mboost-dp1

Flickr - JSolomon
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
No, never, ain't gonna happen...
Selv hvis de fik en dom, ville trafikken forblive den samme. De siger det jo selv: "indførslen af loven havde en stor effekt. Derefter aftager den effekt". Det samme vil ske med en dom. Først vil trafik mængden falde, også vil den komme tilbage til normal niveau.
Selv hvis de fik en dom, ville trafikken forblive den samme. De siger det jo selv: "indførslen af loven havde en stor effekt. Derefter aftager den effekt". Det samme vil ske med en dom. Først vil trafik mængden falde, også vil den komme tilbage til normal niveau.
Hos det svenske Antipiratbyrån, der er den danske pendant til APG, er man dog ikke overraskede.
Antipiratbyrån er den danske pendant til APG?
Menes der ikke at det er den svenske? Eller har jeg misforstået ordets betydning :S
sgt.borup (4) skrev:Synes det er utroligt, at både min og #2 indlæg er ratet som irellevant, mener da ikke misinformation er helt irrelevant.
Brug Foreslå Rettelser hvis du har problemer med teksten...
"...hvor man i Sverige valgte at indføre IPRED-loven..."
Skriv det nu rigtigt. Jeg forklarede også sammenhængen sidst. Sverige har ikke valgt noget. De er tvunget.
De har ikke indført noget. De har implementeret noget.
IPRED er ikke en lov. Det er en direktiv.
Nej det er ikke ligegyldigt ordkløveri.
Skriv det nu rigtigt. Jeg forklarede også sammenhængen sidst. Sverige har ikke valgt noget. De er tvunget.
De har ikke indført noget. De har implementeret noget.
IPRED er ikke en lov. Det er en direktiv.
Nej det er ikke ligegyldigt ordkløveri.
#6 Og bare for at newz skribenten er med, og alle de andre med basal og forkert oplysning om EU, så er folketingets eu oplysning behjælpelig.
http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_74/
"Direktiver en af de klassiske typer af retsakter, som anvendes inden for EU-samarbejdet.
Om direktiver hedder det i art. 249 TEF: ”Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder, at bestemme form og midler for gennemførelsen.”
Direktiverne gælder altså ikke direkte som national ret i medlemsstaterne, men medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom (notifikation).
Direktiver fastlægger som udgangspunkt et mål, der skal nås, men det er overladt til medlemslandene selv at bestemme form og midler til gennemførelse af direktivet. I Danmark kan et direktiv f.eks. gennemføres ved en lov eller en bekendtgørelse. Der er i praksis stor forskel på, hvor meget råderum medlemslandene har til at bestemme form og midler for gennemførelsen. Nogle direktiver fastlægger kun meget generelle rammer inden for et bestemt politikområde eller nøjes med at fastsætte minimumsregler på et område, hvorefter medlemslandene så kan fastsætte skrappere krav. Andre direktiver kan indeholde meget detaljerede bestemmelser, som i praksis ikke giver medlemslandene råderum i forbindelse med den nationale gennemførelse af direktivet."
http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_74/
"Direktiver en af de klassiske typer af retsakter, som anvendes inden for EU-samarbejdet.
Om direktiver hedder det i art. 249 TEF: ”Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder, at bestemme form og midler for gennemførelsen.”
Direktiverne gælder altså ikke direkte som national ret i medlemsstaterne, men medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom (notifikation).
Direktiver fastlægger som udgangspunkt et mål, der skal nås, men det er overladt til medlemslandene selv at bestemme form og midler til gennemførelse af direktivet. I Danmark kan et direktiv f.eks. gennemføres ved en lov eller en bekendtgørelse. Der er i praksis stor forskel på, hvor meget råderum medlemslandene har til at bestemme form og midler for gennemførelsen. Nogle direktiver fastlægger kun meget generelle rammer inden for et bestemt politikområde eller nøjes med at fastsætte minimumsregler på et område, hvorefter medlemslandene så kan fastsætte skrappere krav. Andre direktiver kan indeholde meget detaljerede bestemmelser, som i praksis ikke giver medlemslandene råderum i forbindelse med den nationale gennemførelse af direktivet."
#10 Så har man i Sverige vel også selv valgt hvordan man vil gennemføre det? Og det er vel kun det svenske model der har skabt så stor debat.
slightly offtopic: Hedder han nu henrik igen?!? han må sku da til at bestemme sig.. :-D
tidligere nyhed
tidligere nyhed
Skræmmetaktikker er primitive og hører til i 1200 tallet med inkvisisationen og andre barbariske terrormetoder.
Det kan godt være at folk "kun" mister deres penge hvis de bliver sagsøgt og taber, men det er så også snildt deres hele liv der ryger i vasken.
At industrien synes det er smartere og foretrækker det frem for at omlægge deres salgsstrategier og være ven med kunderne er mig et totalt mysterie. De kan måske lide at lege Kong Gulerod?
Det kan godt være at folk "kun" mister deres penge hvis de bliver sagsøgt og taber, men det er så også snildt deres hele liv der ryger i vasken.
At industrien synes det er smartere og foretrækker det frem for at omlægge deres salgsstrategier og være ven med kunderne er mig et totalt mysterie. De kan måske lide at lege Kong Gulerod?
Jeg må indrømme at jeg blev overrasket over at trafikken faldt så meget da loven blev indført. Men på den anden side, så overrasker det mig ikke at trafikken er steget igen. Det handler jo netop om at skræmmekampagner ikke virker (som #14 og andre også siger), og så handler det især om, at internettet er TIL for at dele oplysninger og nu hvor man kan smide medier over nettet også, så er det naturligt at dele. Mennesket er et gavmildt væsen af natur, og deler når det kan (Jo, det kræver at man føler man har overskud, før man deler, men det føler folk jo, når de har internet). Industrien må snart indse at de kæmper forgæves mod både menneskets natur og internettets natur.
Vi vil som mennesker også generelt gerne betale (give modydelse) når vi får noget andre har lavet. Det gør folk i form af at købe originaler og anbefale det de henter til andre osv. Og det gør de også når de finder at prisen modsvarer det de får. Det sidste er nøglen her. At betale 80% af en cd's pris til den griske reklamebranche og pladeselvskabet, ønsker folk bare ikke. At betale kunstneren, det vil folk gerne. Det gælder uanset om det er film, musik, bøger, billeder, software osv.
Hey (Danmark) medie-industri, vågn op!
Vi vil som mennesker også generelt gerne betale (give modydelse) når vi får noget andre har lavet. Det gør folk i form af at købe originaler og anbefale det de henter til andre osv. Og det gør de også når de finder at prisen modsvarer det de får. Det sidste er nøglen her. At betale 80% af en cd's pris til den griske reklamebranche og pladeselvskabet, ønsker folk bare ikke. At betale kunstneren, det vil folk gerne. Det gælder uanset om det er film, musik, bøger, billeder, software osv.
Hey (Danmark) medie-industri, vågn op!
#19 Jamen så farvel da. Du udvandrede jo så den 29 april 2006.
Direktivet er blevet implementeret i dansk national lovgivning (ophavsretsloven) og selv hvis Danmark ikke havde implementeret direktivet er det fuldt gyldigt (såfremt meningen af direktivet fremgår klart nok) efter implementationsdatoen udløb.
Det er derfor overhovedet ikke ligegyldigt at newz skribent sovser rundt i definationerne.
Direktivet er blevet implementeret i dansk national lovgivning (ophavsretsloven) og selv hvis Danmark ikke havde implementeret direktivet er det fuldt gyldigt (såfremt meningen af direktivet fremgår klart nok) efter implementationsdatoen udløb.
Det er derfor overhovedet ikke ligegyldigt at newz skribent sovser rundt i definationerne.
Håber ikke at den danske lobby får så meget magt at de får fusket sig til at de som en privat virksomhed kan få udleveret personlige oplysninger omkring danskere uden en dommerkendelse.
Syntes også i de seneste par år dommere bare giver kendelser til højre og venstre og når det så viser sig at dommeren ikke har gjort det på et gyldigt grundlag så sker der intet.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.