mboost-dp1

Yale News

Ny billig mikrobrændselscelle udviklet

- Via SciTechDaily - , redigeret af Net_Srak

Brændselceller bruger hydrogen (brint) og oxygen (ilt) til at danne elektricitet. Det er blandt en af de mulige måder hvorpå fremtidens biler vil kunne få deres energi.

Men også andre steder vil de kunne bruges. De såkaldte Mikrobrændselsceller vil kunne give strøm til mindre elektroniske apparater, som fx tablets, sensorer eller endda smartphones.

Problemet med de nuværende brændselceller er, at de er skrøbelige og dyre. Silicium og rustfrit stål er hovedkomponenterne i de nuværende teknologier for mikrobrændselceller, men man er nødt til at give dem en speciel overfladebehandling, for at de ikke hurtigt går i stykker. Denne overfladebehandling får prisen i vejret.

På Yale University har de nu lavet nogle nye brændselceller ud af et materiale kaldet BMG (Bulk Metallic Glasses). BMG er en special legering, der er både nem at forme, men også stærkere end metallerne der typisk bruges.

På universitetet har de udviklet en metode til at forme glasset som var det plastik, og metoden kaldes Thermoplastic Processing.

Grunden til BMG’s egenskaber er, at atomerne er sat vilkårligt sammen, og ikke i krystalgitre som normale metaller. Det gør at metallet er både bøjeligt og stærkt. Samtidig har den en god ledningsevne. Dette er grunden til, at BMG er bedre en stål og silicium til mikrobrændselceller.

Forskerne ved Yale har vist at deres brændselceller genererer energi, og arbejder nu på at forbedre effekten.





Gå til bund
Gravatar #1 - uraniumdeer
7. dec. 2012 12:05
Hydrogen er det engelske navn for brint, men jeg har læst en gang, at nogle brændelsceller kan bruge brinten fra sprit.
Så brint eller sprit.
Gravatar #2 - HenrikH
7. dec. 2012 12:15
#1: Brændselsceller bruger Hydrogen og Oxygen, eller med danske ord ilt og brint.
Gravatar #3 - Mulpacha
7. dec. 2012 12:19
HenrikH (2) skrev:
#1: Brændselsceller bruger Hydrogen og Oxygen, eller med danske ord ilt og brint.

Hydrogen og oxygen er også danske ord. Det er bare de kemiske navne, hvor ilt og brint er læmandsbetegnelserne.

Men ja, hydrogen og brint er det samme stof.

uraniumdeer (1) skrev:
Hydrogen er det engelske navn for brint, men jeg har læst en gang, at nogle brændelsceller kan bruge brinten fra sprit.
Så brint eller sprit.

Hydrogen er H, ethanol (sprit i læmandssprog) er C2-H6-O. Det er absolut ikke det samme, selv om én type brændselsceller bruger hydrogen og en anden bruger ethanol. Det eneste de har til fælles er at de begge oxyderer (brænder) deres brændstof og ved denne reaktion omdanner den overskyende energi til elektricitet.

Det giver ingen mening at sige at ethanolbaserede brændselsceller bruger ethanolens hydrogen.
Gravatar #4 - Runei
7. dec. 2012 12:50
#1, #2, #3. Hovsa, der er en svipser.

Det er selvfølgelig "hydrogen og oxygen" ikke "hydrogen og brint" :D
Gravatar #5 - uraniumdeer
7. dec. 2012 15:21
#2 Aye. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg ikke nævnte oxygen.

#3 Hmm. Jeg var helt overbevist om at "hydrogen" ikke var et Dansk ord. Jeg er klar over at hydrogen er stoffets Latinske betegnelse, og dermed navnet på atomet, hvilket ville gøre det gyldigt at bruge i dansk, men dog ikke et dansk ord. But alas, efter et kig på ordnet.dk, må jeg bøje mig i støvet.

At det er hele ethanol-molekylet som indgår i reaktionen, vidste jeg faktisk godt. Jeg aaaner ikke hvorfor jeg skrev at det var brinten fra ethanolen der bliver brugt.

#4 Hvis man lige skal ud i fluekorpulering, er ilt navnet på O2-molekylet, hvor oxygen er navnet på det enkelte atom, og det er derfor ikke helt det samme :P Men... I det her tilfælde er det nu ret ligegyldigt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login