mboost-dp1

Pixabay

Lov godkendt: Den russiske regering får fuld kontrol over landets internet

- Via TechSpot -

En ny lov betyder, at det blandt andet vil være muligt for Putin og den russiske regering at overvåge og lukke helt ned for landets internet.

I de seneste måneder har Rusland testet og talt om et nyt tiltag, der skulle gøre det muligt for den russiske regering at kontrollere og eventuelt stoppe den information, der bliver sendt rundt via internettet i landet – læs mere her.

Denne lov har Præsident Vladimir Putin nu underskrevet, hvorfor den snart bliver til virkelighed. 

Det betyder, at internet-udbydere i landet skal begynde at route al internet-trafik gennem russiske servere, der bliver overvåget af landets kommunikationsorgan, Roskomnadzor.

Dette vil både gøre det muligt for regeringen at isolere ruslands internet fra resten af verden, men også helt lukke ned for nettet i bestemte områder eller i hele landet.

Loven skal, ifølge regeringen, blandt andet beskytte landet mod tilfælde, hvor andre lande afskærer Rusland fra deres servere.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
3. maj 2019 10:12
Jeg forstår ikke de russere, selvom vi er på vej ned at samme vej. De er bare 15-20 år foran.
Gravatar #2 - Zalon
3. maj 2019 10:29
#1 Ja, vi har vel til dels været forgangsland for kontrol af internettet herhjemme :)

Men det er jo ikke noget nyt at magthavere prøver at styre flowet af information for at fastholde deres magt.

Overvågning, censur, blacklisting, listen er lang over indgreb som bliver presset ned over hovedet på os under dække af at beskytte os mod os selv.

1984 er ikke mange år ude i fremtiden :)
Gravatar #3 - Vanvittig
3. maj 2019 11:48
På tide at Rusland kommer med Danmark, hvor Forsvarets efterretningstjeneste vil tvinge danske IT-selskaber til at lade sig underkaste deres "beskyttelse".

Putin kan komme i praktik hos Claus Hjort Frederiksen. Der kan han også lære, hvordan man forbyder kinesere.
Gravatar #4 - CBM
3. maj 2019 12:04
vi er så bare nød til at tage føringen igen her i Danmark.. vi skal jo være forgangsland på alle områder :D

mon Rasmus Paludan sørger for det med hans ekstra "udlændingepoliti" korps?

så kan Søren Pape jo samtidig indføre obligatorisk ugentlig krops visitering af alle personer i Danmark, der ikke er politikere og/eller samlever med en politiker

Gravatar #5 - CBM
3. maj 2019 12:07
"Lov godkendt" .... LOL... som om der nogensinde var fare for at den "lov" ikke ville blive "godkendt"

Russerne må være blevet misundelige på the great firewall of China

"Den russiske regering"... det er vel også at strække begrebet regering lidt, er det ikke?
Gravatar #6 - Vanvittig
3. maj 2019 16:16
#5

Det er meget sjældent, at lovforslag der ikke er opbakning til sendes til afstemning i et parlament.

I Folketinget er vedtagelsesprocenten også omkring 90%.
Gravatar #7 - LaFall
3. maj 2019 17:57
#6 Præcis, de sidste 10 procent får små justeringer så de efterfølgende også blive vedtaget ;)
Gravatar #8 - arne_v
3. maj 2019 18:21
#6 og #7

Der er nok en forskel.

I det danske folketing bliver lovforslag vedtaget fordi politikerne ikke vil spilde tiden med at fremsætte et lovforslag som ikke kan vedtages.

I den russiske duma eksisterer der selvfølgelig samme fænomen, men deruover er der også en anden mulighed: medlemmerne kan finde det farligt at gå imod regeringen. Det er farligt at være russisk oppositionspolitiker.

https://en.wikipedia.org/wiki/Boris_Nemtsov

https://en.wikipedia.org/wiki/Denis_Voronenkov

https://en.wikipedia.org/wiki/Sergei_Yushenkov

Rusland er ikke som Danmark.





Gravatar #9 - Vanvittig
3. maj 2019 18:55
#8
Rusland er ikke som Danmark.

Virkelig?

I stort set hele verden - uanset mængden af politisk vold - er det normalt, at stort set alle forslag, der afstemmes i parlamentet, bliver vedtaget. Det skyldes der er et kæmpe forarbejde med det, som vil være nytteløst, hvis der ikke allerede på forhånd er rimelige chancer for en vedtagelse.

Det har intet med politiske mord at gøre - som der også finder sted over alt i verden.
Gravatar #10 - AnnMary94
4. maj 2019 22:42
[Indlæg er markeret som spam]
Gravatar #11 - arne_v
5. maj 2019 02:24
Vanvittig (9) skrev:
#8
Rusland er ikke som Danmark.

Virkelig?

I stort set hele verden - uanset mængden af politisk vold - er det normalt, at stort set alle forslag, der afstemmes i parlamentet, bliver vedtaget. Det skyldes der er et kæmpe forarbejde med det, som vil være nytteløst, hvis der ikke allerede på forhånd er rimelige chancer for en vedtagelse.


Ja.

Det er ligesom det jeg dækker her:

arne_v (8) skrev:

I det danske folketing bliver lovforslag vedtaget fordi politikerne ikke vil spilde tiden med at fremsætte et lovforslag som ikke kan vedtages.

I den russiske duma eksisterer der selvfølgelig samme fænomen,


Vanvittig (9) skrev:

Det har intet med politiske mord at gøre - som der også finder sted over alt i verden.


Den form for drab finder ikke sted overalt i verden.

I de vestlige lande er drab på politiker ret sjældne og typisk begået af en enkelte galning. Bestilte lejemord hvor bagmændene ikke bliver fundet er så godt som ikke eksisterende.

Og det er urealitisk at tro at den kendsgerning at der sker i Rusland for oppositionspolitikere og kritiske journalister ikke påvirker folks handlinger.
Gravatar #12 - syska
5. maj 2019 23:11
Vanvittig (9) skrev:
#8
Rusland er ikke som Danmark.

Virkelig?

I stort set hele verden - uanset mængden af politisk vold - er det normalt, at stort set alle forslag, der afstemmes i parlamentet, bliver vedtaget. Det skyldes der er et kæmpe forarbejde med det, som vil være nytteløst, hvis der ikke allerede på forhånd er rimelige chancer for en vedtagelse.

Det har intet med politiske mord at gøre - som der også finder sted over alt i verden.


Har du ikke Putin's mening, så bliver du slået ihjel hvis du er for kritisk ... det er trods alt ikke så mange steder i verden du gør det ...

Og ja, mordet er bestilt af Putin, det kan der vist ikke være nogen tvivl om ... og de skyldige er aldrig blevet fundet på nogen af alle disse mord i rusland ...

Dem der skete i Norge og England, der blev den skyldige fundet ... og de har handlet alene ...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login