mboost-dp1

Flickr - espenmoe

Julian Assanges internetforbindelse begrænset

- , indsendt af arne_v

Efter WikiLeaks seneste offentliggørelse af e-mails fra Hillary Clintons valgkampagne er der lukket for internet til Julian Assange, der har søgt tilflugt og politisk asyl i den equadorianske ambassade i London.

Her har Assange siddet siden 2012 og kunnet komme med udtalelser omkring anklagerne mod ham samt WikiLeaks arbejde.

Equadors udenrigsministerium udtaler, at man står ved sin beslutning om at give politisk asyl på baggrund af bekymringer omkring politisk forfølgelse af Assange. Men samtidigt respekterer landet andre nationers suverænitet og vil ikke blande sig eller støtte en kandidat i et andet lands valgkamp.

Ifølge WikiLeaks var det den amerikanske udenrigsminister John Kerry, der personligt bad Equador lukke for Julian Assanges mulighed for at publicere flere dokumenter omkring Hillary Clinton. Dette er afvist af både USA og Equador.

Efter lukningen af internetforbindelsen til Assange har WikiLeaks dog publiceret flere e-mails fra Clintons leder af valgkampagnen, John Podesta. Dermed ser organisationen ud til at kunne arbejde videre uden den digitale adgang til Assange.

I 2010 blev Assange anklaget for voldtægt i Sverige. Udleveres Assange til Sverige, er det hans frygt, at turen derefter går til USA, hvor han står anklaget for landsforræderi.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login