mboost-dp1
Flickr - Life in Nanning
det kan overordnet kun være positivt at kunne bruge vedvarende energikilder. men et problem jeg ser ved det, er at man måske spærrer udløbet fra den flod, hvilket resulterer at de fisk og dyr der er afhængige af at udmundingen er åben måske uddør i det område. håber de tænker på sådann eting også
Er det bare mig eller giver det ingen mening at sammenligne den mængde energi de her værker _teoretisk_ kunne give på _verdensplan_ med den energi én bestemt type værker pt giver i _norge_ ?
eneste problem er bare hvis slat konsentrationen falder så dur det ikke. Dette kunne ske hvis indlandsisen smeltede.
#5 der er her tale om det ferskvand som nordmændende allerede udnytter til deres traditionelle vandkraft værker. det regn/smelte vand der løber ned fra fjellene og ud i havet. jeg er ret sikker på det også fremover vil regne i bjergene, måske vil der ikke komme så meget sne som hidtil pga global opvarmning men vand vil der jo kun komme mere af, at havet bliver afsaltet tror jeg heller ikke er et problem vi skal bekymre os om lige nu og her. hvis ikke andet så vil øget nedbørs mængde nok gøre op for det mindre tryk der er når koncentrationen på den anden side er mindre.
men det er jo kun mit gæt :)
men det er jo kun mit gæt :)
Hvis man læser kildens kilde står der:
Det tekniske potensialet for saltkraftproduksjon er anslått til ca 1600 TWh på verdensbasis, ca 200 TWh i Europa og 12 TWh i Norge, eller 10 prosent av dagens kraftproduksjon i Norge.
Statkraft
Dvs at der i Norge teoretisk kan laves osmose kraftværker der i alt producere 12 TWh. Hvilket er voldsomt meget. Lad som se hvorden det går med det de vil bygge.
Det tekniske potensialet for saltkraftproduksjon er anslått til ca 1600 TWh på verdensbasis, ca 200 TWh i Europa og 12 TWh i Norge, eller 10 prosent av dagens kraftproduksjon i Norge.
Statkraft
Dvs at der i Norge teoretisk kan laves osmose kraftværker der i alt producere 12 TWh. Hvilket er voldsomt meget. Lad som se hvorden det går med det de vil bygge.
#8:
kunne være at retarded har andre betydninger end lige "mental retarderet"
se f.eks.:
http://dictionary.reference.com/search?q=retarded (anden defination)
kunne være at retarded har andre betydninger end lige "mental retarderet"
se f.eks.:
http://dictionary.reference.com/search?q=retarded (anden defination)
Old news.. Jeg postede den for pænt længe siden.. Kan godt se der er lidt mere information om det enkelte kraftværk her, men som Cloud02 siger.. Dupe...
#11, #12 :
Watt fra kraftværker skal tænkes som med vindmøller og alle andre... Watt er potentialet som forbrugerne kan trække
F.eks. kan en 2 MW vindmølle, levere 2 MW pr time til forbrugerne
1600 TW er derfor også pr time... det er potentialet i kraftværket
regner man om til alm. strøm og spænding i hjemmet :
1600 * 10^9 / 220 volt = 7.3 mia. Ampere
hvis et gennemsnits hjem bruger 10 ampere hele dagen lang, svare det til 730 mio hjem
Watt fra kraftværker skal tænkes som med vindmøller og alle andre... Watt er potentialet som forbrugerne kan trække
F.eks. kan en 2 MW vindmølle, levere 2 MW pr time til forbrugerne
1600 TW er derfor også pr time... det er potentialet i kraftværket
regner man om til alm. strøm og spænding i hjemmet :
1600 * 10^9 / 220 volt = 7.3 mia. Ampere
hvis et gennemsnits hjem bruger 10 ampere hele dagen lang, svare det til 730 mio hjem
#15
Watt er en hastighed, ligesom km/t.
"2 MW pr time" er ligesom "2 km/t pr. time" og er en accelleration, ikke en hastighed.
Når man snakker watt-timer fra et kraftværk, må det være over en eller anden periode. Om dagen? Om året?
Formålet med at bruge watt-timer i stedet for watt, må være fordi produktionen ikke er konstant. At en vindmølle kan producere 2 megawatt i bedste fald, siger ikke meget om hvor meget den kan producere på et år. Så kan man angive en gennemsnits-watt, eller antal watt-timer på et år.
Watt er en hastighed, ligesom km/t.
"2 MW pr time" er ligesom "2 km/t pr. time" og er en accelleration, ikke en hastighed.
Når man snakker watt-timer fra et kraftværk, må det være over en eller anden periode. Om dagen? Om året?
Formålet med at bruge watt-timer i stedet for watt, må være fordi produktionen ikke er konstant. At en vindmølle kan producere 2 megawatt i bedste fald, siger ikke meget om hvor meget den kan producere på et år. Så kan man angive en gennemsnits-watt, eller antal watt-timer på et år.
De regner med at PRO-krafværker på sigt kan producere 1.600 TWh på verdensbasis.
Tsk.. "på sigt", "på verdensbasis", det er jo overhoved ikke et tal man kan bruge til noget, det er fuldstændig ubegrundet spekulation.
Jeg troede newz.dk var et sted hvor moderatorene sørgede for ikke at æde de samme ubrugelige tal som så mange andre medier, bare fordi kilden skriver det.
#17 Og hvis du snøvlede dig sammen, og læste de kommentarer der er i tråden, ville du hurtigt finde uddybene materiel til artiklen og derved lade være med at spilde vores andres tid på tåbelige kommentarer.
Er du utilfreds med værdien i nyhederne på newz.dk er du velkommen til at søge andre græsgange - der er ingen der tigger dig om flere ubruggelige kommentarer.
Er du utilfreds med værdien i nyhederne på newz.dk er du velkommen til at søge andre græsgange - der er ingen der tigger dig om flere ubruggelige kommentarer.
#16
Nemlig. Da strøm produceret på et kraftværk ikke kan lagres, er det temmelig tricky at lave udregninger på det. Går osse ud fra det er derfor man opgiver i det i TWh - omend et meget "flyvsk" mål.
Normalt opgiver man et kraftværks kapacitet i MW, altså den maximale effekt der kan sparkes ud fra værket.
Nemlig. Da strøm produceret på et kraftværk ikke kan lagres, er det temmelig tricky at lave udregninger på det. Går osse ud fra det er derfor man opgiver i det i TWh - omend et meget "flyvsk" mål.
Normalt opgiver man et kraftværks kapacitet i MW, altså den maximale effekt der kan sparkes ud fra værket.
Doh, en mængde energi flytter ikke bare - men accellererer - en masse. Det gik vist lidt stærkt :)
Jeg vil egentlig også hellere udtrykke den nævnte energi således:
1600 TWh = 5,760 EJ ~= 1,377 Ecal.
1 cal varmer 1 g H2O 1 K op.
1 g H2O fylder 1 ml ved 4 °C.
På Jorden findes ca. 1,260 zettaliter vand.
Altså kan de 1,377 Ecal varme hele Jordens vandreserve ca. 1,377/1,260 Ecal/Zl ~= 0,001093 °C op.
Jeg vil egentlig også hellere udtrykke den nævnte energi således:
1600 TWh = 5,760 EJ ~= 1,377 Ecal.
1 cal varmer 1 g H2O 1 K op.
1 g H2O fylder 1 ml ved 4 °C.
På Jorden findes ca. 1,260 zettaliter vand.
Altså kan de 1,377 Ecal varme hele Jordens vandreserve ca. 1,377/1,260 Ecal/Zl ~= 0,001093 °C op.
Her er også en anden måde at udnytte osmosen på:
OMDANNELSE AF ORGANISK SPILDEVAND TIL ENERGI,
KONCENTRERET GØDNING OG DRIKKEVAND:
BIOSCAN A/S har udviklet et koncept til behandling af organisk spildevand, bestående af en membranbaseret anaerob reaktor, en ammoniakstripper og et omvendt osmoseanlæg (RO-anlæg) som kan rense produktet fra stripperenheden til drikkevand. Den tilbageværende koncentrerede væske er en opløsning der væsentligst består af kalium og phosphat som kan udnyttes som flydende gødning. Ved denne proces genvindes over 80% af vandet fra spildevandet.
Den høje genvinding skyldes den forudgående afstripning af karbonat som forhindrer aflejringer på RO-membranen under driften. Den anaerobe udrådning er en mesofil reaktion i hvilken der opnås en COD reduktion (COD = Chemical Oxygen Demand = kemisk iltforbrug) på over 90% og en hydraulisk opholdstid på kun 6 dage med svinegylle som substrat.
Biogassen som produceres ved den anaerobe udrådning afsvovles i en biologisk proces og anvendes herefter som brændstof i en gasmotor/generator der producerer el til det offentlige net. Der er bygget to anlæg i Danmark, hver med en kapacitet på 40 m svinegylle. Anlæggene har været i kontinuérlig drift i over ét år.
Informationerne er indhentet fra B. Norddahl og L. Rohold
"bio energy paper 98"
OMDANNELSE AF ORGANISK SPILDEVAND TIL ENERGI,
KONCENTRERET GØDNING OG DRIKKEVAND:
BIOSCAN A/S har udviklet et koncept til behandling af organisk spildevand, bestående af en membranbaseret anaerob reaktor, en ammoniakstripper og et omvendt osmoseanlæg (RO-anlæg) som kan rense produktet fra stripperenheden til drikkevand. Den tilbageværende koncentrerede væske er en opløsning der væsentligst består af kalium og phosphat som kan udnyttes som flydende gødning. Ved denne proces genvindes over 80% af vandet fra spildevandet.
Den høje genvinding skyldes den forudgående afstripning af karbonat som forhindrer aflejringer på RO-membranen under driften. Den anaerobe udrådning er en mesofil reaktion i hvilken der opnås en COD reduktion (COD = Chemical Oxygen Demand = kemisk iltforbrug) på over 90% og en hydraulisk opholdstid på kun 6 dage med svinegylle som substrat.
Biogassen som produceres ved den anaerobe udrådning afsvovles i en biologisk proces og anvendes herefter som brændstof i en gasmotor/generator der producerer el til det offentlige net. Der er bygget to anlæg i Danmark, hver med en kapacitet på 40 m svinegylle. Anlæggene har været i kontinuérlig drift i over ét år.
Informationerne er indhentet fra B. Norddahl og L. Rohold
"bio energy paper 98"
#22
jeg går udfra du mener: "1 cal varmer 1g h2o op med en effekt af 1 celsius grad" hvilket også omfatter at vandet i forvejen skal være 14,5 celsius grader. Altså er det samlet energiforbrug på 4,19 joule. Ved ikke hvordan du får det til at være 1 Kelvingrad.
"på Jorden findes ca. 1,260 zettaliter vand.
Altså kan de 1,377 Ecal varme hele Jordens vandreserve ca. 1,377/1,260 Ecal/Zl ~= 0,001093 °C op."
"1600 TWh = 5,760 EJ ~= 1,377 Ecal.
1 cal varmer 1 g H2O 1 K op.
1 g H2O fylder 1 ml ved 4 °C."
jeg går udfra du mener: "1 cal varmer 1g h2o op med en effekt af 1 celsius grad" hvilket også omfatter at vandet i forvejen skal være 14,5 celsius grader. Altså er det samlet energiforbrug på 4,19 joule. Ved ikke hvordan du får det til at være 1 Kelvingrad.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund