mboost-dp1

Pixabay

Nyt AI-system kan afsløre opgave-snyd

- Via DR nyheder -

Danske forskere har udviklet et AI-værktøj, der kan se, om man har fået en anden person til at skrive sin opgave for en.

Forskere fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet har udviklet AI-værktøjet “Ghostwriter”.

Det kan med 90 procents nøjagtighed se, om en elev har fået en anden person til at skrive deres opgave for sig. 

Det sker efter, at tjenester som fixminopgave.dk – der blev gjort forbudt sidste år – er blevet mere populære i nyere tid.

AI-systemet tjekker ting som elevens ordvalg og måder at sætte komma på, og det kan på den måde se, om der er store uoverensstemmelser mellem en ny opgave og tidligere opgaveløsninger.

Forskerne har fodret systemets neurale netværk med 130.000 offentligt tilgængelige danskopgaver fra 10.000 gymnasieelever for at lære den at genkende mønstre i opgaver med relativt høj nøjagtighed.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, er skeptisk over for det nye AI-værktøj.

Han mener, at der ville kunne opstå situationer, hvor elever har hævet deres faglige niveau meget på kort tid, hvilket kunne føre til, at systemet ville anmelde det som snyd.

Stephan Lorenzen, der er en del af forskningsprojektet, siger, at værktøjet kun bør bruges til at underbygge mistanker om snyd, og det bør aldrig stå alene.





Gå til bund
Gravatar #1 - Tjalmann
31. maj 2019 07:25
Taenk at blive dumpet pga en Ai fejl, fordi du er gaaet fra ikke putte meget effort i opgaven, til du gjorde dit beste.
Gravatar #2 - CableCat
31. maj 2019 07:37
Så hvis man bare får den samme person til at hjælpe sig med alle sine opgaver, bliver man ikke opdaget.
Gravatar #3 - ToFFo
31. maj 2019 07:49
Kræver det ikke at man giver maskinen ALLE lignende opgaver den pågældende elev har lavet tidligere?

Tager denne AI også forbehold for forbedring i eleven? Man er jo trods alt i skole for at lære, og for at forbedre sig selv. Så jeg antager denne AI tager forbehold for en læringskurve, hvor det forventes eleven klarer sig bedre og bedre op til eksamen, hvor AI'en så vil mene at eleven ikke må have mere end X procent forbedring.

Det virker noget vagt det her...
Gravatar #4 - Sn3akr
31. maj 2019 08:41
Så man skal til at smide elever ud fordi en maskine antager man har snydt.. Det er vist nok det der kaldes omvendt bevisbyrde, og det er ikke sådan vi gør i Danmark. (eller det burde det i hvert fald ikke være, men det praktiserer man desværre i stor stil i det offentlige)

Fint nok med systemer som kan gennemsøge nettet efter den samme opgave, men som andre også har skrevet, så kan der være stor forskel på hvor meget indsats eleven ligger i en given opgave.. Der må unægtelig være forskel på en opgave der er skrevet på et par timer aftenen inden aflevering, og en opgave eleven har brugt et par uger på.
Gravatar #5 - Skak2000
31. maj 2019 09:34
Det ændre ikke på at skolen skal bevise, at eleven ikke har lavet opgaven. Bevisbyrden ligger altid på skolen.
Så hvis en AI siger en anden har lavet opgaven. Skal skolen da stadig bevis det?
Gravatar #6 - ToFFo
31. maj 2019 09:54
#5 - Det er korrekt de skal bevise det. Men eftersom de aldrig får håndfaste beviser, da det jo nærmest er umuligt, kan de stadig sandsynliggøre snyd. Det gør de, blandt andet, ved at bruge denne AI.

Det er ligesom politiet skal bevise at du kører for stærkt når du skal have en fartbøde. De kan jo ikke bevise det, da de, ligesom skolerne, bruger en teknisk foranstaltning, som KAN tage fejl. Så de beviser ikke du har kørt for stærkt, men de sandsynliggør din overtrædelse af hastighedsgrænsen. Samme med fotovogne.
Kommer det så for retten, vil retten nok afgøre i politiets favør, da det er mere sandsynligt at deres måleinstrument måler rigtigt. Også selvom dit eget speedometer viste under grænsen.
Gravatar #7 - SwineDK
1. jun. 2019 08:14
90% nøjagtighed var godt nok ikke meget. Hvis nogen skal have ødelagt deres fremtid og karriere, pga. En automatisk proces, kan man i det mindste sørge for at det ikke er hver 10. elev, der bliver scannet med denne..
Jeg ved at det er svært for lærere at gøre deres arbejde i dag med alle de beskæringer og begrænsninger, de har. Men jeg ville da have rimelig dårlig smag i munden hvis 3 elever i hver klasse bliver fanget i at snyde eller netop ikke bliver fanget, hvis det ikke er korrekt.
Gravatar #8 - arne_v
2. jun. 2019 23:23

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, er skeptisk over for det nye AI-værktøj.

Han mener, at der ville kunne opstå situationer, hvor elever har hævet deres faglige niveau meget på kort tid, hvilket kunne føre til, at systemet ville anmelde det som snyd.


Tjalmann (1) skrev:

Taenk at blive dumpet pga en Ai fejl, fordi du er gaaet fra ikke putte meget effort i opgaven, til du gjorde dit beste.


ToFFo (3) skrev:

Tager denne AI også forbehold for forbedring i eleven? Man er jo trods alt i skole for at lære, og for at forbedre sig selv. Så jeg antager denne AI tager forbehold for en læringskurve, hvor det forventes eleven klarer sig bedre og bedre op til eksamen, hvor AI'en så vil mene at eleven ikke må have mere end X procent forbedring.


Sn3akr (4) skrev:

Fint nok med systemer som kan gennemsøge nettet efter den samme opgave, men som andre også har skrevet, så kan der være stor forskel på hvor meget indsats eleven ligger i en given opgave.. Der må unægtelig være forskel på en opgave der er skrevet på et par timer aftenen inden aflevering, og en opgave eleven har brugt et par uger på.


Det fremgår klart af artiklen at det ikke er det faglige niveau men den personlige skrivestil som bruges.


- Når vi skriver, har vi vores egen personlige måde at skrive på. Det kan være den måde, man sætter kommaer på, de stavefejl vi laver, og de ord vi bruger.

- Hvis man tager kombinationen af alle de ting, får man det, der svarer til et unikt fingeraftryk, siger professor Stephen Alstrup.



Gravatar #9 - arne_v
2. jun. 2019 23:28
Sn3akr (4) skrev:

Så man skal til at smide elever ud fordi en maskine antager man har snydt.


Skak2000 (5) skrev:

Det ændre ikke på at skolen skal bevise, at eleven ikke har lavet opgaven. Bevisbyrden ligger altid på skolen.
Så hvis en AI siger en anden har lavet opgaven. Skal skolen da stadig bevis det?


SwineDK (7) skrev:

90% nøjagtighed var godt nok ikke meget. Hvis nogen skal have ødelagt deres fremtid og karriere, pga. En automatisk proces, kan man i det mindste sørge for at det ikke er hver 10. elev, der bliver scannet med denne.
...
Men jeg ville da have rimelig dårlig smag i munden hvis 3 elever i hver klasse bliver fanget i at snyde eller netop ikke bliver fanget, hvis det ikke er korrekt.


Der står ingen steder i artiklen at det vil blive brugt som eneste bevis.

Der står faktisk det modsatte.


Ph.d.-studerende Stephan Lorenzen fra Datalogisk Institut, der er en del af projektet, understreger, at programmet ikke kan stå alene:
...
Resultatet, som programmet kommer frem til, skal aldrig stå alene, men kun være med til at underbygge en mistanke om snyd, siger han i en pressemeddelelse.


Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login