Nvidia kan være på vej med et nyt, kraftigt grafikkort uden ray tracing, der derfor forventes at være billigere end de nye RTX-kort.
Tilbage i august løftede Nvidia sløret for deres nye RTX 20-serie med RTX 2080 Ti i spidsen. Mange var imponerede over ydeevnen og den nye ‘real-time ray tracing’-teknologi, men mange, inklusiv anmelderne, mente også prisen var for høj – Nvidia RTX 2080 har f.eks. en pris på 6.499 kroner.
Nvidia rygtes til at være på vej med en løsning til de personer. VideoCardz har talt med tre separate kilder, der hævder, at Nvidia vil lancere et nyt grafikkort, der måske får navnet GTX 1660 Ti.
Dette grafikkort vil ikke have ray tracing-teknologien som GPU’erne i RTX-serien har, hvilket betyder, at det formentlig vil være noget billigere.
Grafikkortet bliver dog ikke kraftigere end det billigste af RTX-kortene, RTX 2060, som Nvidia for nyligt afslørede – læs mere her.
Specifikationerne for GTX 1660 Ti-GPU’en kan findes herunder.
