Et sæt lækkede 3D-renderinger viser muligvis Motorolas foldbare Razr-smartphone.
Motorola har bekræftet, at de er på vej med en foldbar smartphone, som har et anderledes design en Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X – den kan nemlig klappes sammen til en mindre telefon i stedet for at blive lavet til en tablet.
Nu har Slashleaks afsløret en række 3D-renderinger af telefonen, der siges at være en ny smartphone-version af Motorolas kendte Razr-model.
Det vides ikke, om det er officielle renderinger, men de har hvert fald en slående lighed med Motorolas patenter, og de passer også med Motorolas egen beskrivelse af den kommende telefon – læs mere her.
Telefonen forventes ude senere i år, og den rygtes at få en pris på 1.500 dollars, hvilket er dyrt, men stadig billigere end Samsungs Galaxy Fold, som har været meget i medierne på det seneste på grund af ødelagte skærme og en udskudt lancering – læs mere her.


