mboost-dp1

Flickr - tao_zhyn

Nokia sikrer sig halv milliard euro til udvikling

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak

Nokia er verdens største producent af mobiltelefoner, en årsag til succesen er innovative produkter, og den succes har det finske firma tænkt sig at holde fast i. Selskabet har derfor netop sikret sig et lån hos den europæiske investeringsbank (EBI) på €500 millioner.

De mange penge skal benyttes over en 5-årig periode, og det bliver især med fokus på udvikling af deres Symbian softwareplatform, som de købte i sommeren 2008.

Softwareudviklingen omfatter også en styrkelse af Symbian Foundation, der er en sammenslutning blandt mobiltelefonproducenter, som anvender Symbian.

Ud over at lånet skal styrke softwareudviklingen hos Nokia, så er der ikke kommet nogen detaljer frem om, hvad det vil betyde for Symbian de kommende år.





Gå til bund
Gravatar #1 - jakobdam
20. feb. 2009 08:50
Det var alligevel en del at satse på Symbian, især i lyset af at iPhone og Windows Mobile er yderst fremtrædende p.t., og mobiler baseret på Linux er begyndt at se dagens lys.

Symbian synes jeg altid har trængt til en stor overhaling, og især når det kommer til hastighed, kan selv visse windows mobiler virke hurtige til sammenligning med visse symbian - jovist, den ene har nok i sidste ende ikke så meget at lade hinanden høre, men jeg ville være meget forsigtig med at satse på dén hest.

Dog har Nokia jo nogle betragtelige kunder; Samsung som den største, især nu hvor Sony Ericsson har allieret sig lidt med HTC i udviklingen af windows mobiler.
Gravatar #2 - Dijkstra
20. feb. 2009 10:07
iPhone kan Nokia næppe bruge til så meget, udover evt. inspiration.

Linux/Android m.fl. er en anden sag, - men det at de satser temmelig mange penge på at udvikle deres eget er vel netop et tydeligt signal om at de ikke er interesseret i at bruge Open Source.

Jeg synes det er meget trist, men dog yderst forståeligt. Nokia har en størrelse der gør at de bør være innovatiove og foregangsmænd, hvadenten de bruger OS eller ej. Og hvis de bruger OS vil de kun have et ganske lille forspring. (De kan stadig holde kortene tæt til kroppen indtil de udgiver et produkt som bruger de features). Men så snart produktet er på markedet har ALLE adgang til de muligheder.

Mit håb er så bare at OS-alternativet bliver så stærkt at man kan få fede telefoner som kan opfylde de ønsker man har.
Og med Google som hovedsponsor for Android og med stribevis af store producenter bag, - så er det ikke et urealistisk håb.
Gravatar #3 - Trentors
20. feb. 2009 13:10
#1
Hvorfor det? Symbian/S60 er uden tvivl det mest modne mobil-styresystem der findes og kræver langt færre ressourcer end Android og OS X for at køre.

Symbian langsomt? Tja hvis man køber en l....-telefon med en 200 Mhz CPU - men hvordan tror du selv Android eller OSX ville køre på sådan en? Faktum er at telefoner som Nokia 5800, N85, N96 køre ganske hurtigt til trods for deres CPU'er er en del langsomemre end iPhone og HTC's Android telefon. Og Windows Mobile? Tja at kalde det hurtigt og effektivt finder du nok ikke mange som er enige i...


Vi følger ikke meget med i mobilernes verden hva? Sony Ericsson og LG laver f.eks. også Symbian S60 telefoner.

http://www.engadget.com/2009/02/16/sony-ericsson-i...

http://www.engadget.com/2009/02/17/lg-doesnt-rock-...

Som du kan se på Sony Ericsson telefonen er der pænt knald på interfacet...


#2
Suk. Hvorfor er der ingen som aner noget om mobiler herinde? Nokia holder IKKE kortene tæt ind til kroppen. Du har vist ikke forstået ideen med Symbian Foundation.

Selve Symbian bliver ikke open-source men "royalty-free". Altså principelt gratis (men ikke så åbent at alle kan lure i koden og finde svagheder på eksisterende telefoner - som ofte ikke kan opdateres). Selve software-platformen (s60) bliver open-source.


Så modsat med Windows Mobile og OS X så bliver det let for alle at lave S60-telefoner. Eneste konkurrent er IMO Android og det er langt fra modent og effektivt nok. Desuden vil mobil-producenterne gerne styre den software som er på deres telefoner uden at skulle vedligeholde et OS med patches. Og det lægger Linux op til da alle "exploits" er kendte fordi selve Kernell'en er Open-source.
Gravatar #4 - Ganin
21. feb. 2009 18:34
#2
Tydeligt signal om ikke at bruge open source? Du kender godt nok ikke Nokia, og det var da den mest åndsvage kommentar nogensinde, hvis du ved hvad nokia er i gang med, så er det netop at få det hele til at blive open source... prøv lige lave lidt research...

Nokia har også udvilket også deres egen linux platform (Maemo) og nej de vil ved gud ikke bruge android, det er lige så tåbeligt som at sige at alle skal bruge redhat linux.

Hvis du havde gået videre med din research ville du have fundet ud af at nokia bruger en del af de penge som er nævnt i nyheden til at få Qt integreret i Symbian/S60...
Gravatar #5 - Trentors
23. feb. 2009 09:38
#4
Hehe netop problemet herinde. Folk ved ikke en skid om mobiler. Det er nærmest pinligt :-S
Gravatar #6 - zin
23. feb. 2009 16:46
#5: Jeg ved personligt ikke meget om mobil-telefoner. De interesserer mig ikke; De er for små og vejer for lidt. :-)
Men jeg lukker da (sædvanligvis) røven, når jeg ikke ved noget om et emne. Måske folk burde tage ved lære? :-)
Gravatar #7 - Systran
23. feb. 2009 18:47
Undskyld, ZiN :)
Gravatar #8 - zin
23. feb. 2009 19:30
#7: !#"%!"%&"#¤, det var faneme på tide! ;-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login