mboost-dp1
NASA/Orbital Debris Program Office
Alt skrottet der ikke ligger i den geostationære bane (som er ret tydelig på billedet) må da over længere tid enten forsvinde ud i rummet eller falde ned igennem atmosfæren, så det er vel næppe et problem.
Eller har jeg misforståtet noget? Den geostationære bane er vel netop der hvor en sattelit kan hænge imellem centrifugal kraften og tyngekraften. Hvis der er mere af den ene eller den anden begynder den en tur væk eller ind i jorden.
Eller har jeg misforståtet noget? Den geostationære bane er vel netop der hvor en sattelit kan hænge imellem centrifugal kraften og tyngekraften. Hvis der er mere af den ene eller den anden begynder den en tur væk eller ind i jorden.
ghostface (1) skrev:Eller har jeg misforståtet noget? Den geostationære bane er vel netop der hvor en sattelit kan hænge imellem centrifugal kraften og tyngekraften. Hvis der er mere af den ene eller den anden begynder den en tur væk eller ind i jorden.
Du har misforstået det. Geostationær betyder at kredsløbet er i en højde, hvor satellittens hastighed svarer til at den forbliver over samme punkt på jorden.
Et kredsløb kan sagtens være både større og mindre og forblive stabilt - hvordan skulle solen ellers kunne have planeter i kredsløb i flere mia år? ;-)
Det reelle problem her, er at selv små ting i kredsløb (en svensknøgle f.eks.) kan lave rigtig meget ravage, hvis de rammer en rumfærge med adskillige tusinde km/h.
Robotter til at samle skrottet ind..
Det lyder veldig avanceret. Hvorfor ikke bare knalde en kraftig magnet på ballonen så kunne den i hvert fald hive metallet til sig.
Når den så var blevet for tung til at kunne holde sit kredsløb ville den automatist falde ned og brænde op
Det lyder veldig avanceret. Hvorfor ikke bare knalde en kraftig magnet på ballonen så kunne den i hvert fald hive metallet til sig.
Når den så var blevet for tung til at kunne holde sit kredsløb ville den automatist falde ned og brænde op
Hvis man kan sætte en ballon fast til skrottet, hvorfor kan man så ikke bare puffe det ned mod jorden?
#5
Det var godt nok også min første tanke. Eller ud i rummet... (så er der ikke nogen der får det i hovedet... ikke nogen vi interresere os for i hvert fald)
Edit: Og med lidt hovedregning så er det 18kg i gennemsnit... gør lidt ondt at få sådan en i hovedet når den bevæger sig med et par tusinde km/t...
Det var godt nok også min første tanke. Eller ud i rummet... (så er der ikke nogen der får det i hovedet... ikke nogen vi interresere os for i hvert fald)
Edit: Og med lidt hovedregning så er det 18kg i gennemsnit... gør lidt ondt at få sådan en i hovedet når den bevæger sig med et par tusinde km/t...
Kunne man ikke bare få nævnte robotter til at slynge skidtet ned i atmosfæren i en vinkel hvor de brænder op, eller ud i rummet?
BeLLeDK (4) skrev:Robotter til at samle skrottet ind..
Det lyder veldig avanceret. Hvorfor ikke bare knalde en kraftig magnet på ballonen så kunne den i hvert fald hive metallet til sig.
Når den så var blevet for tung til at kunne holde sit kredsløb ville den automatist falde ned og brænde op
Aluminium og titanium er ikke magnetiske. Jeg tror der bruges meget lidt stål i satellitter
Pedemeister (5) skrev:Hvis man kan sætte en ballon fast til skrottet, hvorfor kan man så ikke bare puffe det ned mod jorden?
Det vil ofte ikke være nok at puffe skrottet mod Jorden, da det blot vil 'slå smut' hen over atmosfæren hvis vinklen ikke er perfekt. Men det lyder godt nok besværligt at skulle sætte en kæmpeballon fast på hver eneste stykke skrot man vil have has på.
100.000 balloner hver med en størrelse som en fodboldsbane. Det lyder som om vi også får løst problemet omkr. global opvarmning. Alt andet lige så må det da tage en god del af det sollys som ellers skulle have ramt jorden.
Derudover enige i de der mener at der må være lettere løsninger hvis man alligevel skal have fat i hver eneste stykke skrot.
Derudover enige i de der mener at der må være lettere løsninger hvis man alligevel skal have fat i hver eneste stykke skrot.
Der er mange flere problemer i det. I kilden står at hver ballon sammenklappet "kun" er på størrelse med en mellemstor kuffert.
Men der står så også at det er tænkt til nye satellitter etc. man sender op, - så når de dør kan de gøre det pænt i stedet for bare at blive deroppe.
Så der er ingen der har planer om at fare rundt til de 100.000 stykker rumskrot og hæfte en lille ballon på hver, men derimod at hæfte en ballon på det der elles kunne blive til yderligere stykker rumskrot.
Men der står så også at det er tænkt til nye satellitter etc. man sender op, - så når de dør kan de gøre det pænt i stedet for bare at blive deroppe.
Så der er ingen der har planer om at fare rundt til de 100.000 stykker rumskrot og hæfte en lille ballon på hver, men derimod at hæfte en ballon på det der elles kunne blive til yderligere stykker rumskrot.
Dijkstra (15) skrev:Så der er ingen der har planer om at fare rundt til de 100.000 stykker rumskrot og hæfte en lille ballon på hver, men derimod at hæfte en ballon på det der elles kunne blive til yderligere stykker rumskrot.
Ikke forstået.
Hvorfor fables der så om robotter der skal fastgøre en ballon? Hvis den allerede en er del af satelitten når man skyder svinet op?
gensplejs (17) skrev:Ikke forstået.
Hvorfor fables der så om robotter der skal fastgøre en ballon? Hvis den allerede en er del af satelitten når man skyder svinet op?
Du har ret.
I hvert fald delvist
Although the ultra thin envelope could be the size of a sports field (100 m diameter) when inflated, it is so thin that it can be folded and stowed in a surprisingly small volume (a medium size suitcase). It is most economical to attach it to a spacecraft or rocket upper stage before launch and deployed after the end of mission.
However, GOLD could be attached to existing large debris objects using an orbital robot. For large, dense objects that could pose a hazard to people or property on the ground during reentry, GOLD can be used to aim the reentry safely into an ocean.
Så der tales faktisk om begge dele.
Men det som robotterne skal gøre er i hvert fald kun existing large debris objects. De fleste af de 100.000 dele der er der ude er små.
Men o.k. med en gennemsnitsvægt på 1,8 mio kg / 100.000 stk = 18 kg/stk så må der være nok store til at holde en robot beskæftiget for en stund.
Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig det økonomisk mulige i at sende ~100.000 "mellemstore kufferter" op i rummet.
Men o.k. hvis man tager de største stykker så har det nok også hjulpet meget.
Om de mindste af de store stykker kan måske endda dele ballon???
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund