mboost-dp1

Kodak

Kodak vil ikke længere lave blækprintere

- Via Fox Business - , redigeret af Net_Srak

Kodak har været en del af fotomarkedet i mere end 120 år, og firmaet har i den periode slået sig navn fast som en af de helt store spillere, specielt da der reelt var film i kameraerne. Denne rolle har firmaet gennem den sidste tid dog haft svært ved at bibeholde, og med digitalkameraets indtog er Kodak blevet skubbet ned af tronen som en af kongerne af det globale fotomarked.

Dette har været en realitet i længere tid, og det var da også en trist Kodak-ledelse, der for nyligt annoncerede, at firmaet fra og med 2013 ikke længere vil være en del af det blækprintermarked som firmaet i sin tid selv var med til at etablere.

Kodak vil dog fortsat levere større printere til firmaer og personer, der af den ene eller den anden årsag har brug for en industriprinter. Kodak droppede sidste år firmaets digitalkamera-industri og fyrede mere end 2.700 ansatte verden over.

Om ændringerne kan holde liv i Kodak som firma er dog mere tvivlsomt, og med sidste års konkursbegæring ser fremtiden stadig sort ud for det traditionsrige firma.





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
1. okt. 2012 11:45
Dette viser også bare at firmaerne skal fornye sig, som tiderne skifter. Det dur ikke at hænge fast i gamle traditioner og håbe det går.

Vi ser lidt det samme i dag med musik- og filmindustrien, som næsten nægter at ændre på sine gamle vaner... og ender med lobby arbejde og søgsmål i stedet.

Gravatar #2 - nwinther
1. okt. 2012 12:05
Et af Kodak's store problemer var, ar det var så forhippet på at skabe sine egne standarder, at de blev kørt helt af sporet under den digitale revolution.

Det begyndte sådan set med det perforerede 35mm format skabt af en tysker (så vidt jeg husker) - det blev i forvejen brugt som biograf-format. Kodak producerede siden de bedste film af dette format, men ville død og pine erstatte det med deres egen opfindelse.

Dette resulterede i en række forskellige formater som de ældre læsere vil kunne erindre: 110-filmen, 126-filmen, disc-filmen og til sidst også APS-filmen.

Alle havde den "fordel" at de angiveligt var sikre for forbrugeren at bruge (de kunne ikke belyses ved et uheld, hvilket var en risiko med 35 mm. filmen).

Men de havde også den ulempe, at de alle var ringere end 35-mm formatet, idet overfladen var mindre. Derudover var de ældre formater kvadratiske, hvilket måske gav mening matematisk, men ikke æstetisk.

Det sidste skud på stammen - APS-filmen - blev introduceret umiddelbart før de første digital-kameraer begyndte at finde vej til forbrugermarkedet. Men Kodak havde satset enormt på APS-filmen, og ville ikke ligge sig ned uden kamp. Denne gang skulle det være.

Men APS kunne stadig ikke hamle op med 35-mm filmen, og selvom de digitale billeder endnu var for ringe til at gøre sig gældende, blev salget af APS-film ringe.

Til sidst forsøget Kodak sig med et kombi-kamera som tog billeder både digitalt og på APS-film. Udover den belyste film gengav digitalkameraet billedet på bagsiden af kameraet på en lille skærm - sådan som alle regulære digitalkameraer gjorde.

Men det var for sent. Og selvom Kodak også lavede egentlige digitalkameraer, forblev det en niche for længe, og andre producenter løb fra dem.

Problemet har sansynligvis været, at Kodak ikke ville finde sig i, at der nu kom endnu et nyt, toneangivende format, som de ikke havde lod og del i. Og de forsøgte at udkonkurrere det.

Hvorfor Kodak så fik så store problemer, som de gjorde er lidt underligt. Jovist var salget af papir (foto-papir) nedadgående, men der laves stadig stor mængder deraf. Film-delen var trods alt en ret lille del af Kodak's produktion, med flere konkurrenter (Fuji, Agfa m.fl.) mens de på papirmarkedet var næsten alt-dominerende.
Gravatar #3 - TKB
1. okt. 2012 13:40
#2 ren gang vrøvl.
der er intet format der hedder 35mm, film angives med breden af et billede ikke længden, et billede på en 135 format film vil være 24x34mm og APS film bruger nøjagtig samme råmateriale nemlig en 24mm bred film.
at ældre formater var/er kvaderatisk giver skam ganske fint logik, kig bare på proff. mellemformat 4x6, 6x6, 6x7, 6x9 alle formater fra samme rulle film, nemt og praktisk.
135 formatet kom frem fordi det en gang kræver lidt store lommer at bære et 4.5x6 format kamera i lommen. Som nu er forbrugeren ligeglad med kvaliteten bare det er nemt og bekvemt...

At papir skulle være faldende undre mig, en kilde? se det er nemlig samme papir som man bruger til at "printe" digitale fotos ud på proff. som man bruger til analog film så ville undre mig at det ligefrem skulle være faldet synderligt.
note: tjek lige op på hvornår Agfa gik ned... længe før film blev fortrængt af digitalt.

Gravatar #4 - tentakkelmonster
1. okt. 2012 22:35
#3: Alle kalder det sgudda for 35mm film. Selv wikipedia...
http://en.wikipedia.org/wiki/35_mm_film

Og at der bliver printet færre billeder ud, efter at internettet er kommet, og folk er gået over til digitalkameraer, behøver du vel forhåbentlig ikke en kilde for?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login