mboost-dp1

newz.dk

newz indfører WeekendNewz

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

Ser man på nyhedssites på nettet, er det tydeligt at se, at weekenderne er den periode, hvor der sker mindst. Newz er ingen undtagelse, men nu vil vi prøve at rette op på det.

Vi vil i den kommende tid afprøve et nyt koncept, som forhåbentlig vil betyde et større antal nyheder i weekenderne. Redaktionen på newz.dk har været forholdvis stringente og sat nyhedsværdi over nørd-værdi i weekenden. Det vil vi nu løsne lidt op på.

Derfor vil I i den kommende tid opleve, at nyheder med eksempelvis mindre slagkraft eller nyhedsværdi vil snige sig ind på forsiden i weekenderne. Disse WeekendNewz vil i første omgang kunne genkendes ved at de i overskriften starter med “WNZ:”.

Vi håber, at konceptet vil blive taget vel imod, og at weekenderne fremover ikke bliver så “kedelige” som hidtil.

Redaktionen, newz.dk





Gå til bund
Gravatar #51 - Acro
5. jun. 2005 15:26
#50 amokk:
Hvis det vigtigste er, at nyhederne kommer ud til folk, hvorfor så markere dem som WNZ? Nyheden om den danske guide til fladskærme har fået flere hits end nyheden om Battlefield 2, der vist var topscoren i sidste uge. Hvis det er i læsernes interesse med den slags ting, hvorfor så gemme det til weekenden, og hvorfor pakke det ind på en speciel måde?

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden fra de personer, der er interesserede i diskussion, på tråden "Nyhedsrelevans/-prioritet"
Gravatar #52 - amokk
5. jun. 2005 15:30
#50 som jeg har forstået det, er det fordi ideen er at levere "friske" nyheder i hverdagen, dvs. et sted hvor man kan gå ind og få et overblik over hvad der er sket på det seneste.

i den samnmenhæng er en webside med information om skærme ikke relevant, da den ikke er en nyhed i sig selv.

men eftersom vi lemper på dette krav i weekenden, vil den passe ind der, og i øvrigt synes jeg da at sådanne sider egner sig bedre til at blive læst en lørdag eftermiddag hvor man har tid til det, end at blive skimmet igennem i en frokostpause eller en stresset hverdagsaften, men det er så bare min egen holdning.
Gravatar #53 - Acro
5. jun. 2005 15:46
#52 amokk:
Jeg forstår bare ikke pointen i at markere dem, når de alligevel gemmes til weekenden. Hvis det var i hverdagene, hvor der kom særligt mange nyheder, så kunne jeg måske se en grund til dette.

Desuden synes jeg lige så godt, at man kan smide tingene online med det samme, man finder dem. Jeg havde tid til at læse den guide i tirsdags, så hvorfor skulle jeg ikke have muligheden der? Du har selv muligheden for at tilføje dem til foretrukne, så du kan læse det hele, når du har tid.

Men egentlig synes jeg, at du skal skrive din holdning i den tråd, som jeg referer til. Det system, som jeg foreslår, vil efter min vurdering løse alle problemerne.
Gravatar #54 - Deternal
5. jun. 2005 15:52
#50: Som jeg angiver det mener jeg jo netop ikke det er en løsning, men blot en angivelse af at admins nedvurderer nyheden.

Ligeledes mener jeg ikke at det løser det problem at newz er blevet til et it+misc-nyhedsfeed fremfor et nørdtingfeed.

Jeg er langt mere hooked på prioritetsløsningen som Acro linker til.

"har du et eksempel på dette?"
Ja, og nej har ikke lyst til den diskussion.

#52: Ja det er vel det der er ideen, men det var jo ikke sådan newz startede, og jeg mener aldrig brugerne har angivet at det skulle ændre sig, men primært brokket sig jo mere det er ændret til det du skitseret - måske er jeg biased fordi jeg selv er af den holdning.
Gravatar #55 - amokk
5. jun. 2005 16:07
#54

"Som jeg angiver det mener jeg jo netop ikke det er en løsning, men blot en angivelse af at admins nedvurderer nyheden."

Det er ikke en angivelse af at den bliver nedvurderet, men en mulighed for at sortere dem fra. Hvis man som nogen, kun vil læse friske overskrifter, kan man vælge at sortere WNZ fra, og hvis man som dig vil læse mere, sorterer man det ikke fra! Det er nogenlunde simpelt synes vi - og måde det gøres på, har været diskuteret en del i blandt os de sidste par uger.

"Ja, og nej har ikke lyst til den diskussion."

ikke videre seriøs kritik, når du kommer med en påstand, og siger at du kan nævne et eksempel men ikke vil vise eksemplet.

#53 "Jeg forstår bare ikke pointen i at markere dem, når de alligevel gemmes til weekenden. Hvis det var i hverdagene, hvor der kom særligt mange nyheder, så kunne jeg måske se en grund til dette."

Der kommer jo også nyheder i løbet af ugen, op til fredag, som først bliver sendt herind i weekenden men som er friske nok (ikke faldet for aldersgrænsen). disse viser vi så på linje med alle andre nyheder, og derfor er det nødvendigt at angive at nogle af nyhederne i weekenden ikke er spritnye, så folk har en mulighed for at slå dem fra.


ærligt talt, er det ikke lidt meget diskussion/whineri over at der er tilføjet 3 bogstaver til overskriften af nogle nyheder, som ellers var blevet slettet? I har jo netop brokket jer over at der blev slettet for mange nyheder, så kan man da kun glæde sig over at vi frem over vil bringe dem alligevel
Gravatar #56 - Deternal
5. jun. 2005 16:40
"ikke videre seriøs kritik, når du kommer med en påstand, og siger at du kan nævne et eksempel men ikke vil vise eksemplet."

Ja nu ved i det forekommer, så må i vel holde øje med det? At jeg ikke gider til at diskutere med admin[s] angående den måde de som person har håndteret nyheder på er vel mit valg. Lidt ligesom folks brok over håndtering af deres nyheder via mailsystemet aldrig refereres af admins i de her diskussioner idet i vil have folk til at huske op til 1 år tilbage for at komme med eksempler på nyheder de mener fejlagtigt er fjernet, tror i folk laver logs over de nyheder de sender ind til newz?

"ærligt talt, er det ikke lidt meget diskussion/whineri over at der er tilføjet 3 bogstaver til overskriften af nogle nyheder, som ellers var blevet slettet? I har jo netop brokket jer over at der blev slettet for mange nyheder, så kan man da kun glæde sig over at vi frem over vil bringe dem alligevel"

Ærligt talt - skal brugeres mere eller mindre konstruktive kritik af tiltag og ikke tiltag altid afvises på den arrogante måde? Hvad med at tage brugernes input lidt mere seriøst end bare at afvise det med "nu gør vi det på den her måde"?

Kunne være lidt friskt hvis nu i aktivt diskuterede muligheden for at implementere acro's forslag - noget lign. har været foreslået før, og nu er vi vidst ved at være nået dertil i den tråd at det "bare" skal implementeres.

For god ordens skyld er linket her igen: Nyhedsrelevans/prioritet.
Gravatar #57 - Pernicious
5. jun. 2005 18:18
Deternal du har været med her på siden i lang tid, men jeg føler at du sidder lidt fast i fortiden. Du henviser til hvordan det var i "gamle" dage da Miklos var kilden til de fleste nyheder, men du glemmer at se at der ikke er skrevet noget fra ham de seneste næste 3 år. I den tid har newz haft en massiv fremgang af læsere, så et eller andet må vi jo have lavet rigtigt.

Jeg er ked af at du mener at vi som staff/admins benytter os af et tilfældighedsprincip, det kan jeg kun sige at det gør vi bestemt ikke. Du nævner et par nyheder som du har fået afvist og det skete ganske korrekt med udgangspunkt i de regler som vi har. Weekendnyhederne er jo så netop en mulighed for at løsne lidt på dem, men det synes du heller ikke er ok?

Din holdning er klart at newz ikke skal have nogen redaktionel linie, men at alt skal overlades til brugerne. Du går dermed ud fra at vi som crew her på newz, slet ikke har en holdning til hvad der skal bringes af nyheder. Du synes vi er arrogante, men hvad er det for en holdning at have, at newz-holdet godkender i blinde, blot fordi en brøkdel af indholdet her på siden ikke går efter dit hoved?

Jeg tror næppe du finder noget medie i den danske medieverden, der lytter så meget til deres læsere som vi gør her på newz. Alle medier, online som trykte, har en linie de går efter, det har newz også. Vi vurderer den løbende, især med de input vi får fra vore læsere, og at give slip på denne styring vil ødelægge newz som det er nu og har været.
Gravatar #58 - Pernicious
5. jun. 2005 20:03
Ellers vil jeg sige at de tilbagemeldinger vi har fået, viser at vi har lavet et tiltag som de fleste værdsætter. Vi er glade for at få den positiv feedback, for den kan nogle gange blive glemt, da det er jo somregel er når tingene ikke er som man synes, at man åbner munden :)
Gravatar #59 - Deternal
5. jun. 2005 21:32
Jeg er udemærket klar over at det er længe siden at Miklos har postet nyheder (mens han som admin modsat brugere ikke har fået resettet siden nyhedspostings stats :P).

At referere til det tidspunkt kan jeg dog ikke se noget galt i - idet det jo er et fælles udgangspunkt, så har man i det mindste noget at diskutere udfra. At der er nogle ting der er blevet bedre er jeg slet ikke uenig i - hvilke nyheder der kan komme på newz er dog en ting jeg har været uenig i længe. Og det at jeg har fået minimum 350 nyheder på sitet i tidens løb (kan ikke sige det mere præcist, idet stats som sagt er blevet resetted og der i lang tid slet ikke var nogle, ihvertfald for så vidt angår brugere) vil jeg da vove at påstå at det er noget jeg har en vis indsigt i - især taget i betragtning at jeg har brugt sitet i en 6-7 år.

At meget kritik fejes væk med "nu gør vi sådan" eller "jeg er ked af det men sådan gør vi bare" virker IMHO arrogant - hvis i nu kunne komme med nogle fornuftige argumenter so be it, eller hvis i sagde "vi kan til nød acceptere at brugere ytrer sig om sitet, men hvis i ikke kan lide lugten i bageriet så smut", men som du jo netop illustrerer her pointerer i jo gang på gang at i virkelig lytter til jeres brugere.

Et glimrende eksempel på hvordan i lytter til jeres brugere er:
Nyhed postes
En knallert poster: "arj det er en gammel nyhed"
En del folk poster "hvorfor postede du den så ikke selv"
Newz.dk crews konklusion: fra nu af må nyheder ikke kunne henføres til noget der er sket for mere end 7 dage siden.

Og den dag idag vil i sikkert påstå at det er fordi brugerne har ønsket det - men nej, nogle få gider ikke at støtte newz communitiet ved at poste nyheder men vil gerne brokke sig, når nogle finder et interessant emne og smider det på newz - disse folk vil så langsomt afvænne sig med at poste nyheder fordi det kan jo være ligegyldigt.

Derudover virker det ofte mere end lemfældigt hvilke nyheder der kommer på - og eftersom jeg, trods lemfældigheden er en af de 10 brugere der har fået postet flest nyheder i løbet af det sidste år må det vel have en vis vægt når jeg siger det - på trods af det bliver det bare afskrevet og der bliver henvist til nogle, iøvrigt meget mangelfulde retningslinier for nyhedspostning.

Så ja, jeg mener ikke det er uberettiget at kalde det arrogant - du har jo lov at have din holdning om at newz er blevet bedre - IMHO er værdien af nyhederne faldet jævnt siden Miklos exit.

At der kommer flere og flere brugere betyder ikke nødvendigvis at newz.dk crewet gør det godt, men kan lige så godt betyde at i er det eneste danske site af denne type og hvis der er andre, det eneste med et så stort community.

Mht. redaktionel linie, så ville det da være rart hvis den redaktionelle linie var mere nørdet, fremfor at prøve at være en slags metroexpress der spytter reuters klummer ud til højre og venstre.

Dernæst er der vel også en vis arrogance i at argumentere for at brugerne IKKE skal have indflydelse på den redaktionelle linie, som du gør.

Og det er vel også forklaring på at alle forsøg på at få sat i system at brugere kan give feedback til admins ang. hvilke nyheder der bør postes og/eller relevansen af disse skydes ned gang på gang.

Personligt er jeg på det punkt at hvis et rimeligt community baseret på nyhedsdeling dukker op så er jeg smuttet da det slet ikke er det samme her mere, det virker mere som om det skal være noget popsmart og det er vigtigt at profilere sig over for store masser af cs unger og andet fremfor at være et interessant site for computer nørder til at diskutere og dele nyheder med hinanden hvilket jo netop VAR hvad newz i sin tid var. Men nu er det blevet vigtigt med en redaktionel linie som svinger hist og pist fra den ene måned til den anden - og newz crewets svar på det er at putte en masse stringente regler på hvad der må postes så vi går glip af endnu flere interessante ting - og dertil er svaret at putte et "junk" WNZ tag på? suk...

På forhånd undskyld for den manglende sammenhæng i det her rant, men #57 var altså bare lige en tand for stærkt.
Gravatar #60 - mrmorris
7. jun. 2005 15:42
Jeg synes ikke der bliver lyttet voldsomt meget til brugerne, eller lyttet måske, men uden resultater. Der er så mange små simple ting der kunne gøre newz super perfekt. Nu blev jeg så træt af at der ingen preview eller commit og heller ikke en history af ens egen nyhed, at jeg skrev min egen form andre også er velkommen til at benytte sig af.
http://www.jbr.dk/casper/newz/preview-newz-form.ht...
Gravatar #61 - The-Lone-Gunman
7. jun. 2005 15:52
#60

Prøv at skriv forslaget i newz.dk forummet. Jeg mener kun du nævnte det i en nyhed.

Se bort fra dette hvis jeg tager fejl.
Gravatar #62 - amokk
7. jun. 2005 16:56
#60 når du indsender nyheden, kan du under "se indsendte nyheder", se hvordan den kommer til at se ud. hvis noget mangler, går du bare ind og retter den.

Husk at trykke Gem eller Annuller når den er rettet.
Gravatar #63 - mrmorris
7. jun. 2005 17:45
#62
[irony]
Hmm... ja det er derfor jeg brugte en regnfyldt søndag eftermiddag på at skrive min egen, fordi jeg er tilfreds og synes den eksisterende er god og uden problemer.
[/irony]

Prøv lige at læse denne tråd igennem igen og se newz forum hvad folk iøvrigt efterlyser.
Gravatar #64 - amokk
7. jun. 2005 18:52
#63 hvad er det helt præcist der er galt med den preview som newz viser? den ser fin ud hos mig (med min testbruger) både i IE og FF.
Gravatar #65 - mrmorris
7. jun. 2005 19:59
Newz's version er jo ikke et preview, da den bliver lagt ind i systemet med det samme under redigering. Dvs. en admin kan uheldigvis godkende en ufuldstændig nyhed! Hvorfor det ikke er lavet som en "commit" forstår jeg ikke, dette er altså et standard brugsmønster (Reviews på Amazon, Wiki-siderne og diverse forums).

Derudover irreterede mig, at jeg ikke kunne se min indsendte original tekst. I tilfælde hvor teksten bliver omskrevet til noget forkert, er det rart at have originalen at referere til.
Gravatar #66 - amokk
7. jun. 2005 21:37
#65 fair nok, havde måske misforstået dig lidt, men kan følge dig i at du savner et Live preview...

I øvrigt er det rart at se folk som virkelig lægger noget arbejde i deres forslag, i stedet for blot at kritisere tingene og kræve nye tiltag :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login