mboost-dp1

SXC - kezze

NTP indgår forlig med Apple, Google og Microsoft

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Tilbage i 2010 kunne vi her på siden berette, at firmaet NTP havde sagsøgt flere firmaer for brud på deres patenter. Nu er der kommet et forlig i stand mellem NTP og de sagsøgte firmaer.

De 13 sagsøgte firmaer tæller blandt andet Apple, Google, Microsoft og Samsung. Ifølge pressemeddelsen fra NTP er der ingen detaljer angående hvor mange licenspenge NTP modtager, eller hvad forliget mere specifikt dækker over. Det fremgår dog, at NTP giver firmaerne ret til at bruge alle NTP’s patenter. På Wikipedia er der en liste over de amerikanse patenter, som NTP ejer.

NTP’s patenter handler om overførsel af information via en trådløs forbindelse fra en enhed til en anden enhed Firmaet har tidligere indgået forlig med RIM, hvor de dengang fik $612,5 millioner i licenspenge fra RIM.

Under retssagen mellem NTP og RIM, blev NTP’s patenter undersøgt om de var gyldige. I første omgang fandt det amerikanske patentkontor (USPTO) at dele af patenterne var ugyldige, men senere blev USPTO af appelretten beordret til at lave en revurdering af patenterne. Anden gang blev patenterne opretholdt i original form.

Advokat for NTP, Ron Epstein fra firmaet Epicenter Law and Settlement oplyser, at det er første gang, at en stor del af en industri har indgået et forlig med en patentejer.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login