På University of Heidelberg i Tyskland har et hold arbejdet på et spændende projekt. De har skabt en chip der kan efterligne de neurale kredsløb der findes i hjernen.
På chippen “Spikey” findes der 400 neuroner og synapser (forbindelser) mellem dem, og opfører sig meget som hjernens egne celler. Signalerne mellem neuronerne bliver stærkere eller svagere alt efter hvor meget de bruges.
Når man tidligere har villet efterligne hjernen har man programmeret software til at opføre sig som et neuralt netværk, men holdet i tyskland har skabt det hele med analoge komponenter.
Karlheinz Meier skrev:
On our system, you can physically point to the neuron
Holdet har efterlignet seks forskellige kredsløb i hjernen ved at koble neuronerne sammen på forskellige måder. Et af kredsløbene har efterlignet en struktur fra området i insekters hjerne der står for lugtesansen.
Der er mange muligheder med neurale chips. Blandt andet viser de sig særligt holdbare overfor stråling. Hvis en neuron går i stykker, virker chippen stadigvæk, selvom den vil blive langsommere. Og holdet i tyskland har store planer. Lige nu arbejder de på at opskalere Spikey til 200.000 neuroner, og vil simulere et kredsløb fra en rottes visuelle del af hjerne. Efterfølgende vil de sammensætte 6 af disse opskalerede chips i parallel, og efterligne hele en rottes “Visual Cortex”.
HP og IBM arbejder lige nu med neurale chips og hos NASA vil de gerne bruge en neural chip til at styre en Mars-rover.