mboost-dp1
unknown
Ja - og jeg kan godt fortælle hvorfor jeg ikke tager min kandidat der. Hvorvidt det er rigtigt eller ej kan man vel altid diskutere, men mit indtryk er at det er det værste Hippisted med sovekurser og HCI.
just my 2 cents :)
just my 2 cents :)
#1:
Jeg tror du blander ITU og RUC sammen :)
Du kan se listen over forskningsgrupper her:
http://www1.itu.dk/sw40627.asp
Du vil måske bemærke at 3 ud af 7 grupper (CLA,PLS og Image) er rent tekniske/teoretiske. Vi har så en software development group som er sådan 50-50 teknisk/blød.
Desuden er det jo generelt ikke sådan at det er de bløde fag der giver mangel på studerende, det er derimod de tekniske såsom algoritmik og programmering som man generelt har svært ved at finde studerende til. Alle vil være projektledere eller designere :(
#2:
ITU tager folk ind med forskellige typer bachelor grader, dvs. de studerende kan være ingeniører, læger, filosoffer, bibliotikarer etc :)
Jeg tror du blander ITU og RUC sammen :)
Du kan se listen over forskningsgrupper her:
http://www1.itu.dk/sw40627.asp
Du vil måske bemærke at 3 ud af 7 grupper (CLA,PLS og Image) er rent tekniske/teoretiske. Vi har så en software development group som er sådan 50-50 teknisk/blød.
Desuden er det jo generelt ikke sådan at det er de bløde fag der giver mangel på studerende, det er derimod de tekniske såsom algoritmik og programmering som man generelt har svært ved at finde studerende til. Alle vil være projektledere eller designere :(
#2:
ITU tager folk ind med forskellige typer bachelor grader, dvs. de studerende kan være ingeniører, læger, filosoffer, bibliotikarer etc :)
tjaa en 2årrig it-uddannelse der sætter sit niveau efter deres studerende, dvs. folk der har en bachelor i dansk og historie eller måske eskimologi og dansens estestik... så skal niveauet jo være til grin.
Dem jeg kender der har taget fag der ude griner af hvor lamt det er... en gut jeg kender der læser cand.merc.dat tog et programmeringsfag på itu hvor de startede fra grunden med forskellen på strings og ints. Så er der grænser for hvor meget man kan lære på 2 år.
Dem jeg kender der har taget fag der ude griner af hvor lamt det er... en gut jeg kender der læser cand.merc.dat tog et programmeringsfag på itu hvor de startede fra grunden med forskellen på strings og ints. Så er der grænser for hvor meget man kan lære på 2 år.
#5:
Så skulle din ven nok ikke have valgt grundlæggende programmering på en af de bløde linjer?
Så skulle din ven nok ikke have valgt grundlæggende programmering på en af de bløde linjer?
#1 Nu har jeg rent faktisk været der for at holde et kursus for nylig. Jeg tog dog min kandidatgrad på datalogistudiet i Aalborg, så jeg er ikke hippi ;-).
Jeg synes umiddelbart ITU minder mig om humanistisk datalogi i Aalborg mere end det ligner en naturvidenskabelig datalog-uddannelse. Men jeg var der kun i 3 dage i forbindelse med kurset, og der kan sagtens finde andre aktiviteter sted som jeg ikke kender til. Det er trods alt et rimelig stort hus :)
Iøvrigt har jeg selv været så hippiagtig at tage nogle kurser inden for multimedier og hci under mit studie. Alt andet lige vil jeg faktisk sige at det kan være en ganske god ballast når man kommer ud i "det virkelige" liv og skal lave applikationer (hvis de da ellers har brugerflader) som giver kunderne værdi.
Når det så er sagt så kan det selvfølgelig ikke stå alene, det forventes primært at man som datalog (her mener jeg os "rigtige" dataloger) har færdighederne til at designe systemet og arkitekturen deri - men kan man også bidrage/sparre med user experience typerne/kunderne så er det noget cheferne er glade for.
Men hvis du har tænkt dig at sidde og hacke kerner til embeddede enheder resten af dit professionelle liv så er HCI kurserne nok ikke vejen at gå ;-).
Jeg synes umiddelbart ITU minder mig om humanistisk datalogi i Aalborg mere end det ligner en naturvidenskabelig datalog-uddannelse. Men jeg var der kun i 3 dage i forbindelse med kurset, og der kan sagtens finde andre aktiviteter sted som jeg ikke kender til. Det er trods alt et rimelig stort hus :)
Iøvrigt har jeg selv været så hippiagtig at tage nogle kurser inden for multimedier og hci under mit studie. Alt andet lige vil jeg faktisk sige at det kan være en ganske god ballast når man kommer ud i "det virkelige" liv og skal lave applikationer (hvis de da ellers har brugerflader) som giver kunderne værdi.
Når det så er sagt så kan det selvfølgelig ikke stå alene, det forventes primært at man som datalog (her mener jeg os "rigtige" dataloger) har færdighederne til at designe systemet og arkitekturen deri - men kan man også bidrage/sparre med user experience typerne/kunderne så er det noget cheferne er glade for.
Men hvis du har tænkt dig at sidde og hacke kerner til embeddede enheder resten af dit professionelle liv så er HCI kurserne nok ikke vejen at gå ;-).
#5
Det kommer jo an på, hvor hurtigt man accelererer i indhold. De kan jo sagtens bruge 1 uge på det fundamentale og hurtigt gå videre. Det kræver bare, at nybegyndere (folk uden IT erfaring) skal boge den seriøst hårdt istarten. Om det forholder sig sådan ved jeg ikke, men sådan er det mange steder.
Det kommer jo an på, hvor hurtigt man accelererer i indhold. De kan jo sagtens bruge 1 uge på det fundamentale og hurtigt gå videre. Det kræver bare, at nybegyndere (folk uden IT erfaring) skal boge den seriøst hårdt istarten. Om det forholder sig sådan ved jeg ikke, men sådan er det mange steder.
Er der nogle der har prøvet, at skræddersy uddannelsen hen imod spil-udvikling? Enten som programmør eller designer?
#9 Se på http://www.dadiu.dk/forside.htm Jeg har dog ingen erfaring med programmører på uddannelsen. Kun spildesignere og projektledere fra http://www.indimedia.dk/
#10 Hehe - helt klart!
"This IT stuff is getting old, Bill. Let's get rolling with some serious nano-engineering in stead!"
"This IT stuff is getting old, Bill. Let's get rolling with some serious nano-engineering in stead!"
Der er ellers ikke meget HCI-hippie over rektor Mads Tofte rent fagligt. Hvis man læser hans CV, finder man ud af at han har samarbejdet med Robin Milner (guru inden for bl.a. samtidighed og automatisk bevisførelse), skrevet om compiler-teori og operationel semantik, og at han har haft indflydelse på programmeringssproget ML, hvis anvendelse vist ikke når langt uden for community'et af hardcore teoretiske dataloger.
Jeg er sikker på, at der ikke er nok PR omkring den. Hvis de reklamerede for universitetet over alle landets gymnasier ville antallet af ansøgere klart stige. Men som han siger, er der ikke tale om en krise, så derfor er det nok ikke nødvendigt for dem (endnu).
#5:
Jeg skiftede faktisk fra RUC (matematik/datalogi) til ITU(efter at have fået min bachelor fra RUC) for at få nogle ordentlige algoritmik kurser. ITU havde på det tidspunkt nogle rigtige hårde gutter inden for det område som holdt nogle kurser på et ganske højt niveau (de har stadig rigtig gode folk inden for algoritmik, der er bare færre algoritmik folk samlet set).
Det er rigtigt at folk der har en bachelor i dansk ikke bliver hardcore algoritmikere/programmører/... men det er heller ikke derfor de er der. Hvis man kommer med en bachelor grad i matematik eller datalogi er der rigeligt med kurser til at give en kandiatgrad der fuldt ud er på niveau med datalogi på andre universiteter.
Jeg synes nu heller ikke man kan kalde feks. Peter Sestoft (forfatteren af feks. Java Precisely og C# Precisely) en HCI hippi :)
Og ellers så prøv at kigge på CV/publiceringer for forskerne i de forskellige grupper, de er hverken hippier eller amatører!
Jeg skiftede faktisk fra RUC (matematik/datalogi) til ITU(efter at have fået min bachelor fra RUC) for at få nogle ordentlige algoritmik kurser. ITU havde på det tidspunkt nogle rigtige hårde gutter inden for det område som holdt nogle kurser på et ganske højt niveau (de har stadig rigtig gode folk inden for algoritmik, der er bare færre algoritmik folk samlet set).
Det er rigtigt at folk der har en bachelor i dansk ikke bliver hardcore algoritmikere/programmører/... men det er heller ikke derfor de er der. Hvis man kommer med en bachelor grad i matematik eller datalogi er der rigeligt med kurser til at give en kandiatgrad der fuldt ud er på niveau med datalogi på andre universiteter.
Jeg synes nu heller ikke man kan kalde feks. Peter Sestoft (forfatteren af feks. Java Precisely og C# Precisely) en HCI hippi :)
Og ellers så prøv at kigge på CV/publiceringer for forskerne i de forskellige grupper, de er hverken hippier eller amatører!
Det lyder til mange herinde har erfaring med programmøruddannelser, så måske er der nogen, som kan hjælpe mig med at vælge én der passer til mig?
Står nemlig i den situation, at jeg næste år er færdig med min 3-årige HHX, og vil gerne læse til programmør. På ITU bliver der oprettet en bachelor i softwareudvikling, mens jeg også kan få en bachelor i datalogi. Mine vejledere har ikke kunne hjælpe mig på dette punkt, så måske er der nogen, som kan fortælle mig forskellen på de to? Eller om jeg burde overveje andre IT uddannelser?
Står nemlig i den situation, at jeg næste år er færdig med min 3-årige HHX, og vil gerne læse til programmør. På ITU bliver der oprettet en bachelor i softwareudvikling, mens jeg også kan få en bachelor i datalogi. Mine vejledere har ikke kunne hjælpe mig på dette punkt, så måske er der nogen, som kan fortælle mig forskellen på de to? Eller om jeg burde overveje andre IT uddannelser?
Det er mit indtryk at mange IT-uddannelser for tiden oplever et kraftigt dyk i antal ansøgere, så ITU følger bare tendensen. Man kunne måske let forestille sig at grunden til faldet i antal ansøgere findes uden for uddannelsesinstitutionerne?
#19 Nu lærer man jo altså betydeligt mere end at programmere på en datalogi-uddannelse, så at kalde det en programmør-uddannelse er nok lidt uheldigt...
Alt i alt kommer det jo an på hvad du vil med din uddannelse. Der er som sådan 3 længere videregående uddannelser, nemlig datalogi på uni'erne, HA-dat på Handelshøjskolerne eller IT-ingeniør på ingeniørhøjskolerne. Det giver nok lidt sig selv at på uni går man op i det teoretiske, på handelshøjskolerne i det praktiske og økonomiorienterede og på ingeniørhøjskolen går man op i praktisk erfaring (i form af praktik osv) og så sådan noget som styring af maskiner osv.
Det er i øvrigt meget lidt udbredt at afbryde sin datalogi-uddannelse på uni når man bliver bachelor. Så godt som alle fortsætter til de er færdige som kandidater. De fleste regner bachelorgraden som en mere eller mindre ligegyldig halvvejsuddannelse. Ikke at man ikke lærer en masse, men man bliver normalt ikke regnet som færdiguddannet før man er kandidat...
Nu er det jo ikke noget særligt at ITU mangler ansøgere. Det er tilfældet for stort set alle længere videregående IT-uddannelser...
Alt i alt kommer det jo an på hvad du vil med din uddannelse. Der er som sådan 3 længere videregående uddannelser, nemlig datalogi på uni'erne, HA-dat på Handelshøjskolerne eller IT-ingeniør på ingeniørhøjskolerne. Det giver nok lidt sig selv at på uni går man op i det teoretiske, på handelshøjskolerne i det praktiske og økonomiorienterede og på ingeniørhøjskolen går man op i praktisk erfaring (i form af praktik osv) og så sådan noget som styring af maskiner osv.
Det er i øvrigt meget lidt udbredt at afbryde sin datalogi-uddannelse på uni når man bliver bachelor. Så godt som alle fortsætter til de er færdige som kandidater. De fleste regner bachelorgraden som en mere eller mindre ligegyldig halvvejsuddannelse. Ikke at man ikke lærer en masse, men man bliver normalt ikke regnet som færdiguddannet før man er kandidat...
Nu er det jo ikke noget særligt at ITU mangler ansøgere. Det er tilfældet for stort set alle længere videregående IT-uddannelser...
#21 Det lyder som om du læser på Datalogi uddannelsen :p
Du kan også læse til IT-ingeniør eller Civilingeniør inden for softwareteknologi på DTU. Begge uddannelser er i høj grad teoretiske, og har ikke noget med styring af maskiner at gøre(Hvor har du dog det fra?). Det er rigtigt at der er et halvt års praktik forløb som IT-ingeniør, hvor du er ude i en virksomhed, og er med til at udvikle eller hvad man nu vil. Men for at komme dertil og kunne indgå i udviklingsarbejdet kræver jo at du man haft en masse teori.
Du kan også læse til IT-ingeniør eller Civilingeniør inden for softwareteknologi på DTU. Begge uddannelser er i høj grad teoretiske, og har ikke noget med styring af maskiner at gøre(Hvor har du dog det fra?). Det er rigtigt at der er et halvt års praktik forløb som IT-ingeniør, hvor du er ude i en virksomhed, og er med til at udvikle eller hvad man nu vil. Men for at komme dertil og kunne indgå i udviklingsarbejdet kræver jo at du man haft en masse teori.
#4
Jeg er bange for at du har ret.
Og hvis den udvikling fortsætter så skal vi nok regne med
at se et paradoks om nogle år: høj arbejdsløshed blandt
danske IT folk og massiv efterspørgsel efter programmører
fra Polen, Indien, Rusland etc..
Desuden er det jo generelt ikke sådan at det er de bløde fag der giver mangel på studerende, det er derimod de tekniske såsom algoritmik og programmering som man generelt har svært ved at finde studerende til. Alle vil være projektledere eller designere :(
Jeg er bange for at du har ret.
Og hvis den udvikling fortsætter så skal vi nok regne med
at se et paradoks om nogle år: høj arbejdsløshed blandt
danske IT folk og massiv efterspørgsel efter programmører
fra Polen, Indien, Rusland etc..
#1: Som andre nævner, dit indtryk er forkert.
#5: Ja der er ingen krav til hvad for en bachelor de studerende har. Men der er jo også forskellige linjer, det er jo klart at et fag i f.eks. E-bussiness er blødere end et fag om Distribuerede Systemer. Og som en anden nævnte, din kommentar med programmering er da noget af det dummeste. Selvfølgelig er faget "indledende programmering" en indledning til programmering... Han kunne da bare have taget videregående eller avanceret, det siger jo noget om hans intelligens (og din for videreformidlingen).
#9: Jeg læser til spilprogrammør på ITU og kender derfor noget til det, men kender da også til designer delen. Den vil jeg dog ikke anbefale, hvis du gerne vil have job i spil-industrien bagefter.
#19: Som en anden nævner, så kan du overveje at blive diplomingeniør indenfor IT. Den uddannelse har jeg og er jeg glad for.
#25: Ja men ikke desto mindre har ITU kørt udelukkende med cand. uddannelser i de første år.
#5: Ja der er ingen krav til hvad for en bachelor de studerende har. Men der er jo også forskellige linjer, det er jo klart at et fag i f.eks. E-bussiness er blødere end et fag om Distribuerede Systemer. Og som en anden nævnte, din kommentar med programmering er da noget af det dummeste. Selvfølgelig er faget "indledende programmering" en indledning til programmering... Han kunne da bare have taget videregående eller avanceret, det siger jo noget om hans intelligens (og din for videreformidlingen).
#9: Jeg læser til spilprogrammør på ITU og kender derfor noget til det, men kender da også til designer delen. Den vil jeg dog ikke anbefale, hvis du gerne vil have job i spil-industrien bagefter.
#19: Som en anden nævner, så kan du overveje at blive diplomingeniør indenfor IT. Den uddannelse har jeg og er jeg glad for.
#25: Ja men ikke desto mindre har ITU kørt udelukkende med cand. uddannelser i de første år.
#19: Både DIKU (Datalogisk Institut) og ITU er formentlig begge ganske gode bud. Fra sommer flytter DIKU alligevel ud i bygningen overfor ITU. Der er dog en del forskelle, på forskellige områder.
- Planlægning af studiet
Med den nuværende studieordning mener jeg, at datalogi har 60 valgfrie ECTS point (et helt årsværk), hvis du ikke tager et bifag. Det vil sige du kan tage et helt år på ITU (eller handelshøjskolen den sags skyld, eller kombinere en masse forskelligt) i forbindelse med din datalogiske bachelor. Ligeledes er der masser muligheder for at tage kurser andre steder på en datalogisk kandidatgrad. Så kan du lide valgfrihed og generelt meget frie hænder, så er datalogisk institut helt sikkert noget du vil kunne lide.
Omvendt er ITU's eksisterende kandidat-uddannelser meget tilrettelagte, med kun noget der ligner 15-30 valgfri ECTS. Det gør uddannelsen meget strømlinet, og det forventes klart, at man gør den færdig på de 2 år, der er afsat. Jeg kunne forestille mig noget lignende ville gøre sig gældende på en bachelor uddannelse. Så ITU er godt, hvis du helst vil have et forholdsvist fast program, hvor det meste er besluttet. Det lyder måske ikke som en fordel, men jeg søger selv ind til ITU's kandidat-uddannelse til sommer netop på grund af de faste rammer. Hvis jeg fortsatte på DIKU ville jeg være en evighed (ligesom alle andre) om at blive kandidat.
- Indhold
Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil ITU's sigte altid samlet set være mere blødt end DIKU's. På DIKU får du et rimeligt fundament i matematik (og du får brug for det) og uddannelsen er meget teoretisk inden for alle de grundlæggende områder i computer science - og tildels human computer interaction. Men selvom der er en del teori, så er der også masser sjove programmeringsopgaver - jeg har lavet en mpeg-kompressor i matlab, en vejfinder (i stil med den på krak) i java, en simpel implementation af p-threads i c, en renderer fra grunden med både gauroud og phong shading i c++, en 3D tegner i SML ... Hvad man vil blive udsat for på ITU aner jeg ikke, men jeg vil tro at forskellen er, at på DIKU bliver du tvunget igennem alt det fundamentale (og svære) i datalogien - på ITU kan du vælge det til.
En sidste forskel er nok, at du kan altid tage en ITU kandidat med en datalogisk bachelor. Jeg tvivler på, at det omvendte gør sig gældende.
Andre siger du skal overveje DTU, og RUC har også en anderledes model. Undersøg det endelig, personligt ville bare aldrig kunne holde ud at tage helt til Lyngby eller Roskilde.
Ah, og jeg glemte lige ... ITU har piger. Procentvis går det dog fremad for DIKU. For mens antallet af optagne er faldet, så er der samme antal nye piger i år som sidste år ... nemlig 2 :) Mit halve år på handelshøjskolen var godt nok dejligt i det perspektiv ... og dem på ITU ser vist desværre ikke helt så spændende ud.
- Planlægning af studiet
Med den nuværende studieordning mener jeg, at datalogi har 60 valgfrie ECTS point (et helt årsværk), hvis du ikke tager et bifag. Det vil sige du kan tage et helt år på ITU (eller handelshøjskolen den sags skyld, eller kombinere en masse forskelligt) i forbindelse med din datalogiske bachelor. Ligeledes er der masser muligheder for at tage kurser andre steder på en datalogisk kandidatgrad. Så kan du lide valgfrihed og generelt meget frie hænder, så er datalogisk institut helt sikkert noget du vil kunne lide.
Omvendt er ITU's eksisterende kandidat-uddannelser meget tilrettelagte, med kun noget der ligner 15-30 valgfri ECTS. Det gør uddannelsen meget strømlinet, og det forventes klart, at man gør den færdig på de 2 år, der er afsat. Jeg kunne forestille mig noget lignende ville gøre sig gældende på en bachelor uddannelse. Så ITU er godt, hvis du helst vil have et forholdsvist fast program, hvor det meste er besluttet. Det lyder måske ikke som en fordel, men jeg søger selv ind til ITU's kandidat-uddannelse til sommer netop på grund af de faste rammer. Hvis jeg fortsatte på DIKU ville jeg være en evighed (ligesom alle andre) om at blive kandidat.
- Indhold
Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil ITU's sigte altid samlet set være mere blødt end DIKU's. På DIKU får du et rimeligt fundament i matematik (og du får brug for det) og uddannelsen er meget teoretisk inden for alle de grundlæggende områder i computer science - og tildels human computer interaction. Men selvom der er en del teori, så er der også masser sjove programmeringsopgaver - jeg har lavet en mpeg-kompressor i matlab, en vejfinder (i stil med den på krak) i java, en simpel implementation af p-threads i c, en renderer fra grunden med både gauroud og phong shading i c++, en 3D tegner i SML ... Hvad man vil blive udsat for på ITU aner jeg ikke, men jeg vil tro at forskellen er, at på DIKU bliver du tvunget igennem alt det fundamentale (og svære) i datalogien - på ITU kan du vælge det til.
En sidste forskel er nok, at du kan altid tage en ITU kandidat med en datalogisk bachelor. Jeg tvivler på, at det omvendte gør sig gældende.
Andre siger du skal overveje DTU, og RUC har også en anderledes model. Undersøg det endelig, personligt ville bare aldrig kunne holde ud at tage helt til Lyngby eller Roskilde.
Ah, og jeg glemte lige ... ITU har piger. Procentvis går det dog fremad for DIKU. For mens antallet af optagne er faldet, så er der samme antal nye piger i år som sidste år ... nemlig 2 :) Mit halve år på handelshøjskolen var godt nok dejligt i det perspektiv ... og dem på ITU ser vist desværre ikke helt så spændende ud.
Tak for de mange gode input!
Dog har jeg lagt mærke til, at ITU har langt højere adgangskrav. På DIKU er matematik A nok, mens på iTU skal jeg have et gennemsnit på 9 eller over i alle matematik karakterer. Da jeg ikke har dette, er mine chancer så for at komme ind på ITU ikke-eksisterende?
Dog har jeg lagt mærke til, at ITU har langt højere adgangskrav. På DIKU er matematik A nok, mens på iTU skal jeg have et gennemsnit på 9 eller over i alle matematik karakterer. Da jeg ikke har dette, er mine chancer så for at komme ind på ITU ikke-eksisterende?
Tag og ring til dem, Casper - deres studieadministration vil hellere end gerne svare på spørgsmål, og de er ganske søde.
Og skriv gerne svaret her - jeg er også interesseret i at høre, hvor hårdt de faktisk mener det. Det er jo ikke noget de gør gældende ved deres kandidatuddannelser, udover de vægter ansøgninger baseret på karakter-gennemsnit.
Og skriv gerne svaret her - jeg er også interesseret i at høre, hvor hårdt de faktisk mener det. Det er jo ikke noget de gør gældende ved deres kandidatuddannelser, udover de vægter ansøgninger baseret på karakter-gennemsnit.
#29
Fra ITUs liniebeskrivelse (medieteknologi og spil);
En kandidat er 120 ECTS, dvs under halvdelen er "tilrettelagt" for dig (og med tilrettelagt menes der et udbud fra en fagpulje, der alle er klassificeret som værende det ene eller andet fagkrav på pågældende linie).
Der er altså en temmelig stor grad af frihed til at tilrettelægge sin egen uddannelse på ITU (også på tværs af linier). Det er måske det er der er Cand.ITs største problem, det er så bred en betegnelse at ingen rigtigt ved hvad det dækker over?
Omvendt er ITU's eksisterende kandidat-uddannelser meget tilrettelagte, med kun noget der ligner 15-30 valgfri ECTS.
Fra ITUs liniebeskrivelse (medieteknologi og spil);
The mandatory backbone of the Master of Science programme consists of modules corresponding to 52.5 ECTS points
En kandidat er 120 ECTS, dvs under halvdelen er "tilrettelagt" for dig (og med tilrettelagt menes der et udbud fra en fagpulje, der alle er klassificeret som værende det ene eller andet fagkrav på pågældende linie).
Der er altså en temmelig stor grad af frihed til at tilrettelægge sin egen uddannelse på ITU (også på tværs af linier). Det er måske det er der er Cand.ITs største problem, det er så bred en betegnelse at ingen rigtigt ved hvad det dækker over?
Det er vist en sandhed med modifikationer. Tjek selv http://www1.itu.dk/sw52570.asp
Du har ret i, at kun 52,5 ECTS point er obligatoriske. Men derudover kommer der dels et 30 ECTS speciale samt en specialisering på 22,5 ECTS point. Specialisering er en kursuspakke sammensat af ITU og med meget begrænset valgfrihed.
Så reelt har man også på medieteknologi og spil kun 15 helt valgfrie ECTS point. Det samme gør sig gældende for IT til Organisationer, og jeg antager noget lignende gælder de sidste tre linjer.
I min verden er det ikke særlig frit. Sammenlign f.eks. med DIKU, hvor du har et 30-60 points speciale, og kravet til de resterende er vist blot, at mindst halvdelen skal være rapport-dokumenterede.
Du har ret i, at kun 52,5 ECTS point er obligatoriske. Men derudover kommer der dels et 30 ECTS speciale samt en specialisering på 22,5 ECTS point. Specialisering er en kursuspakke sammensat af ITU og med meget begrænset valgfrihed.
Så reelt har man også på medieteknologi og spil kun 15 helt valgfrie ECTS point. Det samme gør sig gældende for IT til Organisationer, og jeg antager noget lignende gælder de sidste tre linjer.
I min verden er det ikke særlig frit. Sammenlign f.eks. med DIKU, hvor du har et 30-60 points speciale, og kravet til de resterende er vist blot, at mindst halvdelen skal være rapport-dokumenterede.
#35
Ja det må så være fordi de har lavet studieordningen om, og så må jeg tage det i mig igen.
På den anden side ved jeg ikke om det er en dårlig ting, så kommer der i det mindste en form for linieprofil for kandidatgraden, hvor man idag i høj grad er nødt til at gå ind og se på de individuelle fagsammensætninger en studerende har (jeg gætter på at DIKUs fag er mere relateret til hinanden end viften af fag på ITU)?
Ja det må så være fordi de har lavet studieordningen om, og så må jeg tage det i mig igen.
På den anden side ved jeg ikke om det er en dårlig ting, så kommer der i det mindste en form for linieprofil for kandidatgraden, hvor man idag i høj grad er nødt til at gå ind og se på de individuelle fagsammensætninger en studerende har (jeg gætter på at DIKUs fag er mere relateret til hinanden end viften af fag på ITU)?
Jeg er helt enig, mat, og vælger selv at tage på ITU fordi de har sammensat en rimelig interessant linje for mig (ITO), og tvinger mig igennem et fast forløb, som jeg forventer at kunne klare på 2 år.
DIKUs fag er i øst og vest på kandidat-linjen, og det man ikke finder kurser til på DIKU, må man enten finde ude i byen eller lave som projekter, godkendt af en professor. Så man sammensætter i høj grad sin egen profil, men at tvinge sig selv til at færdig på 2 år, er for de fleste noget nær en umulig opgave.
DIKUs fag er i øst og vest på kandidat-linjen, og det man ikke finder kurser til på DIKU, må man enten finde ude i byen eller lave som projekter, godkendt af en professor. Så man sammensætter i høj grad sin egen profil, men at tvinge sig selv til at færdig på 2 år, er for de fleste noget nær en umulig opgave.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund