mboost-dp1
No Thumbnail
#45 jaja.. men teknisk set skrev 33 "gennem hjertet"... Så det han regner på er vel hvor mange mennesker han kan dræbe med en fusions drevet pacemaker :-)
eller måske vil han stille folk med indopererede elektroder op i række og så sætte strøm til.
kan vi få en forklaring 33# hvad er din plan?
p.s. hvad mon modstanden gennem hjertet alene er?
eller måske vil han stille folk med indopererede elektroder op i række og så sætte strøm til.
kan vi få en forklaring 33# hvad er din plan?
p.s. hvad mon modstanden gennem hjertet alene er?
Okay, der er mange herinde der taler om hvad man kan med 200 kA.
For det første, hvad sker der når man får stød? Der er to ting der er farlige.
Hvis der afsættes stor energi (f.eks. hvis der er stor spænding og strømmen for lov til at løbe i et stykke tid) så er det selvfølgelig ikke så godt.
En helt anden ting er at strømmen kan forstyrre nervesystemet og dermed også dræbe ved ganske små strømstyrker.
Hvorvidt det er spændingen eller strømstyrken der er farligt, er ikke et meningsfuldt spørgsmål, da der for en given spænding vil løbe en ganske bestemt strømstyrke, afhængigt af især kontaktmodstanden (våd hud etc.), og det er selvfølgelig også vigtigt hvilke dele af kroppen strømmen rent faktisk løber igennem.
Når statisk elektricitet med store spændinger ikke er så farligt så kan det have noget at gøre med hvor længe strømmen løber. Rører man en normal 230V ledning så kan strømmen jo løbe så længe den vil (medmindre HFI relæet slår fra).
For det første, hvad sker der når man får stød? Der er to ting der er farlige.
Hvis der afsættes stor energi (f.eks. hvis der er stor spænding og strømmen for lov til at løbe i et stykke tid) så er det selvfølgelig ikke så godt.
En helt anden ting er at strømmen kan forstyrre nervesystemet og dermed også dræbe ved ganske små strømstyrker.
Hvorvidt det er spændingen eller strømstyrken der er farligt, er ikke et meningsfuldt spørgsmål, da der for en given spænding vil løbe en ganske bestemt strømstyrke, afhængigt af især kontaktmodstanden (våd hud etc.), og det er selvfølgelig også vigtigt hvilke dele af kroppen strømmen rent faktisk løber igennem.
Når statisk elektricitet med store spændinger ikke er så farligt så kan det have noget at gøre med hvor længe strømmen løber. Rører man en normal 230V ledning så kan strømmen jo løbe så længe den vil (medmindre HFI relæet slår fra).
Jeg kan i øvrigt lige tilføje nogle ting. For at få en fusion til at forløbe skal der, som det måske fremgår, helst være en meget høj temperatur. Ting med den temperatur vil være i plasmaform, dvs. atomerne vil være ioniserede under det høje energiniveau.
Det er problematisk at opbevare sådan et plasma, da ingen stoffer kan holde til at være i kontakt med det, så derfor kan man udnytte at atomerne er ioniseret ved at anvende et magnetfelt til at holde dem indenfor et bestemt område. Nu står der i artiklen at forsøget "genererede" en strøm af en vis størrelse, så de må altså referere til strømmen løbende i plasmaet (og åbenbart ikke den strøm som er nødvendig for at holde plasmaet fast gennem dannelse af et magnetfelt), men det gjorde ikke noget hvis de sagde noget lidt mere specifikt.
Det er problematisk at opbevare sådan et plasma, da ingen stoffer kan holde til at være i kontakt med det, så derfor kan man udnytte at atomerne er ioniseret ved at anvende et magnetfelt til at holde dem indenfor et bestemt område. Nu står der i artiklen at forsøget "genererede" en strøm af en vis størrelse, så de må altså referere til strømmen løbende i plasmaet (og åbenbart ikke den strøm som er nødvendig for at holde plasmaet fast gennem dannelse af et magnetfelt), men det gjorde ikke noget hvis de sagde noget lidt mere specifikt.
#10 Nej hvis noget skulle gå galt i processen og det løber løbsk vil det hele lukke ned så snart plasmaen kommer i kontakt med indersiden af reaktoren. Det vil nemlig lynhurtigt køle den ned og det hele vil så gå i stå.
Hvis man ser på solen som også er en kæmpe fusionsreaktor kan man godt undre sig over hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden når den ikke er nær så høj på solen.
#21 Nej det er modsat. Jo større tværsnitsareal en ledning har jo mindre modstand er der i den. Formel hedder: R=(x*L)/S hvor R er modstanden, X den specifikke modstand for stoffet, L er længden af lederen og S er tværsnitsarealet. Jo større S er jo mindre bliver R.
At man siger at den producerede 200k ampere siger ikke så meget. Man skal vide hvor stor en spænding den kunne generere samtidig.
Lidt bonus info til dem som ikke kender så meget til Fusion:
Hvis man ser på solen, som også er en kæmpe fusionsreaktor, kan man godt undre sig over, hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden, når den ikke er nær så høj på solen. Det skyldes at fusionen på solen foregår under et enormt tryk og derved kan processen ske ved lavere temperatur. Her på jorden bliver vi nød til at skabe processen i vaccum, altså helt uden tryk. Derfor må vi hæve tempraturen ret meget, for at vi kan få så meget fart på partiklerne, at de kan støde sammen og skabe fusion.
Det der sker under fusionen er at to hydrogenkerner smelter sammen til en heliumkerne. Derved skabes en masse varmeenergi. Denne energi hæver temperaturen nok , både at få flere kerner til at smelte sammen og, til at varme reaktoren op, så man kan lave damp til at drive en dampturbine, som så laver strøm til elnettet.
Under fusionen bliver der også en overskydende neutron som flyver ud igennem reaktoren. Denne sætter sig på væggene i det rum reaktoren står i. Væggene vil dermed med tiden blive radioaktive. Man skal derfor ikke lige rende rundt i rummet reaktoren står i. Der bliver derfor en smule radioaktivt affald når reaktoren skal skrottes. Dette affald er dog ikke nær så farligt som det vi har fra atomkraftværker. Efter ca. 50 års henfald vil det være lige så lidt radioaktive som aske fra et alm. kulkraftværk.
Hvis man ser på solen som også er en kæmpe fusionsreaktor kan man godt undre sig over hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden når den ikke er nær så høj på solen.
#21 Nej det er modsat. Jo større tværsnitsareal en ledning har jo mindre modstand er der i den. Formel hedder: R=(x*L)/S hvor R er modstanden, X den specifikke modstand for stoffet, L er længden af lederen og S er tværsnitsarealet. Jo større S er jo mindre bliver R.
At man siger at den producerede 200k ampere siger ikke så meget. Man skal vide hvor stor en spænding den kunne generere samtidig.
Lidt bonus info til dem som ikke kender så meget til Fusion:
Hvis man ser på solen, som også er en kæmpe fusionsreaktor, kan man godt undre sig over, hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden, når den ikke er nær så høj på solen. Det skyldes at fusionen på solen foregår under et enormt tryk og derved kan processen ske ved lavere temperatur. Her på jorden bliver vi nød til at skabe processen i vaccum, altså helt uden tryk. Derfor må vi hæve tempraturen ret meget, for at vi kan få så meget fart på partiklerne, at de kan støde sammen og skabe fusion.
Det der sker under fusionen er at to hydrogenkerner smelter sammen til en heliumkerne. Derved skabes en masse varmeenergi. Denne energi hæver temperaturen nok , både at få flere kerner til at smelte sammen og, til at varme reaktoren op, så man kan lave damp til at drive en dampturbine, som så laver strøm til elnettet.
Under fusionen bliver der også en overskydende neutron som flyver ud igennem reaktoren. Denne sætter sig på væggene i det rum reaktoren står i. Væggene vil dermed med tiden blive radioaktive. Man skal derfor ikke lige rende rundt i rummet reaktoren står i. Der bliver derfor en smule radioaktivt affald når reaktoren skal skrottes. Dette affald er dog ikke nær så farligt som det vi har fra atomkraftværker. Efter ca. 50 års henfald vil det være lige så lidt radioaktive som aske fra et alm. kulkraftværk.
#55:
Hvis man ser på solen som også er en kæmpe fusionsreaktor kan man godt undre sig over hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden når den ikke er nær så høj på solen.
Godt er er den indre temperatur i solen "kun" ~15.000.000C, men der er også et tryk på 340 miliarders atmosfære, hvilket får puslsespillet til at gå op ;)
Terra - Temperatur + tryk er forklarigen ;)
Hvis man ser på solen som også er en kæmpe fusionsreaktor kan man godt undre sig over hvorfor vi skal bruge så høj en temperatur til at skabe fusionen her på jorden når den ikke er nær så høj på solen.
Godt er er den indre temperatur i solen "kun" ~15.000.000C, men der er også et tryk på 340 miliarders atmosfære, hvilket får puslsespillet til at gå op ;)
Terra - Temperatur + tryk er forklarigen ;)
#24 Terra - Præcis
Fusion kræver netop en meget meget høj temperatur, og hvis noget går galt i den process, så falder temperaturen, og dermed er den selv-stoppende.
Spiderman 2 har intet med realisme at gøre og kan overhovedet ikke sammenlignes med virkeligheden. F.eks. vil man ALDRIG kunne stå og se på en fusionsproces med det blotte øje, da det altid vil foregå i en kæmpe reactor.
Fusion kræver netop en meget meget høj temperatur, og hvis noget går galt i den process, så falder temperaturen, og dermed er den selv-stoppende.
Spiderman 2 har intet med realisme at gøre og kan overhovedet ikke sammenlignes med virkeligheden. F.eks. vil man ALDRIG kunne stå og se på en fusionsproces med det blotte øje, da det altid vil foregå i en kæmpe reactor.
#25
1: På Amager arbejder vi også kun med relativt små energiniveauer i forhold til en fussionsreaktor. Jo større strømstyrke, du trækker igennem en superleder og jo større magnetfelt, du udsætter den for, des koldere skal den være, for at forblive superledende. Derfor er det langt fra nok at køle med flydende kvælstof, som bliver flydende ved ca. 70 kelvin ved 1 atm, når du leger med fussionsreaktorer. Flydende helium derimod er flydende omkring de 4 kelvin og derfor ganske fornuftig til at holde spolerne i det 'nesiske eksperiment superledende. Desværre er det meget energimæssigt kostbart at nedkøle til 4 kelvin, hvorfor det sandsynligvis betaler sig at arbejde imod konventionelle elektromagneter.
2: Kommer der ikke en hel del tritium ud af fissionsreaktorerer? :)
#55
Affaldet burde samles i to receptorer i bunden af reaktoren - ikke væggene...
1: På Amager arbejder vi også kun med relativt små energiniveauer i forhold til en fussionsreaktor. Jo større strømstyrke, du trækker igennem en superleder og jo større magnetfelt, du udsætter den for, des koldere skal den være, for at forblive superledende. Derfor er det langt fra nok at køle med flydende kvælstof, som bliver flydende ved ca. 70 kelvin ved 1 atm, når du leger med fussionsreaktorer. Flydende helium derimod er flydende omkring de 4 kelvin og derfor ganske fornuftig til at holde spolerne i det 'nesiske eksperiment superledende. Desværre er det meget energimæssigt kostbart at nedkøle til 4 kelvin, hvorfor det sandsynligvis betaler sig at arbejde imod konventionelle elektromagneter.
2: Kommer der ikke en hel del tritium ud af fissionsreaktorerer? :)
#55
Affaldet burde samles i to receptorer i bunden af reaktoren - ikke væggene...
#59
Det der skaber affald i en atomreaktor er den neutron der bliver til overs og flyver væk fra plasmaen. Den kan man ikke samle op i receptorer i bunden af reaktoren. Den flyver hvorhen den vil indtil den rammer noget.
Det med superlederen...Hvad vil du sige med det?
ja en kobberspole kan gøres nær superledende ved atr køle den med flydende kvælstof og ja det er sikkert nødvendigt for at skabe et magnetfelt som kan holde plasmaen svævende inde i reaktoren.
Det skyldes i øvrigt at: P=*I^2 (P=effekten>varme, R=modstanden, I=Strømstyrken) Hvis man køler kobberet ned bliver R næsten lig 0 og dermed kan man skrue strømmen meget højere op og skabe et kraftigere magnetfelt.
Jeg mener ikke der kommer noget tritium ud af processen.
Det der skaber affald i en atomreaktor er den neutron der bliver til overs og flyver væk fra plasmaen. Den kan man ikke samle op i receptorer i bunden af reaktoren. Den flyver hvorhen den vil indtil den rammer noget.
Det med superlederen...Hvad vil du sige med det?
ja en kobberspole kan gøres nær superledende ved atr køle den med flydende kvælstof og ja det er sikkert nødvendigt for at skabe et magnetfelt som kan holde plasmaen svævende inde i reaktoren.
Det skyldes i øvrigt at: P=*I^2 (P=effekten>varme, R=modstanden, I=Strømstyrken) Hvis man køler kobberet ned bliver R næsten lig 0 og dermed kan man skrue strømmen meget højere op og skabe et kraftigere magnetfelt.
Jeg mener ikke der kommer noget tritium ud af processen.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund