mboost-dp1
unknown
:D interessant, så mangler vi bare en udvikling af samme princip på det atomare niveau og vups vi har en teleporter!
Ah en teleporter har vi vel ikke.. Sådan som jeg forstår det, er det jo blot en usynlig tunnel.
..lyset forsvinder ikke det ene sted og opstår det andet, så den teleporter skal man stadig vade igennem, men der er blot ikke nogen der kan se at man gør det.
..og man kan vel også stadig ramle ind i den, selvom man ikke kan se den..
..lyset forsvinder ikke det ene sted og opstår det andet, så den teleporter skal man stadig vade igennem, men der er blot ikke nogen der kan se at man gør det.
..og man kan vel også stadig ramle ind i den, selvom man ikke kan se den..
#2, hehe... tænkte faktisk på Teleporter for nogle dage siden, og jeg synes løsningen skal være ligesom i Unreal Tournament, hvor man har evt. noget der ligner et toilet skur, men blir afsendt fra, og lander i et andet toilet skur =)
Ellers også skal det være en slags pistol, når man ser fluer, eller myg, så lige skyd dem til nordpolen lol
Ellers også skal det være en slags pistol, når man ser fluer, eller myg, så lige skyd dem til nordpolen lol
#8 Så vidt jeg kan forstå er det kun interessant ud fra en matematisk synspunkt, eftersom at tunnelen er usynlig, dvs at den elektromagnetiske stråling ikke er "klar" over at tunnelen er der, vil det lys til går igennem tunnelen flytte sig uden at al den anden elektromagnetiske stråling kan "se" hvordan den flytter sig.
Så set fra den elektromagnetiske stråling synsvinkel har lyset flyttet sig igennem tunnelen som om det var en ormehul. Men da lys næppe er bevidst om noget som helst, så har jeg svært ved at se det fantastiske i det her, men jeg er heller ikke matematiker.
Så set fra den elektromagnetiske stråling synsvinkel har lyset flyttet sig igennem tunnelen som om det var en ormehul. Men da lys næppe er bevidst om noget som helst, så har jeg svært ved at se det fantastiske i det her, men jeg er heller ikke matematiker.
#1
En teleporter har vi allerede på atomniveau i dag.
#4
Det du er inde på der er Heisenbergs usikkerhedsrelation, som løst fortalt siger, at du ikke kan måle en partikels position og bevægelsesmængde (og dermed retning) med vilkårlig god præcision på én gang. Dette gælder også selv om vi forestiller os, at vi har perfekte måleinstrumenter uden måleusikkerheder på.
Og det er ikke et matematisk dilemma, men en konsekvens af kvantemekanikken.
#6
Heisenbergs usikkerhedsrelation gælder for alle kvantepartikler.
En teleporter har vi allerede på atomniveau i dag.
#4
Det du er inde på der er Heisenbergs usikkerhedsrelation, som løst fortalt siger, at du ikke kan måle en partikels position og bevægelsesmængde (og dermed retning) med vilkårlig god præcision på én gang. Dette gælder også selv om vi forestiller os, at vi har perfekte måleinstrumenter uden måleusikkerheder på.
Og det er ikke et matematisk dilemma, men en konsekvens af kvantemekanikken.
#6
Heisenbergs usikkerhedsrelation gælder for alle kvantepartikler.
#8: Korrekt, det er ikke beskrevet specielt godt i kilden. Jeg har læst den originale artikel, og skal forsøge at opsummere resultaterne. (Man kan evt. kigge på figur 2, og måske forstå "applications" afsnittet på sidste side.)
"Ormehullet" har form som en lang cylinder (med specielt afrundede ender) og består af et materiale som har forskellige elektromagnetiske egenskaber på forskellige positioner. Artiklen handler om hvordan dette kan gøres.
Ormehullet vil da fungere som en usynlig, monokromatisk 'lys'leder. Her betyder monokromatisk at man kun har een frekvens, fx. rød eller mikrobølger. Man kan sende lys ind i den ene ende, og det vil komme ud i den anden (lidt forvrænget). Til gengæld kan man ikke "se" lyslederen fra siden (dvs. "se" med den givne frekvens). Den kan godt ses med alle andre frekvenser.
"Ormehullet" har form som en lang cylinder (med specielt afrundede ender) og består af et materiale som har forskellige elektromagnetiske egenskaber på forskellige positioner. Artiklen handler om hvordan dette kan gøres.
Ormehullet vil da fungere som en usynlig, monokromatisk 'lys'leder. Her betyder monokromatisk at man kun har een frekvens, fx. rød eller mikrobølger. Man kan sende lys ind i den ene ende, og det vil komme ud i den anden (lidt forvrænget). Til gengæld kan man ikke "se" lyslederen fra siden (dvs. "se" med den givne frekvens). Den kan godt ses med alle andre frekvenser.
#4 jo det er muligt på et vist niveau, læs arktiklen her: http://www.nbi.ku.dk/page129736.htm
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund