mboost-dp1
unknown
Er der ikke en kloge-åge der lige kan forklare fænomenet på rigtig dansk :) Bare lidt teori for en nysgerrig... Handler det ikke om at lyset fra den fjerne galakse bliver bøjet om kring en nærmere... Eller noget...? :)
En Einstein-ring er et astronomisk fænomen, optrædende ved observationer over store afstande, hvor lyset fra et fjernt objekt (galakse eller quasar) afbøjes af tyngdekraften fra et nærmere objekt (galakse eller galaksehob). Hvis kilden ligger direkte bag den afbøjende masses centrum, kan resultatet blive en hel eller næsten ubrudt ring af lys. Fænomenet er opkaldt efter Albert Einstein, der i sin almene relativitetsteori forudsagde lysets afbøjning i tyngdefelter.
giver os mulighed for at betragte en galakse i sin tidlige barndom.
hvordan bedømmer man om en stjerne er i sin tidlige barndom eller er ældre end Metusalem?
hvordan bedømmer man om en stjerne er i sin tidlige barndom eller er ældre end Metusalem?
#6 rigtigt godt spørgsmål.
Jeg regner med (uden at være 100%) at det kan ses på bl.a. afstanden mellem stjernehobe samt lysintensiteten. Der er noget med at rødforskydning (når lyset forskydes mod rød) også er en faktor. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, da jeg ikke selv er astrofysiker og hidtil bare har taget videnskabens ord for gode varer.
Jeg regner med (uden at være 100%) at det kan ses på bl.a. afstanden mellem stjernehobe samt lysintensiteten. Der er noget med at rødforskydning (når lyset forskydes mod rød) også er en faktor. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, da jeg ikke selv er astrofysiker og hidtil bare har taget videnskabens ord for gode varer.
6> når du ser noget der er millioner af lysår væk, har lyset rejst de der millioner af lys år, som har taget mange MANGE år.. derfor ser du så tingene som de så ud dengang for mange MANGE år siden :)
#6
Nu spørger du om en stjernes alder ikke en galakse.
Man bedømmer en stjernes alder ved at alalysere lyser fra den.
Ud fra lysets sammensætning kan man se hvilke grundstoffer stjernen består af. En stjerne er en stor fisionsreactor, så hvis den består næsten udelukkende af brint og andre lettere grundstoffer, så er det en ung stjerne, hvis der derimod forekommer en del af de tungere grundstoffer så er det Metusalem :-)
Nu spørger du om en stjernes alder ikke en galakse.
Man bedømmer en stjernes alder ved at alalysere lyser fra den.
Ud fra lysets sammensætning kan man se hvilke grundstoffer stjernen består af. En stjerne er en stor fisionsreactor, så hvis den består næsten udelukkende af brint og andre lettere grundstoffer, så er det en ung stjerne, hvis der derimod forekommer en del af de tungere grundstoffer så er det Metusalem :-)
#10 Det er godt gættet, desværre er det forkert regnet ud. På de fleste stjerner er det stik omvendt, dvs. at hvis de består af brint og helium uden tungere grundstoffer, så er de meget gamle. Forklaringen er, at det lys vi modtager fra stjernen dannes i de yderste lag af stjernen, kaldet fotosfæren. Fotosfæren ændrer ikke sin kemiske sammensætning, dvs. at den afspejler den sammensætning gassen i galaksen oprindeligt havde. Og den gas havde oprindeligt ingen tunge grundstoffer, men den har fået det efterhånden som der er gået nogle milliarder år.
VH Astrodude (som rent faktisk er uddannet astronom)
VH Astrodude (som rent faktisk er uddannet astronom)
Jeg for flashbacks fra dengang jeg som dreng legede med et forstørrelsesglas i solen og flamberede myrer... *gisp* :D
#12.
En stjerne må jo ganske langsomt blive omdannet til jern og stoffer med ca. samme kernetal (56)? Der er bindingsenergien pr. nukleon jo størst. Ville det ikke også kunne blive brugt til at måle alderen af en stjerne, da noget af lyset fra selve stjernen (og ikke bare stjernens fotosfære) også må slippe ud?
Jeg ved det ikke - slynger bare nogle tanker ud, som ville være interessante at få afklaret :D
En stjerne må jo ganske langsomt blive omdannet til jern og stoffer med ca. samme kernetal (56)? Der er bindingsenergien pr. nukleon jo størst. Ville det ikke også kunne blive brugt til at måle alderen af en stjerne, da noget af lyset fra selve stjernen (og ikke bare stjernens fotosfære) også må slippe ud?
Jeg ved det ikke - slynger bare nogle tanker ud, som ville være interessante at få afklaret :D
#16 OMG - Både lol (Til myrer) og så i et lidt andet perspektiv. Tænk hvis et gammelt gamma-glimt blev fokuseret på os gennem en Einstein-ring? Teoretisk er der da ikke noget i vejen for det, eller er det bare mig der skriver i fuldskab? Det ville ærligt talt ikke være fedt at blive fried på to minutter.
#17
Nej, sådan foregår det ikke. De meget tunge grundstoffer, dvs. jern og tungere bliver ikke dannet lige så langsomt. De bliver dannet meget voldsomt i det, man kalder en supernovaeksplosion. En stjerne som Solen brænder brint til helium i ca. 10 milliarder år.
Dette sker kun i de centrale lag, dvs. man kan faktisk ikke måle, at der bliver mere helium. Efter de 10 milliarder år svulmer stjernen op til en rød kæmpe. Det sker når stjernen begynder af brænde helium til kulstof. Dette stopper, når der ikke er mere helium i der centrale område. For en stjerne af Solens type sker der ikke meget mere. Den ender med at være en såkaldt hvid dværg, som består af kulstof.
Hvad anår fotosfæren, så kommer al lyset fra en stjerne som Solen fra et lag, der er ca. 150 km tykt. Stjerner består af ioniseret gas (plasma) og det er faktisk ikke ret gennemsigtigt for lys. Derfor kan vi ikke se ind direkte i stjerner og få viden om, hvad der sker indeni. Indirekte kan man se lydbølger udbrede sig i stjerner. Det giver nogle små variationer i lysstyrken over tid. Ved at analysere de variationer kan man få information om tryk og temperatur i stjernens dybere lag.
En sjov ting ved stjerner er, at hvis man forestiller sig, at man kunne køle en stjerne, så vil dens temperatur faktisk stige.
Hvis man omvendt kunne pakke den ind og isolere den, så falder temperaturen. Kort sagt er der meget i astrofysikken, der fungerer nærmest modsat af, hvad man man umiddelbart skulle tro.
VH Astrodude.
Nej, sådan foregår det ikke. De meget tunge grundstoffer, dvs. jern og tungere bliver ikke dannet lige så langsomt. De bliver dannet meget voldsomt i det, man kalder en supernovaeksplosion. En stjerne som Solen brænder brint til helium i ca. 10 milliarder år.
Dette sker kun i de centrale lag, dvs. man kan faktisk ikke måle, at der bliver mere helium. Efter de 10 milliarder år svulmer stjernen op til en rød kæmpe. Det sker når stjernen begynder af brænde helium til kulstof. Dette stopper, når der ikke er mere helium i der centrale område. For en stjerne af Solens type sker der ikke meget mere. Den ender med at være en såkaldt hvid dværg, som består af kulstof.
Hvad anår fotosfæren, så kommer al lyset fra en stjerne som Solen fra et lag, der er ca. 150 km tykt. Stjerner består af ioniseret gas (plasma) og det er faktisk ikke ret gennemsigtigt for lys. Derfor kan vi ikke se ind direkte i stjerner og få viden om, hvad der sker indeni. Indirekte kan man se lydbølger udbrede sig i stjerner. Det giver nogle små variationer i lysstyrken over tid. Ved at analysere de variationer kan man få information om tryk og temperatur i stjernens dybere lag.
En sjov ting ved stjerner er, at hvis man forestiller sig, at man kunne køle en stjerne, så vil dens temperatur faktisk stige.
Hvis man omvendt kunne pakke den ind og isolere den, så falder temperaturen. Kort sagt er der meget i astrofysikken, der fungerer nærmest modsat af, hvad man man umiddelbart skulle tro.
VH Astrodude.
#20 Well, det er ikke selvmodsigende, bare unormalt. En stjerne er et system med negativ varmekapacitet. Langt de fleste systemer man normalt støder på har positiv varmekapacitet. Har du positiv varmekapacitet, så stiger systemets temperatur, når varme tilføres. Men har du negativ varmekapacitet, så falder temperaturen når varme tilføres. Og det var så dagens fysiklektion... :-)
Man kan spørge hvorfor en stjerne så har negativ varmekapacitet. Det har noget at gøre med, at den består af gas, der holdes sammen af dens egen tyngdekraft. Tyngdekræfterne udbalanceres dog af gassens tryk, så stjernen ikke falder sammen. Dette kaldes en hydrostatisk ligevægt.
/Astrodude
Man kan spørge hvorfor en stjerne så har negativ varmekapacitet. Det har noget at gøre med, at den består af gas, der holdes sammen af dens egen tyngdekraft. Tyngdekræfterne udbalanceres dog af gassens tryk, så stjernen ikke falder sammen. Dette kaldes en hydrostatisk ligevægt.
/Astrodude
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund