mboost-dp1
Read at Work
Synes nu også dette tiltag er for umoralsk/langt ude... Men der skal nok være en del, som der iøvrigt ikke bryder om deres job, der falder i og læser en bog istedet for.
Dette her nærmer sig jo tilstande som på diverse uddannelsessteder. Damm der blev spillet mange flash spil rundt omkring da jeg gik på HHX. :P
Hvis der laves en undersøgelse af hvor mange timer der går med "ikke arbejdsrelateret tidsfordriv", vil resultatet uden tvivl være meget skræmmende. Se bare på rygere, hvor meget tid de bruger på det.. :P
Arbejd arbejd...
Dette her nærmer sig jo tilstande som på diverse uddannelsessteder. Damm der blev spillet mange flash spil rundt omkring da jeg gik på HHX. :P
Hvis der laves en undersøgelse af hvor mange timer der går med "ikke arbejdsrelateret tidsfordriv", vil resultatet uden tvivl være meget skræmmende. Se bare på rygere, hvor meget tid de bruger på det.. :P
Arbejd arbejd...
En god chef kigger på hvad du opnår, ikke hvad du laver mens han går forbi.
Jeg sad en dag (for nogle år siden...) og så Futurama. Da chefen kom forbi spurgte han interesseret om vi virkelig havde båndbredde nok til at streame det? Jeg kunne så fortælle ham at jeg havde det med på en CD. Så spurgte han om han måtte forstyrre mig et øjeblik.
En anden chef så mig installere Quake III på min workstation. Reaktion: Han spurgte om han måtte være med.
Osv...
Jeg sad en dag (for nogle år siden...) og så Futurama. Da chefen kom forbi spurgte han interesseret om vi virkelig havde båndbredde nok til at streame det? Jeg kunne så fortælle ham at jeg havde det med på en CD. Så spurgte han om han måtte forstyrre mig et øjeblik.
En anden chef så mig installere Quake III på min workstation. Reaktion: Han spurgte om han måtte være med.
Osv...
4 skrev:En god chef kigger på hvad du opnår, ikke hvad du laver mens han går forbi.
Jeg sad en dag (for nogle år siden...) og så Futurama. Da chefen kom forbi spurgte han interesseret om vi virkelig havde båndbredde nok til at streame det? Jeg kunne så fortælle ham at jeg havde det med på en CD. Så spurgte han om han måtte forstyrre mig et øjeblik.
En anden chef så mig installere Quake III på min workstation. Reaktion: Han spurgte om han måtte være med.
Osv...
Lige præcis!
Sådan har jeg det også de steder jeg arbejder! Dog er jeg blevet min egen chef i dag, også går det virkelig op for en hvor meget tid man selv spiller på nettet, spil osv.
5 skrev:Dog er jeg blevet min egen chef i dag, også går det virkelig op for en hvor meget tid man selv spiller på nettet, spil osv.
Prøv en uge hvor du er helt striks med arbejdstid og pausetid. Se om din produktivitet går op eller ned, se om din tilfredshed med arbejdet går op eller ned.
Jeg har hørt om firmaer hvor man sætter den officielle pausetid op, eller man løser op for hvad man må i arbejdstiden, hvor effekten bliver at både abejdstilfredsheden og produktiviteten stiger.
Det er egentlig også min erfaring. Hvis jeg sidder med et problem der er gået lidt i hårdknude, så kan jeg fx. gå på newz i 5-10 minutter, og se på problemet med friske øjne.
Men hvis jeg laver noget andet arbejde i de samme 5-10 minutter i stedet, så får jeg for det første ikke lavet alverden (mine opgaver er lige komplicerede nok til at skifte hurtigt), og når jeg vender tilbage fortsætter jeg nøjagtigt hvor jeg slap.
Det er egentlig ganske smart.
I min klasse (STX) er der utrolig mange med bærbare computer. Kun et fåtal af dem bruger maskinerne til noter og lignende (Wikipedia-søgning FTW!), mens stort set alle andre bruger dem til ligegyldige Flash-spil og Facebook. Jeg bruger altid min til at skrive noter, men det hænder, at jeg ryger på Google Reader og læser lidt nyheder fra blandt andet newz :P
I min klasse (STX) er der utrolig mange med bærbare computer. Kun et fåtal af dem bruger maskinerne til noter og lignende (Wikipedia-søgning FTW!), mens stort set alle andre bruger dem til ligegyldige Flash-spil og Facebook. Jeg bruger altid min til at skrive noter, men det hænder, at jeg ryger på Google Reader og læser lidt nyheder fra blandt andet newz :P
Det er andet i livet end arbejde, og nej største delen af befolkningen kan ikke lide deres arbejde, det er kun dumme studerene som tror på det der bullshit at vi alle kan lide hvad vi laver.
Synes det er et sjovt tiltag, skal være plads til andet end arbejde, chefer har altid plads til at snakke og fede den af.
Synes det er et sjovt tiltag, skal være plads til andet end arbejde, chefer har altid plads til at snakke og fede den af.
Genialt, og der er snak om at de arbejder på at kunne få den til at simulere en browser der kører flash, som kører programmet selv, så det bliver endnu mere skult!?!?!?
Hvad er mest obsigtsvækkende:
Et tætskrevet worddokument, hvor du ikke kan læse hvad der egenligt står, men bare se at din ansatte sidder og læser
eller:
En power point præsentation hvor der står med stort i toppen, He came in the night?
Det her er jo lavmålet selv for nyheder i markerer til at være ligegyldige og latterlige. Hvornår bliver newz lavet om så det bare er digg.com rss feedet? Det ville næsten snart kun blive en forbedring, så slipper vi for stave/tastefejl, og misfortolkninger af misfortolkninger af resumer af nyheder.
Hvad er mest obsigtsvækkende:
Et tætskrevet worddokument, hvor du ikke kan læse hvad der egenligt står, men bare se at din ansatte sidder og læser
eller:
En power point præsentation hvor der står med stort i toppen, He came in the night?
Det her er jo lavmålet selv for nyheder i markerer til at være ligegyldige og latterlige. Hvornår bliver newz lavet om så det bare er digg.com rss feedet? Det ville næsten snart kun blive en forbedring, så slipper vi for stave/tastefejl, og misfortolkninger af misfortolkninger af resumer af nyheder.
Hehe. Jeg har stor øvelse i at lave alt muligt andet end arbejde, og samtidig skjule det for chefen. Eks. når man læser newz.dk kan man dele skærmen op i to: Tekstdokument til højre og Firefox til venstre. Hvis man skalerer browseren til den rigtige størrelse og skyder den lidt uden for skærmen, kan man ikke se brugernes ikoner (de indikerer jo at man læser et forum), men kun teksten og det ser derfor ud som om man læser et eller andet på nettet til brug for det tekstdokument man har åbnet.
Alternativt kan man kopiere eks. en artikel fra nettet over i Word, og neutralisere links mv. så det ser ud om om man sidder og arbejder med en rapport.
Enkelte hjemmesider smider også hele artikler ud i RSS, så man kan læse det gennem RSS-readeren, og dermed ikke får diverse billeder og andet afslørende med på skærmen.
Virker det? Tjah, jeg får gang på gang at vide at jeg gør er meget effektiv på arbejdet. Det er da også min klare erfaring at jeg arbejder mest effektivt ved ikke at arbejde :) Jeg havde også tidligere et job hvoraf mindst halvdelen af tiden gik med at spille bordtennis, nyde vejret og spille flash spil. Chefen kom sågar ind en dag og sagde at vi endelig skulle holde flere pauser. Jeg har aldrig så produktiv eller tilfreds med arbejdet som den gang. De ringede sågar og ville have mig tilbage efter jeg var flyttet til den anden ende af landet.
At skulle arbejde konstant fra morgen til frokost og fra frokost til aften, det er en forældet tilgang som kun fungerer ved manuelt arbejde. Ved medarbejdere som skal bruge hovedet og være kreative, skal der være plads til mange pauser.
Anyway. Denne Read at Work-service er helt ubrugelig. For det første er det skide besværligt at læse bøgerne, når de ligner PowerPoint præsentationer. Desuden er teksten kæmpe stor visse steder og afslører tydeligt at det ikke er arbejderelateret.
Men det er da meget sjovt at se på.
Alternativt kan man kopiere eks. en artikel fra nettet over i Word, og neutralisere links mv. så det ser ud om om man sidder og arbejder med en rapport.
Enkelte hjemmesider smider også hele artikler ud i RSS, så man kan læse det gennem RSS-readeren, og dermed ikke får diverse billeder og andet afslørende med på skærmen.
Virker det? Tjah, jeg får gang på gang at vide at jeg gør er meget effektiv på arbejdet. Det er da også min klare erfaring at jeg arbejder mest effektivt ved ikke at arbejde :) Jeg havde også tidligere et job hvoraf mindst halvdelen af tiden gik med at spille bordtennis, nyde vejret og spille flash spil. Chefen kom sågar ind en dag og sagde at vi endelig skulle holde flere pauser. Jeg har aldrig så produktiv eller tilfreds med arbejdet som den gang. De ringede sågar og ville have mig tilbage efter jeg var flyttet til den anden ende af landet.
At skulle arbejde konstant fra morgen til frokost og fra frokost til aften, det er en forældet tilgang som kun fungerer ved manuelt arbejde. Ved medarbejdere som skal bruge hovedet og være kreative, skal der være plads til mange pauser.
Anyway. Denne Read at Work-service er helt ubrugelig. For det første er det skide besværligt at læse bøgerne, når de ligner PowerPoint præsentationer. Desuden er teksten kæmpe stor visse steder og afslører tydeligt at det ikke er arbejderelateret.
Men det er da meget sjovt at se på.
Vil godt tilføje til #4 at en god chef nok også blive væsentligt mere negativ / provokeret, hvis han opdager en som sidder og prøver at skjule at han ikke laver noget som helst. Frem for en som tydeligt viser hvornår han laver arbejde og hvornår han ikke gør det.
Hellere en som man kan stole på, frem for en hvor man aldrig kan vide om han faktisk laver noget før han aflevere arbejdet...
Hellere en som man kan stole på, frem for en hvor man aldrig kan vide om han faktisk laver noget før han aflevere arbejdet...
#18
God pointe. En arbejder med dårlig samvittighed er aldrig godt. men en arbejder som kan læse newz dagen lang og stadig levere varen er vel lige så god som de andre arbejdere.
Jeg har haft jobs hvor arbejdstid og fritid flød så meget sammen, at jeg kunne sidde en hel aften derhjemme og arbejde for sjov skyld, og jeg kunne sidde en hel dag på kontoret og lave hobby-ting. (Fx. se Futurama - eller var det egentlig Simpsons den gang?)
Jeg var der til møderne, jeg tog telefonen, jeg løste mine opgaver til tiden, hvad var der så at klage over?
God pointe. En arbejder med dårlig samvittighed er aldrig godt. men en arbejder som kan læse newz dagen lang og stadig levere varen er vel lige så god som de andre arbejdere.
Jeg har haft jobs hvor arbejdstid og fritid flød så meget sammen, at jeg kunne sidde en hel aften derhjemme og arbejde for sjov skyld, og jeg kunne sidde en hel dag på kontoret og lave hobby-ting. (Fx. se Futurama - eller var det egentlig Simpsons den gang?)
Jeg var der til møderne, jeg tog telefonen, jeg løste mine opgaver til tiden, hvad var der så at klage over?
Pis det er alt for sent det kommer ud!!
Kunne godt have brugt det da jeg arbejdede for DHL kundeservice... Magen til kedeligt copy-paste arbejde har jeg dog aldrig kendt:P
Det lyder meget snedigt, ligesom et af larry spillene hvor man kunne fremkalde grafer ved bestemte taster:D
Kunne godt have brugt det da jeg arbejdede for DHL kundeservice... Magen til kedeligt copy-paste arbejde har jeg dog aldrig kendt:P
Det lyder meget snedigt, ligesom et af larry spillene hvor man kunne fremkalde grafer ved bestemte taster:D
#19 Må man vide hvilke jobs det var? :)
Kender det selv da jeg skrev stil (jeg er næsten færdig med gym, så skal ikke skrive stil igen). Der holdt jeg også mange pauser - det var som om det hjalp på kreativiteten. Det samme gælder hobby-programmering osv herhjemme.
Kender det selv da jeg skrev stil (jeg er næsten færdig med gym, så skal ikke skrive stil igen). Der holdt jeg også mange pauser - det var som om det hjalp på kreativiteten. Det samme gælder hobby-programmering osv herhjemme.
#12
Hvis du ikke finder dit arbejde er spændene og interessant længere, er det på tide at finde noget andet..
Som jeg sagde da jeg var til jobsamtale for et par måneder siden, og de spurgte mig om, hvor længe jeg tænkt mig at blive i jobbet, og der fik de følgende svar "Så længe jeg syntes det er spændene at stå om morgen, for at møde på arbejde vil jeg blive, men hvis lysten forsvinder og jeg føler det bliver en sur tjans, vil jeg finde noget andet. Det kan vare 2, 3 eller 20 år"
Man skal da natrurligvis også have ret til at småsludre en gang imellem, for at være social og koble lidt af, men at lige frem installere spil olign. syntes jeg er for meget.. Så er det altså bedre at strække benene i stedet og få noget frisk luft.
Mange af dem som har en arbejdsdag på 10-12 timer, som også sludre en del/spiller computerspil, får faktisk ikke mere fra hånden, end den der arbejder 7,5 timer effektivt. Forskellen er bare at den som har arbejdet de 10-12 timer, er langt mere wasted, når vedkommende kommer hjem end den anden.. Det er min personlige erfaring
Hvis du ikke finder dit arbejde er spændene og interessant længere, er det på tide at finde noget andet..
Som jeg sagde da jeg var til jobsamtale for et par måneder siden, og de spurgte mig om, hvor længe jeg tænkt mig at blive i jobbet, og der fik de følgende svar "Så længe jeg syntes det er spændene at stå om morgen, for at møde på arbejde vil jeg blive, men hvis lysten forsvinder og jeg føler det bliver en sur tjans, vil jeg finde noget andet. Det kan vare 2, 3 eller 20 år"
Man skal da natrurligvis også have ret til at småsludre en gang imellem, for at være social og koble lidt af, men at lige frem installere spil olign. syntes jeg er for meget.. Så er det altså bedre at strække benene i stedet og få noget frisk luft.
Mange af dem som har en arbejdsdag på 10-12 timer, som også sludre en del/spiller computerspil, får faktisk ikke mere fra hånden, end den der arbejder 7,5 timer effektivt. Forskellen er bare at den som har arbejdet de 10-12 timer, er langt mere wasted, når vedkommende kommer hjem end den anden.. Det er min personlige erfaring
25 skrev:Hvis du ikke finder dit arbejde er spændene og interessant længere, er det på tide at finde noget andet..
Det er ikke alle der kan få sådan et arbejde.
Hvis du ikke har nogen interessante kvalifikationer, så kræver det alligevel noget at se noget interessant i det abejde man kan få.
3 skrev:Synes nu også dette tiltag er for umoralsk/langt ude... Men der skal nok være en del, som der iøvrigt ikke bryder om deres job, der falder i og læser en bog istedet for.
Dette her nærmer sig jo tilstande som på diverse uddannelsessteder. Damm der blev spillet mange flash spil rundt omkring da jeg gik på HHX. :P
I second that. Da jeg gik på EUC Syd i Haderslev i 2005 var det som én stor netcafé med CS 1.6. Det var en cracket LAN udgave, som kunne være på en USB stick, så system administratorerne var magtesløse. En dag kan jeg huske der var en server med flere end 24 spillere i timerne!
Nu er jeg så heldigvis kommet på gymnasiet, der ses det ikke så slemt. Kun 1-2 sidder og spiller flash spil en gang i mellem i timerne.
@ 26
Du skaber jo selv dine kvalifikationer!
Hvis du sætter dig et mål for hvad du vil arbejde med og hvad du kan lide så må du jo bare arbejde dig frem til det mål. Det kan da godt være det ikke kommer lige med det samme, men er det en grund til at sætte sig tilbage og surmule over det ikke lige går din vej?
Apropos bøger. Læs 80/20 Reglen. Det er ikke en bibel men den er ret underholdene og kan give en gode idéer ;)
Men ellers er det egentlig interressant, hvad folk finder effektivt.
Du skaber jo selv dine kvalifikationer!
Hvis du sætter dig et mål for hvad du vil arbejde med og hvad du kan lide så må du jo bare arbejde dig frem til det mål. Det kan da godt være det ikke kommer lige med det samme, men er det en grund til at sætte sig tilbage og surmule over det ikke lige går din vej?
Apropos bøger. Læs 80/20 Reglen. Det er ikke en bibel men den er ret underholdene og kan give en gode idéer ;)
Men ellers er det egentlig interressant, hvad folk finder effektivt.
30 skrev:Du skaber jo selv dine kvalifikationer!
Det synes jeg da lige du skal fortælle Arbejdsformidlingen, at det er så simpelt. Så kan de lige sige det videre til de arbejdsløse, og dem som har et arbejde de ikke gider, og så er problemet med abejdstilfredhed løst.
Man skal bare arbejde sig frem mod målet. Bare nogen dog havde sagt det til verden noget før.
Og hvis ens bedste bare ikke er godt nok, så er tricket simpelt hen at lade være med at surmule over fakta, så skal det nok komme før eller siden.
Kan det også bruges til andet end at opnå drømme-karrieren?
31 skrev:Det synes jeg da lige du skal fortælle Arbejdsformidlingen, at det er så simpelt. Så kan de lige sige det videre til de arbejdsløse, og dem som har et arbejde de ikke gider, og så er problemet med abejdstilfredhed løst.
Man skal bare arbejde sig frem mod målet. Bare nogen dog havde sagt det til verden noget før.
Og hvis ens bedste bare ikke er godt nok, så er tricket simpelt hen at lade være med at surmule over fakta, så skal det nok komme før eller siden.
Kan det også bruges til andet end at opnå drømme-karrieren?
Ja, det kan også bruges i alle andre sammenhænge end det jobmæssige. Med mindre man er fysisk eller alvorligt mentalt handikappet, har man ingen andre end sig selv at bebrejde hvis man ikke er kommet så langt i livet som man kunne ønske sig. Tricket er lige præcis at lade være med at surmule og se at tage fat. I et rigt velfærdssamfund som Danmark får man endda al mulig hjælp til at opnå sine mål. Men det kræver stadig at man gider lette røven en lille smule.
#30: Fibs giver dig nogle gode basale råd og henvisning til en bog som han åbenbart har fundet relevant, det er sgu en flot gestus. Hvis du er utilfreds kan du jo starte med at definere nogle konkrete mål og bagefter overveje hvad der skal til for at opnå disse mål. Det gør jeg selv løbende, og det virker.
#12: Jeg har ondt af dig. Prøv at læse 7 gode vaner, af Stephen Covey. Du kan få så meget mere ud af livet. Du bruger måske ca. 50% af dit vågne liv på arbejde.... hvorfor ikke få noget ud af den tid også?
#31: Min bedre halvdel er flygtning fra Afghanistan. Jeg har haft et par svære samtaler, for at forklare, at det er synd for arbejdsløse her i landet. Her er alle muligheder, for den der vil. Uddannelse er gratis. Biblioteker er gratis. Du får understøttelse, så du kan ovenikøbet købe materialer, til det du gerne vil være bedre til. Og så kan man altid vælge at skrive sig op ved et vikarbureau, og få noget ufaglært arbejde, til noget der giver mulighed for ekstra smør på brødet.
Jeg siger ikke det er nemt at være arbejdsløs, men jeg syntes vi bør huske på, at der næppe findes lande i verden, med flere muligheder end dette.
#31: Min bedre halvdel er flygtning fra Afghanistan. Jeg har haft et par svære samtaler, for at forklare, at det er synd for arbejdsløse her i landet. Her er alle muligheder, for den der vil. Uddannelse er gratis. Biblioteker er gratis. Du får understøttelse, så du kan ovenikøbet købe materialer, til det du gerne vil være bedre til. Og så kan man altid vælge at skrive sig op ved et vikarbureau, og få noget ufaglært arbejde, til noget der giver mulighed for ekstra smør på brødet.
Jeg siger ikke det er nemt at være arbejdsløs, men jeg syntes vi bør huske på, at der næppe findes lande i verden, med flere muligheder end dette.
Mener i helt seriøst, at alle danskere som ikke glæder sig til at tage på arbejde om morgen, bare skal tage sig sammen, og så forsvinder alle deres problemer?
Jeg er ligeglad med hvordan det er i andre lande (lige i den her diskution), man kan IKKE få alt hvad man peger på, uanset hvor stædigt man peger. Det er IKKE alle der kan få sin drømme-karriere.
Det er IKKE alle der har råd til at tage en uddannelse. Det kan godt være at uddannelsen er betalt, men med hjem og børn vil mange stadig mangle enten tid eller penge, alt efter om de har job ved siden af. Og hvis man ikke er helt god til at læse og lære, så er uddannelse full-time. Hvordan skal man så passe børn og job? Og hvis du ikke har job, hvordan skal du så betale husleje, børnepasning osv? Hvis du ikke lige bor oveni i dine naboer er det måske nødvendigt med bil.
Måske har du gæld du ikke kan slippe for at afdrage på, der kan forsvinde flere tusinde kr. om måneden du intet får for.
Så er der alle dem som bare ikke egner sig til et "8-16 job". Selvfølgelig kan man sige de skal tage sig sammen, eller bare finde et mere frit job. Men så simpelt er det altså ikke i virkeligheden.
Jeg er ligeglad med hvordan det er i andre lande (lige i den her diskution), man kan IKKE få alt hvad man peger på, uanset hvor stædigt man peger. Det er IKKE alle der kan få sin drømme-karriere.
Det er IKKE alle der har råd til at tage en uddannelse. Det kan godt være at uddannelsen er betalt, men med hjem og børn vil mange stadig mangle enten tid eller penge, alt efter om de har job ved siden af. Og hvis man ikke er helt god til at læse og lære, så er uddannelse full-time. Hvordan skal man så passe børn og job? Og hvis du ikke har job, hvordan skal du så betale husleje, børnepasning osv? Hvis du ikke lige bor oveni i dine naboer er det måske nødvendigt med bil.
Måske har du gæld du ikke kan slippe for at afdrage på, der kan forsvinde flere tusinde kr. om måneden du intet får for.
Så er der alle dem som bare ikke egner sig til et "8-16 job". Selvfølgelig kan man sige de skal tage sig sammen, eller bare finde et mere frit job. Men så simpelt er det altså ikke i virkeligheden.
Man kan tage et eller to fag pr. semester. Det gør min søster, fordi hun har tre børn og et job at passe. Det er heldigvis gratis at gå på universitetet i Danmark. Så bruger man også tiden på noget fornuftigere end at se TV, spille computerspil, drikke øl eller hvad man nu laver. Hvis man hellere vil more sig er det en fair beslutning, men så skal man ikke brokke sig over at man ikke har opnået det man gerne vil. Det er en trade-off mellem morskab og arbejde som vi alle, uden undtagelse har måtte tage, og til stadighed tager (bevidst eller ubevidst).
Det handler heller ikke kun om at tage sig sammen, men om at sætte sig nogle mål. Hvis man bare sætter sig ned og surmuler over at man har for lidt penge eller hvad problemet nu er, så kommer man aldrig over problemet. Hvis man derimod sætter sig et mål (eks. "jeg gider ikke 8-16 job", eller "jeg vil gerne af med min gæld") og overvejer løsningerne, så er der langt større chance for at man kommer videre, i forhold til hvis man aldrig har defineret et klart mål. Man spiller heller ikke kort- eller brætspil uden at have sat sig et mål, det samme gælder ude i livet.
Hvis folk ikke er tilfredse med deres job, er det naturligvis deres eget ansvar at skabe sig en tilværelse hvor de er tilfredse. De kan ikke forvente at vi andre kommer og giver dem et spændende, udfordrende og højtlønnet job uden at de skal gøre noget for at få det.
Det handler heller ikke kun om at tage sig sammen, men om at sætte sig nogle mål. Hvis man bare sætter sig ned og surmuler over at man har for lidt penge eller hvad problemet nu er, så kommer man aldrig over problemet. Hvis man derimod sætter sig et mål (eks. "jeg gider ikke 8-16 job", eller "jeg vil gerne af med min gæld") og overvejer løsningerne, så er der langt større chance for at man kommer videre, i forhold til hvis man aldrig har defineret et klart mål. Man spiller heller ikke kort- eller brætspil uden at have sat sig et mål, det samme gælder ude i livet.
Hvis folk ikke er tilfredse med deres job, er det naturligvis deres eget ansvar at skabe sig en tilværelse hvor de er tilfredse. De kan ikke forvente at vi andre kommer og giver dem et spændende, udfordrende og højtlønnet job uden at de skal gøre noget for at få det.
35 skrev:Man kan tage et eller to fag pr. semester. Det gør min søster, fordi hun har tre børn og et job at passe. Det er heldigvis gratis at gå på universitetet i Danmark.
Jamen hurra for hende. Det er ikke alle de har den mulighed, af den ene eller anden årsag.
35 skrev:Det handler heller ikke kun om at tage sig sammen, men om at sætte sig nogle mål.
Ah ja. Så skulle den være hjemme. Et mål.
Hør nu her, der er masser af tricks til at tage sig sammen, spare tid, spare penge og så videre. Og nogle gange er det bare det, der skal til. Men andre gange er folk altså i en situation hvor der bare ikke er så pokkers meget at gøre. Du kan ikke hjælpe ALLE ved at fortælle dem, at de ikke skal surmule.
#36 selvom du i #34 (og andre indlæg) har nogle meget valide og interessante pointer, så vil jeg dog alligevel give #35: Hůňděštějlě2 ret på en del af de punkter, han nævner:
Det er i høj grad op til den enkelte at skabe sin egen succes samt bryde de rammer, der måtte forhindre denne succes. Jeg forventer ikke (og det gør verden heller ikke), at mennesket er i stand til at træffe 100% korrekte valg gennem hele livet, hvorfor der naturligvis altid vil være lidt slinger i valsen på vejen til drømmelivet.
Almindeligt begavede mennesker kan faktisk tage sig sammen og ændre egne forhold, næsten uanset den modstand de møder. Derfor kan det også lade sig gøre at sige sit job op og vælge at tage en uddannelse, starte eget firma eller hvad vedkommende nu måtte ønske. Jeg siger ikke, at det er let - men det kan lade sig gøre at nå de mål, man sætter sig, hvis de vel at mærke er realistiske.
Netop hér ligger pointen, hvor I faktisk begge to har ret i jeres antagelser: "realistiske mål". For forskellige folk har forskellige forudsætninger, og bør derfor have forskellige mål. Det nytter ikke noget, at psykisk udviklingshæmmede sætter sig mål, der overstiger deres psykiske begrænsninger. Men historien har dog alligevel vist, at folk med umiddelbart ringe forudsætninger har nået mål, som man ikke havde forestillet sig kunne lade sig gøre. Behøver jeg at nævne noget om den kendte døve klassiske komponist, som eksempel?
Nu kender jeg ikke statistikken for menneskelige forudsætninger, men vil mene at størstedelen af befolkningen er "normalt begavet". Og denne størstedel har faktisk rigeligt med forudsætninger for at springe ud af den onde cirkel, som et dårligt job ofte er. Det handler faktisk blot om at turde, ville og at have en plan for, hvordan livet så skal leves bagefter springet.
Et menneske er præget af sin opvækst og biologiske forudsætninger. Præget fra opvæksten har altid kunne ændres gennem vilje. Og i dag kan næsten enhver biologisk forudsætningogså ændres.
Der findes altså et antal mennesker, for hvem en større ændring af livets forudsætninger nærmest er uoverskuelig - og måske endda umulig. Men dette er nok ikke tilfældet for de mennesker, der er på det danske arbejdsmarked.
Det er i høj grad op til den enkelte at skabe sin egen succes samt bryde de rammer, der måtte forhindre denne succes. Jeg forventer ikke (og det gør verden heller ikke), at mennesket er i stand til at træffe 100% korrekte valg gennem hele livet, hvorfor der naturligvis altid vil være lidt slinger i valsen på vejen til drømmelivet.
Almindeligt begavede mennesker kan faktisk tage sig sammen og ændre egne forhold, næsten uanset den modstand de møder. Derfor kan det også lade sig gøre at sige sit job op og vælge at tage en uddannelse, starte eget firma eller hvad vedkommende nu måtte ønske. Jeg siger ikke, at det er let - men det kan lade sig gøre at nå de mål, man sætter sig, hvis de vel at mærke er realistiske.
Netop hér ligger pointen, hvor I faktisk begge to har ret i jeres antagelser: "realistiske mål". For forskellige folk har forskellige forudsætninger, og bør derfor have forskellige mål. Det nytter ikke noget, at psykisk udviklingshæmmede sætter sig mål, der overstiger deres psykiske begrænsninger. Men historien har dog alligevel vist, at folk med umiddelbart ringe forudsætninger har nået mål, som man ikke havde forestillet sig kunne lade sig gøre. Behøver jeg at nævne noget om den kendte døve klassiske komponist, som eksempel?
Nu kender jeg ikke statistikken for menneskelige forudsætninger, men vil mene at størstedelen af befolkningen er "normalt begavet". Og denne størstedel har faktisk rigeligt med forudsætninger for at springe ud af den onde cirkel, som et dårligt job ofte er. Det handler faktisk blot om at turde, ville og at have en plan for, hvordan livet så skal leves bagefter springet.
Et menneske er præget af sin opvækst og biologiske forudsætninger. Præget fra opvæksten har altid kunne ændres gennem vilje. Og i dag kan næsten enhver biologisk forudsætningogså ændres.
Der findes altså et antal mennesker, for hvem en større ændring af livets forudsætninger nærmest er uoverskuelig - og måske endda umulig. Men dette er nok ikke tilfældet for de mennesker, der er på det danske arbejdsmarked.
#36: myplacedk
Rackbox har vist dækket det meste i #37, men jeg vil dog alligevel gerne komme med et par kommentarer og spørgsmål.
Hvad er det for mennesker du mener er ude af stand til at ændre deres situation? De eneste jeg kan komme i tanke om, er folk der er meget fysisk eller psykisk hæmmede, eller sidder i fængsel på livstid. Alle andre har mulighed for at gøre noget ved en tilværelse som de ikke er tilfredse med. Alle!
Tror du selv, at det er mere konstruktivt at sætte sig ned og surmule, fremfor at gøre noget ved sagen? Tror du man kommer længere ved at være passivt brokkende? Måske en gang imellem i Danmark, hvor tilpas meget brok gerne medfører lidt ekstra fra kommunen, men det får ikke én ud af den onde cirkel af selvmedlidenhed og destruktiv adfærd.
Man kan ALTID gøre noget ved problemerne. Nogle gange kræver det meget, meget små skridt, men man kan altid dreje en uheldig udvikling mod noget positivt. Men uden et mål er det umuligt at vide hvor man går hen og man opnår derfor et arbitrært (oftest uheldigt) resultat.
Men okay, hvis du kan opstille en realistisk situation hvor man er bundet til aldrig at komme videre, så skal jeg gerne tage mine ord igen. Tag det som en udfordring :)
I øvrigt vil jeg foreslå (ikke påbyde!) at du måske løsner lidt op for den negative attitude. Du får alligevel ikke noget ud af at være negativ, hvis du ikke samtidig har en løsning på det du er negativ overfor.
#37: rackbox
Jeg er naturligvis enig med dig langt hen af vejen. Jeg er dog uenig i at man nødvendigvis skal tage chancer for at komme videre i livet. Med små velovervejede skridt kan man trygt og sikkert komme ud af en tilværelse som man måtte være utilfreds med.
Chancer skaber ofte hurtigere resultater, men de kan gå både i positiv og negativ retning. Jeg tager personligt ikke chancer hvor jeg ikke kan leve med det værst mulige outcome. Men det er naturligvis en smagssag :)
Rackbox har vist dækket det meste i #37, men jeg vil dog alligevel gerne komme med et par kommentarer og spørgsmål.
Hvad er det for mennesker du mener er ude af stand til at ændre deres situation? De eneste jeg kan komme i tanke om, er folk der er meget fysisk eller psykisk hæmmede, eller sidder i fængsel på livstid. Alle andre har mulighed for at gøre noget ved en tilværelse som de ikke er tilfredse med. Alle!
Tror du selv, at det er mere konstruktivt at sætte sig ned og surmule, fremfor at gøre noget ved sagen? Tror du man kommer længere ved at være passivt brokkende? Måske en gang imellem i Danmark, hvor tilpas meget brok gerne medfører lidt ekstra fra kommunen, men det får ikke én ud af den onde cirkel af selvmedlidenhed og destruktiv adfærd.
Man kan ALTID gøre noget ved problemerne. Nogle gange kræver det meget, meget små skridt, men man kan altid dreje en uheldig udvikling mod noget positivt. Men uden et mål er det umuligt at vide hvor man går hen og man opnår derfor et arbitrært (oftest uheldigt) resultat.
Men okay, hvis du kan opstille en realistisk situation hvor man er bundet til aldrig at komme videre, så skal jeg gerne tage mine ord igen. Tag det som en udfordring :)
I øvrigt vil jeg foreslå (ikke påbyde!) at du måske løsner lidt op for den negative attitude. Du får alligevel ikke noget ud af at være negativ, hvis du ikke samtidig har en løsning på det du er negativ overfor.
#37: rackbox
Jeg er naturligvis enig med dig langt hen af vejen. Jeg er dog uenig i at man nødvendigvis skal tage chancer for at komme videre i livet. Med små velovervejede skridt kan man trygt og sikkert komme ud af en tilværelse som man måtte være utilfreds med.
Chancer skaber ofte hurtigere resultater, men de kan gå både i positiv og negativ retning. Jeg tager personligt ikke chancer hvor jeg ikke kan leve med det værst mulige outcome. Men det er naturligvis en smagssag :)
38 skrev:Hvad er det for mennesker du mener er ude af stand til at ændre deres situation?
Jeg har flere bekendte i tankerne.
For eksempel:
Har hjem, kone og børn. De har kun én bil, og de skal begge bruge bil for at komme på arbejde. Én har job i dagtimerne, en anden har om aftenen.
Han har ikke nogen brugbare kompetencer (hverken af uddannelse eller hobby), og har derfor begrænsede muligheder. Bedste vej frem er en uddannelse.
Men hvordan tager man en uddannelse i den situation? Han kan ikke leve af SU, han SKAL have et job. Og da lønnen ikke er den højeste som ufaglært kan nedsat tid ikke gøre det. Da konen har bilen mens han sover, kan han ikke køre til uddannelsesinstitution. Offentlige transportmidler kan ikke flettes ind i hverdagen. Han har ikke evner til at studere hjemmefra. (Kan ikke lære noget ved blot at læse en bog.)
Han har søgt højt og lavt efter et interessant og spændende job. Jeg har indtryk af at han virkelig har søgt mange steder, og brugt alt sin fritid på jobsøgning i både korte og lange perioder.
Hvis han nu havde et godt job, med en god løn, så ville han sikkert have råd til to biler, og overskud til at passe både job, skole, hjem, kone og børn. Men hvordan skal han få det til at hænge sammen indtil da?
Ja, han har da muligheder for at komme videre. Hvis han fx. dropper kone, barn og hjem, så kan flytte til et billigt kollegieværelse, med god mulighed for transport til/fra skole. Det kan nok løbe rundt på en SU. Men det er jo unægteligt lidt noget andet end blot at "finde et andet arbejde".
Og hvis han på en eller anden måde får mulighed for at ofre en time om dagen, nej lad os bare sige to, hvor lang tid tager det så at tage en gymnasiel uddannelse og en kompetencegivende uddannelse?
Jeg har selv godt 5 års uddannelse, men det som fuldtids studerende. Lad os sige det er 37 timer om ugen, så vil det jo nok tage ham omkring 20 år at tage samme uddannelse, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at tage den på den måde.
Prøv du at sige til ham, at hvis han lige nedprioriterer børn og fritid i 20 år, så vil han have bedre mulighed for at få et interessant job til den tid. Jeg tror ikke han takker for hjælpen.
Han har også andre forhindringer, men jeg synes ikke jeg behøver at gå mere i detaljer.
38 skrev:Tror du selv, at det er mere konstruktivt at sætte sig ned og surmule, fremfor at gøre noget ved sagen?
Hvorfor antager du at de sidder og surmuler? Det kan jo også være man bare har et job man ikke kan lide, og affinder sig med at sådan er det bare.
Der er masser af mennesker der hader mandag morgen, og bruger hele ugen på at glæde sig til weekenden. Sådan er det bare, det er ikke sikkert det kan løses ved bare lige at finde et andet arbejde.
38 skrev:Man kan ALTID gøre noget ved problemerne.
Ja. Men ikke alle kan få et job de synes er spændende og interessant.
38 skrev:I øvrigt vil jeg foreslå (ikke påbyde!) at du måske løsner lidt op for den negative attitude.
Tjah. Jeg blev bare provokeret af at den bagatelisering, og at folk overhovedet ikke kan se, at bare fordi de ikke selv kan forestille sig hvordan man kan havne i en bestemt situation, så mener de ikke at nogen kan havne der.
38 skrev:Du får alligevel ikke noget ud af at være negativ, hvis du ikke samtidig har en løsning på det du er negativ overfor.
Huh? Min løsning var instinktivt at fortælle, at der er folk som oplever noget ganske andet.
39 skrev:
Hvorfor antager du at de sidder og surmuler? Det kan jo også være man bare har et job man ikke kan lide, og affinder sig med at sådan er det bare.
Der er masser af mennesker der hader mandag morgen, og bruger hele ugen på at glæde sig til weekenden. Sådan er det bare, det er ikke sikkert det kan løses ved bare lige at finde et andet arbejde.
Det er også fair nok. Hvis man væger at affinde sig med situationen skal man have lov til det. Måske er han i grunden godt tilfreds med at have en job han hader, mod at have en familie han sikkert holder meget af. Det er hans prioriteter.
Men han kan sagtens stadig komme videre, hvis det er hvad han vil, også uden at opgive familien. Han kunne starte med at undersøge om der er jobs han ville hade mindre end det han laver i dag. Eller om der er jobs han måske ville hade mere, men som ville give bedre fremtidsudsigter end det han laver i dag. Det er svært at sige hvad det kunne være, da jeg ikke aner hvad manden foretager sig.
Han skal nok ikke regne med uden videre at blive kandidat fra universitetet, hvis han endnu ikke har opnået en studentereksamen. Dertil har hans tidligere valg bragt han for langt væk, i al fald inden for den nærmeste fremtid. Men han kunne starte med en HF på deltid. Det vil ikke tage så lang tid, og transporten kunne vel gøres på cykel eller en billig scooter. Der ligger HF-skoler de fleste steder i landet, så man skal sjældent særlig langt.
Noget helt andet er, hvis han vil kan han sagtens leve af SU. Hvis man har børn får man ekstra SU og der findes faktisk en hel del mennesker med børn som modtager SU og arbejder på deltid, og som sagtens kan få det til at løbe rundt. Det gør flere af mine venner. Vi taler ikke om at leve på pasta og havregryn. Det er muligt han må skære ned på forbruget i forhold til nu, men det er absolut ikke en umulig tilværelse og det vil give nogle helt andre fremtidsudsigter.
Nu ved jeg ikke hvor han bor, men i Århus hvor jeg læste kan man få gode 2- og 3-værelses kollegier i cykelafstand fra universitetet og en masse andre skoler, til mellem 3000 og 5000 om måneden (inkl. forbrug), og de kræver kun at den ene ægtefælle/kæreste er studerende. Tag eventuelt et kig på www.kollegie800.dk Er man to mennesker om at betale denne udgift, er det et beløb som alle kan betale.
Hvis man har børn kommer men endda forrest i køen.
Et simplificeret regnestykke ville være:
Nuværende indkomst ved fuldtidsjob – nuværende boligudgifter
-
SU + deltidsjob – kollegiebolig
Jeg tror ikke differencen er så stor, slet ikke hvis man medregner de fremtidige økonomiske fordele ved at erhverve sig en uddannelse.
41 skrev:Måske er han i grunden godt tilfreds med at have en job han hader, mod at have en familie han sikkert holder meget af. Det er hans prioriteter.
Ja, folk kan være sære. ;-)
41 skrev:Han kunne starte med at undersøge om der er jobs han ville hade mindre end det han laver i dag.
Det tror jeg godt vi kan regne med at han har gjort.
41 skrev:Men han kunne starte med en HF på deltid. Det vil ikke tage så lang tid, og transporten kunne vel gøres på cykel eller en billig scooter.
Kan vi blive enige om, at jo færre timer man bruger om ugen, jo flere år tager det?
5 års studeren på fuldtid (det må vist være det mindste efter folkeskolen for at få noget kompetencegivende der kan bruges til noget), hvor mange år kan det så blive med en time eller to om dagen?
41 skrev:Noget helt andet er, hvis han vil kan han sagtens leve af SU.
Jeg har ikke fortalt om hans økonomi. Jeg ved han har regnet på det, det kan ikke lade sig gøre uden at ofre mere end hvad det er værd. (Fx. et nogenlunde ordentligt hjem.)
[Snip at han kan forlade sit hjem og nabolag, flytte ind i en formentlig væsentlig ringere bolig, bo der mens han studerer på deltid i formentlig mindst 10 år]
Ja, teknisk set er det da en mulighed. Men kan vi ikke blive enige om at det ikke ligefrem er det samme som at "finde et andet job", eller at det bare handler om at lade være med surmule, og sætte sig et mål? Det kræver en omlægning af livet. Det kræver at han nedprioriterer familien så længe, at der snart ikke er børn hjemme længere.
Det er altså ikke "bare lige" for alle. Kan vi ikke snart blive enige om det?
41 skrev:Jeg tror ikke differencen er så stor, slet ikke hvis man medregner de fremtidige økonomiske fordele ved at erhverve sig en uddannelse.
Udsigten til sandsynligvis at få mere i løn engang hvis det lykkes at gennemføre to uddannelser, er ikke nemt at smøre på brødet i dag.
#43: myplacedk
Jeg har aldrig sagt det er "bare lige", jeg har modsagt din påstand om at nogle er fastlåst, og sagt at det kan lade sig gøre hvis man tager sig sammen.
Jeg har endda redegjort for at man sagtens kan have en udmærket tilværelse selvom man er på SU og har børn. Især hvis ægtefællen også arbejder. På fuld tid skulle det ikke tage længere end det normalt tager at færdiggøre en HF plus en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hvis man gerne vil have lidt ekstra er det heldigvis ikke svært at tage arbejde mens man studerer, og jo længere man kommer i studierne desto mere bedre jobmuligheder får man, også inden man er færdig.
Ja, det er muligt de må flytte fra en stor hytte på 120kvm eller hvor meget han nu har, til en mindre kollegielejlighed, men det er altså noget de fleste af os må leve med mens vi studerer. Vi taler trods alt ikke om at familien skal proppes ind i en 30kvm etværelses.
Du siger at han har regnet på det, og at han vurderer at det ikke kan lade sig gøre uden at ofre mere end hvad det er værd. Jeg ved ikke hvad han definerer som værd eller et nogenlunde ordentligt hjem, men der er mange som lever en udmærket studietilværelse, både med og uden børn. Det virker derfor som om det mest er prioriteterne der er anderledes, for fyren har i al fald rigeligt med muligheder, hvis han er villig til at tage dem. Det er også fair nok hvis han fortrækker den nuværende situation, men så er der ingen grund til at brokke sig.
Her i Prag, hvor jeg bor, får man ikke nogen SU. Jeg kender par hernede der samlet lever for 3-4.000 danske Kroner om måneden i en by der ganske vist er billigere, men hvor et sådanne beløb absolut ikke rækker langt. De arbejder til mindstelønnen for at tjene de penge, samtidig med at de studerer. Alligevel fortsætter de, måske mest fordi de ikke har andre muligheder. Det kalder jeg en svær tilværelse - heldigvis er det kun midlertidigt. Når de er færdige kan de se frem til at tjene "kæmpesummer" på 4-8.000 danske kroner om måneden, brutto.
Det er dog ingenting forhold til ufaglært arbejde. Der er lønnen helt mulig at leve for. Der skal man være glad hvis man får råd til landet end brød at spise. Danske ufaglærte aner ikke hvor godt de har det for tiden.
Til sammenligning virker danske forhold meget lette, især når man faktisk HAR nogle valg, såsom at begynde at studere, selvom man må opgive visse privilegier. Det er ikke alle steder hvor folk har den slags valgmuligheder.
Jeg har aldrig sagt det er "bare lige", jeg har modsagt din påstand om at nogle er fastlåst, og sagt at det kan lade sig gøre hvis man tager sig sammen.
Jeg har endda redegjort for at man sagtens kan have en udmærket tilværelse selvom man er på SU og har børn. Især hvis ægtefællen også arbejder. På fuld tid skulle det ikke tage længere end det normalt tager at færdiggøre en HF plus en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hvis man gerne vil have lidt ekstra er det heldigvis ikke svært at tage arbejde mens man studerer, og jo længere man kommer i studierne desto mere bedre jobmuligheder får man, også inden man er færdig.
Ja, det er muligt de må flytte fra en stor hytte på 120kvm eller hvor meget han nu har, til en mindre kollegielejlighed, men det er altså noget de fleste af os må leve med mens vi studerer. Vi taler trods alt ikke om at familien skal proppes ind i en 30kvm etværelses.
Du siger at han har regnet på det, og at han vurderer at det ikke kan lade sig gøre uden at ofre mere end hvad det er værd. Jeg ved ikke hvad han definerer som værd eller et nogenlunde ordentligt hjem, men der er mange som lever en udmærket studietilværelse, både med og uden børn. Det virker derfor som om det mest er prioriteterne der er anderledes, for fyren har i al fald rigeligt med muligheder, hvis han er villig til at tage dem. Det er også fair nok hvis han fortrækker den nuværende situation, men så er der ingen grund til at brokke sig.
Her i Prag, hvor jeg bor, får man ikke nogen SU. Jeg kender par hernede der samlet lever for 3-4.000 danske Kroner om måneden i en by der ganske vist er billigere, men hvor et sådanne beløb absolut ikke rækker langt. De arbejder til mindstelønnen for at tjene de penge, samtidig med at de studerer. Alligevel fortsætter de, måske mest fordi de ikke har andre muligheder. Det kalder jeg en svær tilværelse - heldigvis er det kun midlertidigt. Når de er færdige kan de se frem til at tjene "kæmpesummer" på 4-8.000 danske kroner om måneden, brutto.
Det er dog ingenting forhold til ufaglært arbejde. Der er lønnen helt mulig at leve for. Der skal man være glad hvis man får råd til landet end brød at spise. Danske ufaglærte aner ikke hvor godt de har det for tiden.
Til sammenligning virker danske forhold meget lette, især når man faktisk HAR nogle valg, såsom at begynde at studere, selvom man må opgive visse privilegier. Det er ikke alle steder hvor folk har den slags valgmuligheder.
44 skrev:Jeg har aldrig sagt det er "bare lige", jeg har modsagt din påstand om at nogle er fastlåst, og sagt at det kan lade sig gøre hvis man tager sig sammen.
Jeg har ikke sagt at nogle er totalt fastlåst. Jeg siger at det ikke blot handler om lige at tage sig sammen til at finde et andet arbejde.
Skulle vi lige vende lidt tilbage, og se hvor diskutionen kommer fra?
25 skrev:Hvis du ikke finder dit arbejde er spændene og interessant længere, er det på tide at finde noget andet..
Det er ikke alle der FINDER et job, som er spændende og interessant.
Vi har konkluderet at vores "case" har som en af de bedste muligheder at "han kan forlade sit hjem og nabolag, flytte ind i en formentlig væsentlig ringere bolig, bo der mens han studerer på deltid i formentlig mindst 10 år"
Det er ikke at finde et job...
32 skrev:Tricket er lige præcis at lade være med at surmule og se at tage fat.
...og det er heller bare at "tage fat".
Og din redegørelse for hvordan han snildt lige kan leve af SU holder desværre ikke i virkeligheden, i hans tilfælde. Det kan han ikke. Og arbejder han bare på halv tid, kan han ikke passe sit studie.
Det er fint nok at du kender nogen der godt kan, det er bare ikke relevant. Jeg siger ikke at INGEN kan, jeg siger at NOGEN ikke kan.
Jo, det er vel et spørgsmål om prioritering. Men jeg kan sgu godt forstå at han ikke vil fokusere på sin karriere i sine børns bedste år.
Og så er det i øvrigt ikke ham der brokker sig, det er mig. Jeg brokker mig over at folk tror det er åh så nemt lige at få et fedt job for alle.
Nu citerer du mig for noget jeg ikke har sagt. Det var Coctail som sagde at man kunne finde et nyt job, hvis man ikke finder det interessant. Det jeg siger er, at man altid kan komme videre hvis man er villig til at gøre noget ved sagen. Det synes jeg at have gjort ret klart. At din kammerat så ikke er villig til at gøre noget ved det som gør ham utilfreds, er jo hans egen skyld.
Hvor mange børn har manden, og hvad tjener konen ca.? Hvis du smider nogle tal, skal jeg med glæde vise hvodan man får en SU-økonomi til at hænge sammen, uden at leve af pasta.
"Det er fint nok at du kender nogen der godt kan, det er bare ikke relevant. Jeg siger ikke at INGEN kan, jeg siger at NOGEN ikke kan."
Hvad gør ham så forskellig fra andre studerende med børn og kone?
Hvor mange børn har manden, og hvad tjener konen ca.? Hvis du smider nogle tal, skal jeg med glæde vise hvodan man får en SU-økonomi til at hænge sammen, uden at leve af pasta.
"Det er fint nok at du kender nogen der godt kan, det er bare ikke relevant. Jeg siger ikke at INGEN kan, jeg siger at NOGEN ikke kan."
Hvad gør ham så forskellig fra andre studerende med børn og kone?
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund