mboost-dp1

NASA

NASA gennemfører succesfuld Orion testflyvning

- Via Phys.org - , redigeret af Pernicious

Fredag var en stor dag for NASA, hvor de med stor succes gennemførte den første prøveflyvning med deres nye rumkapsel Orion, der med tiden skal bringe astronauter ud på længerevarende missioner til asteroider og Mars,

Orion havde en problemfri opsendelse, der dog blev udskudt med en enkelt dag, og foretog to kredsløb om Jorden, indtil den landede sikkert på Jorden igen, hvor den dalede ned i Stillehavet.

Et af de kritiske tests var af varmeskjoldet, der skulle klare den ekstreme temperatur der opstod, da Orion ramte atmosfæren med 32.000 km i timen. Landingen i Stillehavet skete ved 32 km i timen, efter at alle faldskærme foldede sig ud uden problemer. Havde der været astronauter ombord, ville de have oplevet G-kræfter på 8,2 G.

Trods den succesfulde testflyvning, går der meget langt tid før, at Orion vil blive brugt af astronauter. På grund af budgetbegrænsninger, er næste ubemandede testflyvning, hvor Orion igen kommer ud i rummet, først sat til en gang i 2018. Den første bemandede flyvning forventes først at ske i 2021.





Gå til bund
Gravatar #1 - sivsko
8. dec. 2014 08:51
En skam at deres defence får så mange penge at det skal hindre NASA:-( men rigtig godt at se at den virkede og super coolt at se på live stream.
Gravatar #2 - Flasken.dk
8. dec. 2014 09:27
Fedt med succes på disse missioner. Det er fantastisk at følge.

Men godt det ikke er mig der skal udsættes for 8.2G. av.
Gravatar #3 - KimBahirAndersen
8. dec. 2014 09:51
Fandt lidt sammenligninger her: http://www.bilgalleri.dk/forum/generel-diskussion/...

Bugatti Veyron from 0 to 100 km/h in 2.4 s 1.18 g

High-g roller coasters: 3.5–6.3 g

Top Fuel drag racing world record of 4.4 s over 1/4 mile 4.2 g

Formula One car, maximum under heavy braking 5+ g

Formula One car, peak lateral in turns 5-6 g

Typical max. turn in an aerobatic plane or fighter jet 9–12 g

Current formula one engines, maximum piston acceleration 8,600 g

kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/G-force
Gravatar #4 - amelsen
8. dec. 2014 13:23
Jeg syntes på ingen måder det er fedt.. det er for lidt og for sent. SpaceX kommer til at overhale dem...
Gravatar #5 - sg17a
8. dec. 2014 14:21
Man kan også se det i et andet lys:

- en skam at det gik så godt. For så er der jo ingen større fejl at rette!

Det er ved det missionen går ud på - at stresse systemet til at fejl introduceres, og ved efterfølgende analyse sørge for det ikke sker igen!

Gravatar #6 - zymes
8. dec. 2014 17:19
sg17a (5) skrev:
Man kan også se det i et andet lys:

- en skam at det gik så godt. For så er der jo ingen større fejl at rette!

Det er ved det missionen går ud på - at stresse systemet til at fejl introduceres, og ved efterfølgende analyse sørge for det ikke sker igen!

Men på den anden side: Hvis det faktisk er bygget ordentligt fra start, så kan der spares en ordentlig røvfuld penge på ikke at skulle bruge 2 år på at finde og rette fejlen. Eller man kan måske bruge pengene på at komme før afsted. Eller bygge den endnu bedre. (Eller få det mindre, fordi nu har man jo ikk brug for dem ): )
Gravatar #7 - gramps
8. dec. 2014 21:32
#4
Forskellen på NASA og SpaceX er, at NASA har erfaring med mennesker i rummet. SpaceX har ingen erfaring med bemandet rummet. Orion og Dragon kan begge klare rummets udfordringer (omend Dragon, så vidt jeg ved, ikke har været igennem Van Allen), men hverken NASA eller SpaceX har raketkraften på nuværende tidspunkt til at forlade Jordens tyngdekraft.

I mine øjne står NASA stærkest, især da DragonV2 allerede har været forsinket én gang. Det er ikke et spørgsmål om at komme op hurtigst, men om at kunne gøre det rigtigt.

Dertil, at du ligefrem nægter at det er fedt, at NASA også gør noget lyder godt nok kedeligt. Den her kapsel, som har taget NASA tre år at bygge, fungerede fejlfrit - og det er på ingen måde fedt? Fordi SpaceX har en på tegnebrættet, men som ikke er i luften før tidligst næste år?
Gravatar #8 - Remmerboy
9. dec. 2014 16:15
gramps (7) skrev:
Den her kapsel, som har taget NASA tre år at bygge, fungerede fejlfri

fyi de har genbrugt apollo tegningerne og forstørret det lidt
Gravatar #9 - gramps
9. dec. 2014 18:40
#8
Der er enorme forskelle på Apollo-kapslen og Orion, udover størrelsen. Formen er overordnet den samme, men hvorfor ændre på noget som virker.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login