mboost-dp1

Evleaks / Twitter

Læk afslører Huawei Mate 30-serie uden Google-apps

- Via The Verge -

De fire telefoner i Huaweis Mate 30-serie er blevet lækket kort før den officielle afsløring.

Huawei skulle efter planen lancere deres næste flagskibs-smartphone på torsdag, men Twitters Evan ‘EVLeaks’ Blass er kommet dem i forkøbet.

Det betyder, at vi nu har billeder af Huawei Mate 30, Mate 30 Pro, Mate 30 Lite og Mate 30 Porsche Design Edition, der alle vil blive lanceret snart uden Google-apps som YouTube og Play Store.

Design-mæssigt er der en del forskel imellem dem. Alle har fire kameraer på bagsiden, men Lite-modellens kameraer er f.eks. arrangeret i en firkant, imens den nye Pro-models kameraer er placeret i en cirkel.

På forsiden finder man også tre forskellige notches på de fire telefoner. Mate 30 Pro og Porsche-versionen har begge samme brede notch, hvor der er plads til kameraer og sensorer til face unlock.

Den almindelige Mate 30-model har en smallere notch med to kamera-sensorer i, og Lite-modellen har i stedet et hul i skærmen til frontkameraet. Lite-modellen har desuden en fingeraftrykslæser på bagsiden, hvor de andre i stedet formentlig vil have denne læser indbygget i skærmen.

Alle telefonerne bortset fra Lite-modellen forventes at være udstyret med Huaweis nye Kirin 990-modeller, der kommer i en version med et indbygget 5G-modem.

Oppe fra og ned er de to første billeder Huawei Mate 30 Pro, tredje billede er den almindelige Huawei Mate 30, fjerde billede er af Huawei Mate 30 Lite og det sidste billede viser Porsche Design Edition af Huawei Mate 30.

Læs også Huawei bekræfter snarlig lancering af flagskibet Mate 30.





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
17. sep. 2019 09:24
Er spændt på om covers til Mate 30 pro overhovedet kan sidde fast. Altså, hvis de ikke skal dække kant-skærmen. Jeg har haft en Galaxy S6 Edge og jeg skal aldrig nogensinde have en telefon hvor skærmen går ud over siderne igen... Bevares, det kan være de har gjort det bedre end Samsung gjorde, med mere moderne teknologi. Men jeg har på fornemmelsen jeg kommer til at hade det.
Gravatar #2 - Michael Bach
17. sep. 2019 09:47
ToFFo (1) skrev:
Er spændt på om covers til Mate 30 pro overhovedet kan sidde fast. Altså, hvis de ikke skal dække kant-skærmen. Jeg har haft en Galaxy S6 Edge og jeg skal aldrig nogensinde have en telefon hvor skærmen går ud over siderne igen... Bevares, det kan være de har gjort det bedre end Samsung gjorde, med mere moderne teknologi. Men jeg har på fornemmelsen jeg kommer til at hade det.


Til Oneplus7 edge følger der et gennemsigtigt cover med. Det virker upåklageligt, Så mon ikke det samme er tilfældet her.
Gravatar #3 - ToFFo
17. sep. 2019 10:45
#2 - Går dens skærm ligeså langt rundt om telefonen? Synes ikke det ser sådan ud, men det kan være billederne ikke viser det så godt. Huawei skærmen går jo nærmest helt om på bagsiden. Igen, på billedet :P
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login