Dertil kommer, at en almindelig udskiftning af computerne ville betyde en normering på én computer pr. fire elever, mens tablet-løsningen vil give hver elev sin egen tablet.

Hvilken tablet, der i sidste ende vil blive valgt, er endnu uvist, da indkøbet til i alt 8,3 mio. kr. først skal i udbud. Kommunen har dog allerede udset sig en række applikationer, der kan bruges i undervisningen, ligesom der er skabt kontakt til en række forlag om udviklingen af apps.





Gå til bund
Gravatar #1 - Emil
28. maj 2011 15:55
Som folkeskolelærer kan jeg kun sige, at det vil være fuldstændig hul i hovedet at vælge en iPad, når man tager i betragtning hvor mange it-pædagogiske redskaber, der er lavet i Flash, og dermed ikke kan køre på en iPad.

En langt bedre løsning ville være Asus TF101, hvor man kan købe et tastatur løst ved siden af. Så kan de både bruges til alt det tablet-sjov, der nu er, samt til at skrive en stil på.
Gravatar #2 - Daniel-Dane
28. maj 2011 15:55
Det er da altid rart at de laver et udbud og ikke hopper direkte efter iPad.
Gravatar #3 - Skak2000
28. maj 2011 16:03
Jeg kan ikke se det logiske i at købe en table til eleverne.

De går da meget nemmere i stykker.

Gætter på at et par stykker fra udvalget selv har en table.
Hvor ideen stammer fra.

Desværre er der ikke kommet særlig mange table med Androide 3.0 på market i nu, men de er snart på trapperne ;)
Gravatar #4 - Alrekr
28. maj 2011 16:05
Såå.. De har ikke lagt sig fast på tablet, men leverandøren skal kunne klare 2.500 (plus det løse) tablets for 8,3 mio. kr? Det lyder ellers som om de har bestemt sig. 3320 kr. pr tablet - det kan en iPad vel godt klares for, i den kvantitet?
Gravatar #5 - XorpiZ
28. maj 2011 16:18
#4

Jeg er ret sikker på, at Apple ikke giver ret meget i mængderabat. Sidst jeg snakkede med vores IT-leverandør ang. iPads, der havde de netop solgt en enorm bunke Pads til en anden kunde (jeg kan ikke huske det præcise antal desværre), og Apple gav tæt på ingen rabat.
Gravatar #6 - Cyberguyen
28. maj 2011 16:23
Hvor er dokumentationen for at eleverne vil klare sig bedre ved at få udleveret en tablet?

Hvorfor ikke benytte det på skolebøger osv. som ikke bliver outdated på 2 år og gå i stykker hvis man taber dem.

Folk er blevet så teknologifikseret uden at det nødvendigvis giver en bedre undervisning.

Giv folk i 1. klasse en lommeregner, for så kan de i 9. klasse ikke fortælle hvad 8x7 er mere.

Giv folk mulighed for at aflevere stilen på computer, for så kan ingen læse hinandens håndskrift mere.

Jeg siger ikke man skal afskaffe computer eller lommeregner. Men mener at den bliver indført forkert i undervisningen og på forkerte tidspunkter som gør at skoleelever mangler basale færdigheder.

Der er faktisk en kendt science fiction (som jeg har glemt navnet på) som omhandler to personer i en bar hvor den ene er istand til at foretage regnestykker i hovedet hvor den anden kontrollerer det på en lommeregner og opfatter det som ren magi. Hvordan man kan multiplicere uden en lommeregner???
Håber aldrig vi når det til punkt, men vi er godt på vej.
Gravatar #7 - BlackFalcon
28. maj 2011 16:23
Hold da op. De har lige brugt fem års it-budget på digitale tavler og deres gymnasium har fået en iPad-klasse. Kommunens IT-chef må godt nok have gode talegaver eller talenter i budget-lægning :)
Gravatar #8 - vandfarve
28. maj 2011 16:26
XorpiZ (5) skrev:
#4

Jeg er ret sikker på, at Apple ikke giver ret meget i mængderabat. Sidst jeg snakkede med vores IT-leverandør ang. iPads, der havde de netop solgt en enorm bunke Pads til en anden kunde (jeg kan ikke huske det præcise antal desværre), og Apple gav tæt på ingen rabat.


Men Apple (eller, en dansk underleverandør) kan vælge at byde eller ikke at byde på opgaven.

De har derfor en ret høj grad af mulighed for at få indflydelse på, hvorvidt ordren går til dem eller til en af deres konkurrenter - tradition for at give rabat eller ej.
Gravatar #9 - Alrekr
28. maj 2011 16:28
Cyberguyen (6) skrev:

Håber aldrig vi når det til punkt, men vi er godt på vej.


Der er vi allerede - min kone var i en 7. klasse som praktikant i forbindelse med sin undervisning. Da eleverne skulle lave regnestykket 4*10 tog de alle sammen (!!!) deres lommeregner frem. De kunne ikke multiplicere med 10!
Gravatar #10 - lindysign
28. maj 2011 16:28
Jeg gætter på en god provision til den der foreslog dette. Da 2500 (plus reserve) tablets til et par tusinde og op efter, nok skal give et godt salg.

Og ja, godt der er udbud på den tåbelige idé. Så længe lærene ikke er uddannet i at bruge dem, der ikke er apps nok, og eleverne ikke får indhold på dem, så bliver det bare en ekstra byrde og tidsrøver ved siden af de gamle bog-timer.

Lærene har endnu ikke lært at bruge smart-boards som er installeret rundt om på skoler, og kan knapt nok bruge projektors, så hvordan pokker skal de kunne bruge disse tablets og lære eleverne om fornuftig brug af disse?

Indtil lærene har lært at bruge dem, der er lærerigt indhold til IT-udstyr, og man har fornuftige regler på området, giver det ikke den store mening.
Gravatar #11 - vandfarve
28. maj 2011 16:29
Daniel-Dane (2) skrev:
Det er da altid rart at de laver et udbud og ikke hopper direkte efter iPad.


Og hvorfor skulle de ikke lave et udbud?

Den anslåede størrelse af udbuddet er langt over tærskelværdien for, hvornår der skal gennemføres et EU-udbud.
Gravatar #12 - praktikant muffe AKA pewbe
28. maj 2011 16:30
Cyberguyen (6) skrev:
Giv folk i 1. klasse en lommeregner, for så kan de i 9. klasse ikke fortælle hvad 8x7 er mere.

Hvor er grænsen så for hvornår man må bruge en lommeregner?

Cyberguyen (6) skrev:
Giv folk mulighed for at aflevere stilen på computer, for så kan ingen læse hinandens håndskrift mere.

Hvor tit er det egentlig nødvendigt at skrive i hånden? Jeg gør det næsten aldrig...
Gravatar #13 - syska
28. maj 2011 16:30
Skak2000 (3) skrev:
De går da meget nemmere i stykker.


Nemmere end ? Da jeg gik i skole kastede eleverne nærmest med lortet fordi det netop ikke var deres eget. Hvis de nu får den, tror jeg folk bedre passer på dem. Hvis der bliver købt X antal, mon så ikke de har en intern afdeling der tager sig af RMA etc.

Hvis der kan spares penge ... så er det en god ide, men hvis det kun er for "prestige" så er det NoGo fra min side af.

Emil (1) skrev:

En langt bedre løsning ville være Asus TF101, hvor man kan købe et tastatur løst ved siden af. Så kan de både bruges til alt det tablet-sjov, der nu er, samt til at skrive en stil på.


Enig ... Tablet er sjove, men hvis man ikke kan skrive en stil derpå så er det ikke det værd.

Cyberguyen (6) skrev:
Hvorfor ikke benytte det på skolebøger osv. som ikke bliver outdated på 2 år og gå i stykker hvis man taber dem.


De kan nu udlevere bøger digitalt til eleverne ... det er da godt eller ?

Cyberguyen (6) skrev:
Folk er blevet så teknologifikseret uden at det nødvendigvis giver en bedre undervisning.


Ikke det artiklen siger ... de har 2 muligheder ... købe nye computere eller give en tablet. Jeg synes det virker meget smart.

Cyberguyen (6) skrev:

Giv folk i 1. klasse en lommeregner, for så kan de i 9. klasse ikke fortælle hvad 8x7 er mere.

Giv folk mulighed for at aflevere stilen på computer, for så kan ingen læse hinandens håndskrift mere.


Computeren har været på skolen i mange år nu ... det at de får en tablet ændre jo intet, udover lære/elever ikke risikere at der ikke er plads i skolens IT lokaler, som der igen efter ikke er undervisning i.

Synes mere og mere taler for at give folk en laptop/tablet, når det bliver sat rigtigt op.

Derudover giver jeg dig ret, at hovedretning helt klart kan have en effekt, hvis man får en talbet/lommerregner.
Gravatar #14 - Trintignant
28. maj 2011 16:39
Syntes umiddelbart dette er en noget ringe idé... men ikke fordi at det ikke har mulighed for at blive godt, men fordi at tablets endnu er noget spæde i deres udvikling derfor mener jeg man bør vente... Og jeg håber med hele min sjæl at valget ikke falder på ipad, det ville være en katastrofe for skudens kurs at vælge noget der arbejder væk fra kompatibilitet og mod monopol, samtidig med alle de applikationer der ikke ville kunne køre på den....
Gravatar #15 - Remmerboy
28. maj 2011 16:42
odder kommune fyrer da ellers folk til højre og venstre, da de har store underskud.
http://www.dlf.org/nyheder/visnyhed?id=18216
Gravatar #16 - michaeltrolle
28. maj 2011 16:45
Skal eleverne så ikke til at betale mutimedieskat hvis de har et fritidsjob eller hvordan med det?
Gravatar #17 - tapii
28. maj 2011 16:51
Af og til bliver man totalt irriteret og forarget, og det her er klart et at disse tidspunkter.

Pads? til undervisning?

Hvad kan man med dem ud over at holde styr på sin kalender, tjekke mails og surfe på internettet?

Er dette ikke et tydeligt eksempel på politikkere som ikke aner hvad de har med at gøre, for hvad skal skolerne så stille op med alle de undervisningsprogrammer de allerede har investeret I? de kan under ingen omstændigheder benyttes på hverken iOs eller android.

Hvad med officer programmer? man kan jo ikke arbejde med at skrive en stil på en pad, eller redigere et regneark eller få fornuftige geometriprogrammer(som f.eks GeoGebra).

Hvis dette virkelig bliver til noget så er der en masse som har sovet i timen, dette er et mediestunt, og ikke et gennemtænkt forslag som skal medvirket til at højne undervisningen i folkeskolen.

Jeg er forbløffet over politikkerne i Odder, i skulle måske prøve at forklare hvordan en pad kan erstatte en rigtig computer i undervisningen.

Så hvis i virkelig er kommet så langt ud, så ville det være fornuftigere at give alle eleverne en bærbar i stedet, windows eller linux er ligemeget, men det ville da være noget med nogle muligheder i.

Hilsen Ole
Gravatar #18 - Laziter
28. maj 2011 16:54
pewbe (12) skrev:
Hvor tit er det egentlig nødvendigt at skrive i hånden? Jeg gør det næsten aldrig...


Det gør jeg heller ikke, men derfor er jeg nu glad for at jeg har lært det alligevel.
Hvad nu hvis al elektronik en dag svigtede, hvordan skulle man så kommunikere skriftligt? Ja det sker nok næppe, men man bør nu alligevel stadig tænke i worst case scenario.

topic:
Hvorfor tablets?
Små netbooks ville kunne gøre det samme og de ville sikkert også være mere holdbare end tablet da der ikke skal røres ved skærmen konstant.
Lenovo laver nogle gode netbooks, den jeg sidder med nu (Ideapad s10-3s) kobler f.eks. harddisk fra hvis jeg skulle blive for vild. Tastaturet er near-fullsize og skærmopløsningen er på 1280x720 pixels hvilket giver mig et fortrineligt overblik over de ting der står på skærmen.
Prisen var 2095,- for mig som privat person, en skole ville nok kunne opnå langt billigere priser, især hvis der skal indkøbes 2500 af slagsen.
Gravatar #19 - praktikant muffe AKA pewbe
28. maj 2011 17:10
tapii (17) skrev:
Hvad kan man med dem ud over at holde styr på sin kalender, tjekke mails og surfe på internettet?

Have bøger? Da jeg startede på HTX (jeg ved godt det ikke er folkesolen, men pointen er den samme) fik jeg 20 bøger med hjem, den første dag. Det ville have været MEGET nemmere med en tablet.

Laziter (18) skrev:
Hvad nu hvis al elektronik en dag svigtede, hvordan skulle man så kommunikere skriftligt? Ja det sker nok næppe, men man bør nu alligevel stadig tænke i worst case scenario.

Vi er da alligevel ret fucked hvis det sker...
Gravatar #20 - praktikant muffe AKA pewbe
28. maj 2011 17:10
--- slettet ---
Gravatar #21 - Laziter
28. maj 2011 17:17
pewbe (19) skrev:
Laziter (18) skrev:
Hvad nu hvis al elektronik en dag svigtede, hvordan skulle man så kommunikere skriftligt? Ja det sker nok næppe, men man bør nu alligevel stadig tænke i worst case scenario.

Vi er da alligevel ret fucked hvis det sker...


True, men nogle skal jo være i stand til at skrive om denne "historiske" begivenhed og det ville jo være svært hvis håndskriften opgives til fordel for et tastatur.
Det ville være forkert at glemme de basale egenskaber og behov vi har, de kan ikke gemmes af vejen i et stykke elektronik.
Min datter på 8 år elsker at bruge sin blyanter til at skrive med, for hende er det en dejlig måde at være kreativ på. Hun bruger da også en computer i ny og næ når hun skriver, men i det lange løb er det faktisk kun for at spille at computeren tages i brug. Jeg tvivler på at hun vil afløse håndskrift med et tastatur 100%.
Gravatar #22 - Cyberguyen
28. maj 2011 17:23
Hvis man ikke kan skrive i hånden kan man ikke sætte sin underskrift. Man kan heller ikke skrive en besked på et stykke papir til en anden. Ret mange ting i vores samfund fungerer stadig med håndskrift og endnu flere ting uden for landets grænser fungerer med håndskrift.
Man ville ikke kunne foretage ret simple ting i udlandet hvis man ikke kan skrive i hånden.

Mht. til lommeregner, så mener jeg at man skulle have forbud imod at bruge dem før eksempelvis 3. klasse.
Der skulle også være prøver i færdighedsregning, så man kunne hjælpe de elever der ikke kunne regne uden lommeregner.

Stileskrivning skulle også være obligatorisk i hånden. Man måtte gerne aflevere opgaver og skoleopgaver på computer. Men det skulle være et krav at en stil blev lavet til eksamen i hånden og at der også var karakter for skønskrift, som vægtede lige så højt som for indholdet.
Gravatar #23 - arn
28. maj 2011 17:26
Jeg er stor fortaler for at man bruger Linux og Open source alle de steder man kan i den offentlige sektor. Men det her hvad Odder kommune har gang i, er ikke lige noget jeg synes er godt for udviklingen.

Jeg ved også at der er mange komplikationer ved skifte til Open source, fordi der er mange ting der så ikke spiller sammen. Men jeg mener heller ikke at man mange steder giver det en rigtig chance, og kun implementere det halvt.

Man møder generelt mange steder modstand mod Linux og Open source. Men man kunne udnytte sit gamle hardware meget bedre, og på den måde spare penge, også på licenser.

Og i de er tider hvor man vi skære ned alle mulige vitale steder i den offentlige sektor, så synes jeg det er usmageligt hvad Odder kommune har gang i.

Alle de negative ting folk råber op om, med hensyn til et skifte til Open source, vil jo også være tilfældet med et skifte til en tablet som f.eks iPad eller en Android tablet.

Folkeskole elever brokkede sig over at de skulle til at bruge Open Office, fordi man skulle spare penge. Men hvis man skifter til en iPad, feks, som heller ikke har MS Office, så er det lige pludselig ikke noget problem længere? Bare der bliver brugt en masse penge og ser lækkert ud?!?!

Men man vil i Odder åbenbart gerne kaste penge efter udvikling af de "manglende" applikationer som ikke findes til en tablet? Hvorfor så ikke investere i at udbedre de fejl og mangler der er i Open source programmer, som ville gavne mange flere? Det vil man åbenbart ikke.
Kedelig udvikling vi har gang i.
Gravatar #24 - Cyberguyen
28. maj 2011 17:36
Glemte lige at nævne at man motorisk bliver bedre til at omsætte et billede til en tegning, hvis man er dygtig til at håndtere en blyant.
Skrivning i hånden er tæt knyttet til ens center i hjernen hvor motorik og evnen til at kommunikere befinder sig.
I gamle dage tvang man alle børn til at skrive med højre hånd og de venstrehåndende begyndte ofte at stamme som resultat. Det er fordi de ikke blev korrekt stimuleret.

Efter min mening er god indlæring en god del terping som gør at tingene sidder på rygraden og herefter kan man langsom benytte teknologi til at erstatte de kedelige opgaver. På den måde lærer man grundlaget for brugen af teknologien.

Det er lidt på samme måde som højere læreanstalter virker, men på et lavere niveau. Læreanstalterne giver jo efterhånden ikke en skræddersyet uddannelse, men derimod giver det de studerende evnen til at optage ny viden og værktøjer til at løse problemer. Det er først i virksomhederne at man begynder at lære sit arbejde at kende og specialiserer sig.

Terping er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis noget er besværligt, så tvinges hjernen til at opfinde en måde til at gøre noget lettere. Hvis man ikke har stavekontrol til sin stileskrivning, så bliver man nødt til at slå ordene op i en ordbog. Når hjernen har set samme ord. x antal gange slået op. Så er det lettere at huske på ordet ned at skulle arbejde for at slå det op i en ordbog. Den samme måde gør sig ikke rigtigt gældende når man bruger stavekontrol. For man bruger ikke rigtigt noget arbejde på at slå et ord op. Så hvorfor behøver man så kunne huske det?
Eleverne i folkeskolen staver så elendigt som aldrig før - det kan en tablet ikke ændre på.

Jeg kan sjovt nok huske næsten alle numrene på skolekammerater for 15 år siden. Men kan dårligt huske min kones mobilnummer.
Gravatar #25 - Yenzen
28. maj 2011 18:09
Det kunne være dejligt hvis eleverne bliver så **** trætte af at tappe lange opgaver på en touchskærm at de begynder at skrive dem ned med blyant i stedet for.

Se det på den her måde: Vi har næsten brug for at dette forsøg bliver en fuser, og eleverne enten ikke bruger tabletterne til noget, eller bruger dem til at sidde og spille midt i undervisning, for at skræmme andre kommuner fra at følge trop.

Hvis eleverne faktisk formår at bruge tabletterne fornuftigt, og på en eller anden mystisk måde får seriøst arbejde lavet med dem, er vi blot en flok gammeldags stoddere der ikke kan følge med!
Gravatar #26 - Zarnak
28. maj 2011 18:18
jamen nu må de sku da stoppe, man kunne da fremme deres viden om elektronik igennem nogle normale computere, og så give folk der rent faktisk har brug for mobiliteten i hverdagen, en ipad (og der fik jeg ikke sagt universitets-studerende) hvad fanden er vi kommet til.. de kan knapt passe på deres skolebøger, og alligevel skal de have elektronik?
Gravatar #27 - Justin
28. maj 2011 19:09
michaeltrolle (16) skrev:
Skal eleverne så ikke til at betale mutimedieskat hvis de har et fritidsjob eller hvordan med det?


Det er kun hvis de er ansat af skolen det bliver et problem
Gravatar #28 - TormDK
28. maj 2011 19:12
Jeg forstår ikke manien med tablets til undervisnings brug.

Et netbook pc ville de komme længere med. Dem bør du snildt kunne få til 2500kr.
Gravatar #29 - syska
28. maj 2011 19:51
TormDK (28) skrev:
Jeg forstår ikke manien med tablets til undervisnings brug.


Der er så meget danskere ikke forstår, politikere ved åbenbart bedre :-(.

TormDK (28) skrev:
Et netbook pc ville de komme længere med. Dem bør du snildt kunne få til 2500kr.


Både og ... jeg er også ret sikker på du kan få en tablet til den pris, hvis ikke nu, så i hvert fald snart.

mvh
Gravatar #30 - Laziter
28. maj 2011 19:58
TormDK (28) skrev:
Et netbook pc ville de komme længere med. Dem bør du snildt kunne få til 2500kr.


Jeps og prisen er endda set udfra at det er en privat person der køber en enkelt.
En institution som en skole kan få klækkelige rabatter ved så store indkøb som der nævnes i artiklen.
Den billigste netbook jeg har set kostede kr 1495,- og var baseret på nVidia Ion. Ganske vist med Googles Chrominum som OS, men det kan jo være ligemeget hvis der alligevel tænkes i tablets hvor OS i de fleste tilfælde er enten Android eller iOS.
Jeg holder stadig på at tablets er en tåbelig idé til skolebrug.. Tror sgu at dem der har fundet frem til det forslag har set en tand for mange afsnit af Criminal Minds hvor tablets lige er blevet indført som det primære middel til comm.
Gravatar #31 - Boxcar
28. maj 2011 20:01
Mærkeligt nok er det ikke mere en måned siden at eleverne på en skole i Odder valgte at demonstrere foran rådhuset fordi de var utilfredse med de store besparelser der er vedtaget inden for børn og unge området.

Så er det jo fint at give dem en tablet, så der kan spilles nogle spil i de lektioner hvor skolen ikke har råd til at indsætte en vikar :s


http://hsfo.dk/?artikel=26287

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2011/04/28/19105?autopla...
Gravatar #32 - <3Thinkpads
28. maj 2011 21:48
Emil (1) skrev:
En langt bedre løsning ville være Asus TF101, hvor man kan købe et tastatur løst ved siden af. Så kan de både bruges til alt det tablet-sjov, der nu er, samt til at skrive en stil på.


Amen! Det er helt klart et god valg og burde bestemt overvejes.
Gravatar #33 - danovich
28. maj 2011 21:53
Jeg kommer oprindeligt fra Odder kommune og kan kun sige en ting til dette: Det er fuldstændigt hul i hovedet.
Men det overrasker ikke, kommunen er ikke gået bankerupt uden grund, det kræver faktisk en gradbøjning af ordet inkompetent for at beskrive politikkerne der driver denne kommune i sænk.
Godt gået rød stue... hvad bliver det næste, kurere kræft med kaffe latte?
Gravatar #34 - webwarp
28. maj 2011 22:08
De kan ikke finde ud af at køre med gratis open office på computerne.. men dyre tablets, der ikke kan køre ms-office.. intet problem .. forstår det ikke .oO

Argumenterne brækker jeg mig over.
"tilgang til læringsapps, multimedier og de flade pc'er har væsentligt kortere opstartstid end traditionelle computere. "-
Der er da laaaaannngt flere pc-programmer til undervisning, lige adgang til multimedie, og hvorfor er de 2 min boot tid så vigtig ? En kuglepen starter pænt hurtigt også :p
Gravatar #35 - terrak
28. maj 2011 22:28
Tablet bliver årets buzzword.
Gravatar #36 - retrospect
28. maj 2011 22:55
Inkompetente lorte politikere der forvalter vores penge:-(

Tablets går nemt i stykker og er dyre. Programudvalget er småt og eks. en netbook med et rigtigt (men småt) tastatur ville være at foretrække.

Jeg giver ikke noget for de store løfter når de ikke er med til at forbedre undervisningen. Tablets vil ende som lektiekalendre og facebook adgang og næppe meget andet.
Gravatar #37 - Gabriel
28. maj 2011 23:34
Hvorfor hulen får de ikke bare fat i nogle Windows tablets? Acer har lavet en fin Windows 7 baseret Tablet, så kan der bruges Office og alt det andet gøgl man nu ellers har vænnet sig til er der.
Gravatar #38 - Emil
28. maj 2011 23:49
danovich (33) skrev:
Godt gået rød stue... hvad bliver det næste, kurere kræft med kaffe latte?


Børn-, Unge- og Kulturudvalget består af tre politikere fra "rød stue", som du kalder det, samt tre borgerlige politikere og en centrum-grøn.

Desuden kan man læse ud af referatet for beslutningen:

"Bag processen om Fremtidens Folkeskole sidder et udvalg bestående af Marianne Hundebøll (SF), Uffe Jensen (V), Hans Hammann."

Og de har vist lige glemt at få partibogstave på den sidste, der er Konservativ. Det betyder altså, at projektet er udarbejdet primært af borgerlige politikere og vedtaget af et ligeligt fordelt udvalg.

Måske man skulle passe på med at bilde sig selv alt for meget ind, at det kun er "rød stue", der vil bruge mange penge på alternative projekter?
Gravatar #39 - syska
29. maj 2011 00:50
#38
Hah, touche til ham.

Tror jeg må høre min familie der bor i Odder kommune hvordan de synes det går ... jeg aner nemlig intet om det selv.

Men af hvad folk skriver her, så er de vist meget enige om at køre det hele i sænk dernede, bare de har det sjovt :-P
Gravatar #40 - Zephox
29. maj 2011 03:24
Syntes det er en fuldstændig tåbelig idé, at give tablets til alle elever og lærere... Da jeg gik i folkeskole, flyttede jeg meget rundt i skoler, og da jeg kom fra én skole, hvor man knapt nok brugte computere, til en skole, hvor der blev brugt computere i massevis, kunne det tydeligt mærkes på elevernes evne til at regne, skrive, stave osv. Det vi havde lært på den anden skole 2 år før, blev stadig gennemgået på den nye skole, og det var såsom multiplikation. Eleverne havde svært ved at regne simple regnestykker ud, hvor jeg kunne dem alle sammen i hovedet, og regne fx 8x7 ud hurtigere, end de kunne på en lommeregner, fordi de netop ikke havde fået banket det ind i hovedet i en tidlig alder. Siger ikke at man ikke skal bruge teknologi i undervisningen, men det er jo tydeligt at når man får smækket en laptop/PC/tablet i fjæset fra en tidlig alder, får man ikke alle de færdigheder, som dem som netop ikke har fået smækket en i hovedet.. Da jeg gik ud af 9. klasse kunne 1/4 knap nok finde ud at stave, og for de fleste af den 1/4 gik det stadig helt af helvedes til med at stave.

Udover det, havde den nye skole jeg gik på, købt en masse nye elektroniske tavler, og lærerne brugte de første 15 min af undervisningen på at få dem til at virke, for selvom de havde fået undervisning i at bruge dem, så kunne de fandme ikke finde ud af det alligevel.

Brug de penge på at lære eleverne og lærerne at bruge det de allerede har. Dvs tavler, lommeregnere, laptops, PC'er osv.
Mit gæt er, at om 5-10 år, så vil tablets være fuldstændig yt, ligesom notebooks.. De kan bare ikke det en laptop/PC kan, og der skal satme meget til det før de kan.
Gravatar #41 - Jespersn
29. maj 2011 08:11

Det er tæt på at være verdens dårligste ide... kommunerne skriger op om at de ikke har nogen penge og så køber det PADS for millioner.

Det er f.eks. dokumenteret mange gange at en vigtig del af læringsprocessen indvolvere hånd/øje koordination hvilket betyder at pen og papir langt fra har udtjent deres formål!

Den her it-liderlighed der bliver lagt for dagen er lige så tåbelig som f.eks. kulturbudgetterne der buner i det offentlige mens kerneydelser bliver nedjusteret og skåret væk.

Brug pengene på bedre og flere undervisere og ny bøger
Gravatar #42 - rassah
29. maj 2011 08:24
Det er jo fuldstændig hul i hovedet det der, tror de selv på at undervisningen bliver forbedret?

Hvad med at lave en redegørelse for dette i første omgang, så kan man altid vurdere det efterfølgende, men det er åbenbart ikke nødvendigt når det ikke er ens egne penge, eller hvad?
Gravatar #43 - jimscheel
29. maj 2011 08:33
Zephox (40) skrev:
Mit gæt er, at om 5-10 år, så vil tablets være fuldstændig yt, ligesom notebooks.. De kan bare ikke det en laptop/PC kan, og der skal satme meget til det før de kan.


Jeg tror nærmere du skal vende den tese om. Om 5-10 har Smartphone og tablets, overhalet almindelige PC/notebook og netbook brug.

Men ja, det er helt vanvittigt at Odder Kommune vil bruge så mange penge på en teknologi, som er så spæd.

Så ville jeg også anbefale netbooks istedet.
Gravatar #44 - danovich
29. maj 2011 08:38
#38
Du må undskylde hvis jeg er kommet til at såre dine politiske favoritter ved at bruge udtrykket "rød stue", der skulle selvfølgelig være brugt et bredere udtryk såsom "tumper" til at karakterisere hele udvalget.

http://macnation.newz.dk/s-og-sf-vil-give-tablets-...

#43 Nemlig! Netbooks, som er billigere, har hurtigere processore og kan køre et hav af operativ systemer er en langt bedre idé, hvis man vil "digitalisere" undervisningen.
Gravatar #45 - Googolplex
29. maj 2011 08:55
pewbe (12) skrev:
Hvor er grænsen så for hvornår man må bruge en lommeregner?


Som udgangspunkt får mine elever først udleveret en personlig lommeregner når de (fleste):

1. Har styr på positionssystemet.
2. Kan den lille tabel udenad.
3. Kan addere, subtrahere, multiplicere og dividere manuelt.

De får naturligvis lov til at benytte lommeregnere, Excel mv. til diverse opgaver og for at øve sig i brugen, de får bare ikke udleveret en permanent.

Det kan godt være jeg er gammeldags, men jeg får det decideret dårligt, når jeg ser elever i 8. klasse sidde og foretage hovedregning på dere lommeregner/mobil :(
Gravatar #46 - hgj
29. maj 2011 09:07
Da politikerne jo alligevel, traditionelt set, gør som det passer dem, kan man jo lige så godt sørge for at eleverne får noget ordentligt når det nu skal være.
Kan varmt anbefale Motorola Xoom. Aluminiums-skjold og gorilla-glas skærm.
.. og Android 3.1

Så er vi da i hvert fald ude over problemet med at at tablets ikke er robuste :-)
Gravatar #47 - nicolai7777
29. maj 2011 09:12
Hvor ligger problemet i måske bare og give dem en lidt billigere Dell PC eller noget? Dell giver typisk god mængde rabat, og PC'er er da også gode nok.
Gravatar #48 - Geoale
29. maj 2011 09:53
Hej Alle!


Jeg synes at en Asus Ep121 ville være bedst til dette formål, da den understøtter "Stylus", har god hardware og Windows7.

Bedre bliver den ikke!

:D
Gravatar #49 - merdistaneren
29. maj 2011 10:10
Synes det er en ganske glimrende idé. Håber de køber Ipads. Der er rigtig mange gode ting ved tablets som gør dem velegnede til undervisning. Hvis man f.eks. får en Ipad så ville man have et lukket system hvor det ville være meget nemmere sikre at eleverne kun bruger dem til det de skal i netop den time (aldrig spil).
Med hensyn til boot tiderne så er de også mere et udtryk for hvor meget spil tid der er i folkeskolens nuværende tilgang til it. En time i folkeskolen er typisk 45 min lang. I det nuværende system skal man først hen til computer lokalet, så starte computeren op. Det kan sagtens tage 10 min af timen. Så skal læren forklare hvad man skal starte op og hvordan det fungerer og i sidste ende kan man miste op mod 1/3 af undervisningstiden.Hvis man havde ipads havde det blot krævet at bede elever om at finde den frem og trykke på et ikon.

Med hensyn til færdigheder indenfor regning og skrivning så er det jo mest af alt et spørgsmål om hvordan man buger teknologien. Hvis man f.eks. gav eleverne lektier for i Dr. Kawashimas Brain training så tror jeg da nok at de ville blive skrappe til hovedregning.
Der er generelt rigtigt meget godt software man kan bruge til undervisningen specielt i naturfagene (der er apps med det periodiske system og solsystemet) og de kreativefag (tegne, musik apps så som garageband, og video redigering så som imovie).
Noget andet positivt man kan sige om softwaren er at den er billig. Pages, keynote, numbers, garageband og imovie vil i alt kun koste 200kr.
Med hensyn til håndskrift så synes jeg at man skal digitalisere den, forstået på den måde at man skal skrive med f.eks. en livescribe pen. På den måde har du det bedste fra begge verdener.
Gravatar #50 - lorric
29. maj 2011 11:54
merdistaneren (49) skrev:
Med hensyn til håndskrift så synes jeg at man skal digitalisere den, forstået på den måde at man skal skrive med f.eks. en livescribe pen. På den måde har du det bedste fra begge verdener.

På hvilken måde er indlæringen af en læselig håndskrift bedre ved Livescribe end med en gammeldags blyant og papir?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login