mboost-dp1

Nvidia

Anmelderne: Nvidia GeForce RTX 2080 Ti leverer den ægte 4K-vare til en høj pris

-

Det kraftigste nye grafikkort fra Nvidia er anmeldt. GeForce RTX 2080 Ti leverer 60 fps-gaming i 4K, men prisen er høj.

Anmelderne har testet Nvidias nye top-grafikkort. Det leverer imponerende resultater og giver mulighed for såkaldt ‘real time ray-tracing’, men få spil understøtter på nuværende tidspunkt den nye teknologi og prisen er høj.

Techradar advarer også om den høje pris, der kun bliver højere, hvis ikke man har en god skærm med høj opløsning og en kraftig CPU, der kan udnytte grafikkortet.

Men efter at have benchmark-testet RTX 2080 Ti, er det også tydeligt, at det er det kraftigste forbruger-grafikkort i verden. Den scorer højere på benchmarks end selv Nvidias Titan XP og giver mindst 10 frames i sekundet mere i spiltests. De giver fem stjerner.

Engadget er også imponerede af det hurtigste forbruger-grafikkort i verden, der leverer fremragende 4K gaming med mere end 60 fps og glimrende afkøling.

De mener, at den nye ‘ray-tracing’-teknologi, der normalt er forbeholdt dyre computerskabte film, har et stort potentiale. Men kun få spil understøtter det, så det er tidligt at sige, hvor nødvendigt det vil være. Engadget giver 85 ud af 100.

Både Ars Technica og AnandTech er mere skeptiske.

Grafikkortet forbedrer ikke eksisterende spil meget sammenlignet med Nvidias sidste generation grafikkort, og de nye funktioner som ‘real time ray-tracing’ og deres AI-rendering, DLSS, understøttes endnu ikke af særlig mange spil.

Derfor mener de, at prisen er høj for det, man får ud af grafikkortet på nuværende tidspunkt – før at spiludviklere begynder at udnytte teknologien bedre.

Nvidias GeForce RTX 2080 Ti er ude nu til en vejledende pris på 9.799 kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - SukkerFri
21. sep. 2018 10:12
Linus TechTips har et godt review, hvor deres launch får en bredside. Underlig sær forhastet launch af et kort, hvor man på nuværende tidspunkt ikke engang kan få fingre i et spil som understøtter Raytracing. Så de kan ikke teste det.

Luke sagde i deres WANshow at han har prøvet at spille RT spil og at det ser godt ud, kontra når RT er slået fra. Men han kommer med en interessant pointe og det er, at det skulle være "nemt" for spiludviklerne at implementere RT teknologien, faktisk så nemt at man nu frygter der ikke vil blive gjort nær så meget ud af non-RT-rendering af spil. Det kan i sidste ende betyder relativt dårlig grafik i nye titler, fordi de har gjort det flot med RT og har man ikke et RTX kort, så er det bare ærgeligt.

Prikken over i'et må være at Linus havde arrangeret at få et interview med en spiludvikler og arbejdet med RT, men det fik Nvidia efter rygterne forpurret...

Skal jeg have udskiftet mit GTX 1080 med et RTX kort? Jepper. Bliver det i år? Nixen. Q2 2019 så? Højst sansynligt ikke.
Gravatar #2 - CBM
21. sep. 2018 16:06
#1: jeg tror 2020 kunne være et godt tidspunkt til at anskaffe et RTX kort på
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. sep. 2018 04:50
Hvem helvede vil give 10.000 kr for et grafikkort o_O

Især når man hurtigt skal ud og ofte 10-15.000 på resten af computeren... Lur mig ikke om man kan spare 50% ved at gå 5-10% ned i ydelse?
Gravatar #4 - CBM
24. sep. 2018 05:28
@TB: helt enig og i 2020 er det nok kommet ned i mere fornuftige priser.. der er så alligevel heller ingen spil der kan bruge realtime raytracing pt

og uden support for det så er kortets performance meget tæt på 1080 og 1080ti
Gravatar #5 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. sep. 2018 06:04
#4

Lige netop!
Mange "disser" AMD grafikkort, fordi at man kan få et nVidia der yder 200% mere. Men man glemmer bare lige prisen. Det er ligesom at sammenligne en iPhone med en Huawei - den kan jo ikke mere, og i sidste ende skal den bare kunne ringe ;)
Gravatar #6 - CBM
24. sep. 2018 06:14
@TB: I see what you did there ;-) Men ja, AMD/ATI grafik kort er ganske fine ift deres pris og i 2020 vil jeg anskaffe et AMD/ATI kort, medmindre de nnuværende RTX kort er billigere og bedre end de kort AMD/ATI har på det tidspunkt. CPU'en bliver dog en AMD, nomatter what.
Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. sep. 2018 09:26
#6

Sjovt man kan have så forskellige holdninger :)

Jeg har altid (før i tiden) sværget til AMD og ATi - måske fordi at min første rigtige PC (altså, min personlige computer, og kun min!) var en AMD ... Men det var også dengang AMD var milevidt i forhold til Intel o_O

Må dog sige at min gamle Phenom X2 kører fremragende endnu! Ja, den er gammel. Men den parret med 8 GB RAM og to HD 5770 i CrossfireX kører fandme smukt.

Så kan man sige hvad man vil om CrossfireX, men jeg har aldrig oplevet nogle problemer med det. Og har endda kunnet trække nye* spil uden det mindste problem overhovedet.

- edit -

*Men det er nok to år siden jeg sidst har installeret et nyt spil på den. Der er selvfølgelig løbet en del vand gennem åen siden da.
Gravatar #8 - CBM
24. sep. 2018 09:30
@TB: AMD har et defacto lead over intel, og medmindre intel trækker en 2 hovedet kanin op af hatten snart, så vil de også være førende i 2020 :-)

men hvad angår grafik kort, har AMD/ATI det svært mod nVidia... og at intel nu vil konkurrere med nvidia også? intel som producent af gamer grafik kort? jeg dør af grin! :-) de har ikke ligefrem imponeret nogen med deres "HD graphics"...

derfor håber jeg dog stadig på at AMD/ATI kan overgå nVidia i 2020

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login