mboost-dp1

Flickr - Thomas Huston

Microsoft flytter ud af Tyskland

- Via FOSS Patents - , redigeret af OnkelDunkel

Microsoft har annonceret, at de flytter deres europæiske distributionscenter fra Tyskland til Holland. Virksomheden giver som begrundelse, at det skyldes juridiske bekymringer.

Microsoft har en række retssager i Tyskland for og imod Motorola. Blandt andet har Motorola retsforfulgt Microsoft for brud på deres standardpatenter indenfor H.264-videokodning, hvor Motorola kræver milliarder af dollars.

Tyskland er i den seneste tid blevet stedet, hvor man kan få en hurtig afgørelse på om man kan håndhæve sit patent overfor modstanderen. Dette skyldes at domstolene i både München og Mannheim er kommet med en række afgørelser, der har gjort det fornuftigt for ejere af patenter at sagsøge virksomheder, som krænker deres patenter. Det er blandt andet fordi, at det i Tyskland er muligt at håndhæve en afgørelse før det er blevet undersøgt om patentet er gyldigt. Det er også muligt i en vis udstrækning at håndhæve sine standardpatenter. Europa-Kommissionen er dog ved at undersøge, om dette giver monopolstatus.

Læs også: EU starter kartelundersøgelser af Motorola Mobility





Gå til bund
Gravatar #1 - tentakkelmonster
5. apr. 2012 12:56
Patent-kaoset fortsætter!!
Gravatar #2 - vooze
5. apr. 2012 14:10
Sku heller ikke sjovt når det sker ved en selv....
Gravatar #3 - noobie
5. apr. 2012 14:33
Ouch - Det gør nok ikke noget godt ved arbejdsløshedsprocenterne.
Jeg kan dog godt forstå at M$ vælger at gøre som de gør, når:

Det er blandt fordi, at det i Tyskland er muligt at håndhæve en afgørelse før det er blevet undersøgt om patentet er gyldigt.
Gravatar #4 - Kenman
6. apr. 2012 10:39
Der er for meget på spil, ved at hele ens distributions center muligvis bliver tvunget til at stoppe evt. produktion/distribution. Det er det åbenlyse træk for en hvilken som helst virksomhed.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login