mboost-dp1

huawei

Huawei bekræfter snarlig lancering af flagskibet Mate 30

- Via The Verge -

Huawei Mate 30 afsløres officielt den 19. september, men det bliver formentlig uden Google-apps som YouTube og Play Store.

Huawei har bekræftet rygter om, at de ville løfte sløret for deres næste flagskib, Mate 30, i midten af september.

Det bekræfter selskabet med en kort teaser-video på Twitter, der siger, at de vil afsløre telefonen i München den 19. september, men der er stadig mange spørgsmål.

Google har nemlig for nylig sagt, at Mate 30 ikke må have Google-apps installeret på grund af det igangværende amerikanske forbud mod Huawei.

Det betyder ingen YouTube, ingen Maps og heller ikke Play Store til at hente apps.

Derfor bliver det interessant at se, hvad Huawei vil gøre med det kommende flagskib. Selskabet har arbejdet på et Play Store-alternativ, ligesom de også lige har lanceret et nyt styresystem, HarmonyOS, der kan erstatte Android, hvis det bliver nødvendigt.

Tidligere læk har vist telefonen med fire kameraer på bagsiden i en cirkel og en Galaxy Edge-lignende skærm, der buer udover kanten. Rygterne peger også på, at den vil bruge Huaweis nye Kirin 990-processor, som selskabet ventes at afsløre snart.

Læs også Efter forbud: Huawei Mate 30 må ikke bruge Google-apps.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
2. sep. 2019 10:08
Det bliver lidt spændende at se, om Harmony ender med at blive en regulær konkurrent til Android, jeg tænker, at Xiaomi, OnePlus og de andre også bliver truet af USA med tiden.

Mon ikke man kan forvente, at de andre kinesiske mobilproducenter overveje deres støtte til Android, når licensen kan blive trukket væk under dem på den måde og ikke mindst, at Kina køre en mere nationalistisk politik i dag end for ti år siden.

Det kunne også bane vejen for, at der kommer et tables os som er konkurrent til iOS. Android har bare aldrig rigtig fået apps delen med.
Gravatar #2 - fe950
2. sep. 2019 10:58
Men indtil da må OnePlus,Xiaomi m.m. være glade for at konkurrenten Huawei få smæk.
Gravatar #3 - Skak2000
2. sep. 2019 11:06
Det er vel teknisk muligt at installer de forskellige apps via apk filer?
Gravatar #4 - sbenjaminp
2. sep. 2019 11:44
Skak2000 (3) skrev:
Det er vel teknisk muligt at installer de forskellige apps via apk filer?

Jeg ville elske at købe den her telefon billigt og så sideloade et styresystem, inkl google play. :o) Omvendt er jeg efterhånden blevet såå paranoid af google og deres tvivlsomme metoder at jeg nok ville køre med basic android uden play store og sideloade apps via F-droid.
Gravatar #5 - larsp
3. sep. 2019 06:56
Skak2000 (3) skrev:
Det er vel teknisk muligt at installer de forskellige apps via apk filer?

Mange apk'er kræver Google play services og anden google infrastruktur for at virke, så det er nok lidt hit or miss.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login