mboost-dp1

Carlsson

Internet via ikke-brugte tv-frekvenser i USA

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

I USA er pladsen mellem frekvenserne anvendt til tv-transmission taget i brug som et ulicenseret frekvensområde. Det har betydet, at firmaet Cal.net i Californien sammen med udstyrsproducenten Carlsson nu kan udbyde internetadgang til tyndt befolkede områder til en pris af $55 per måned.

Ved at anvende pladsen mellem tv-frekvenserne kan en internetudbyder dække et område med færre master end for eksempel med GSM eller LTE, der bruger højere frekvenser. Eksperter mener, at der er fri båndbredde på mellem 300 MHz og 400 MHz imellem de anvendte tv-frekvenser. Hastigheden vil ligge på mellem 2 og 4 Mbps.

FCC startede processen i 2008, da pladsen mellem tv-frekvenserne blev åbnet. I 2010 lavede FCC nye regler for anvendelsen af pladsen, som blandt andet inkluderer, at tjekke de ledige frekvenser i et geografisk område. Desuden skal internetudbyderen også sørge for ikke at forstyrre de eksisterende tv-signaler. Flere firmaer er allerede i gang med at lave databaser over ledige frekvenser, hvor Google og Microsoft er nogle af de store.

Ken Garnett fra Cal.net udtaler, at 59.000 beboere nu kan få adgang til internettet og at brugen af pladsen mellem de anvendte tv-frekvenser er et stort spring fremad.

Ken Garnett Carlson, Cal.net skrev:
Over 59,000 residents in our rural service area have had little or no quality Internet access. When I discovered Carlson, their White-Space network equipment was a quantum leap ahead of all other contenders. This new product allows us to serve a large contingent of these people.

Det anses ikke, at det samme vil gøre sig gældende i Europa.





Gå til bund
Gravatar #1 - Daniel-Dane
25. apr. 2013 14:24
Det er et fint alternativ, men det første abonnement, jeg fandt, på Internet via satellit er billigere:
http://www.exede.com/wp-content/uploads/2012/06/Ev...
Gravatar #2 - mknielsen
25. apr. 2013 15:27
#1 Det er måske billigere, men der er en data CAP på 10 GB. Cal.net har så vidt jeg umiddelbart ubegrænset forbrug.
Gravatar #3 - Daniel-Dane
25. apr. 2013 15:50
Aha. Det er meget ulig USA, når man læser rundt på nettet. Der er stadig mange abonnementer, som ikke er flatrate, så det antog jeg vist også her.
Gravatar #4 - Rischel
25. apr. 2013 16:34
Dejligt at se at Ronald Coase's ideer bliver bragt til live.
Gravatar #5 - Decipher
25. apr. 2013 16:55
mknielsen (2) skrev:
#1 Det er måske billigere, men der er en data CAP på 10 GB. Cal.net har så vidt jeg umiddelbart ubegrænset forbrug.


Plus at latency på satellit er MEGET højere - sådan i størrelsesordenen 300ms+ de gange jeg har brugt det. Det er ubrugeligt til gaming - det kan det her omtalte produkt formentlig godt bruges til.

I øvrigt planlægger man jo noget lign. i Danmark med den sidste MUX (og også her for at dække områder, som er meget dyre at kable).
Gravatar #6 - Bjarni
25. apr. 2013 19:02
Det lyder umiddelbart godt når man læser artiklen. Men den lave frekvens har en alvorlig bagside. Og det er forstyrrelser. Ikke mindst fra andre kunder der bor langt væk. Vi kender det alle fra Wifi når der er lidt for mange af dem i en bygning. Det vil sikkert virke ganske fint for de første par kunder der kommer på nettet, men hvis det rent faktisk blev populært, så ville kvalitet, hastighed og pakketab blive stærkt forringet.

Det er og forbliver et lidt kedeligt alternativ for dem der bare ikke kan få ordentligt Internet.

Samtidig opnår man forstyrrelser på TV-nettet, hvilket vil betyde, at nogen der kunne modtage TV med stueantenne skal til at montere antenne udenfor. Eller leve med dårligere signal.
Gravatar #7 - cryo
25. apr. 2013 19:56
Bjarni (6) skrev:
Men den lave frekvens har en alvorlig bagside. Og det er forstyrrelser.


Lave frekvenser bliver vel ikke forstyret mere end andre, og det kommer meget an på hvordan det er implementeret. Fx 3G (UTMS) kører ikke nødvendigvis på specielt høje frekvenser, men bruger en spread-spectrum metode hvor alle sender og modtager på samme frekvenser, men kodet på en måde så den enkeltes trafik kan skilles fra digitalt.
Gravatar #8 - El_Coyote
25. apr. 2013 20:20
#7
Kan du huske gammeldags jordbaserede tv antenner?
Kan du også huske hvor lidt der skulle til før at der kom sne på skærmen?
Gravatar #9 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
25. apr. 2013 20:40
@Satelitbaseret internet:

http://peecee.dk/uploads/042013/image32.jpg

Also, 2-4 Mbps er dælme ikke særligt meget. Men hvis alternativet er dial-up, så er det selvfølgeligt bedre end ingenting. Men er 3G/LTE ikke mere udbredt i Guds eget land?
Gravatar #10 - Oculus
25. apr. 2013 22:00
Thoroughbreed (9) skrev:
@Satelitbaseret internet:

http://peecee.dk/uploads/042013/image32.jpg

Also, 2-4 Mbps er dælme ikke særligt meget. Men hvis alternativet er dial-up, så er det selvfølgeligt bedre end ingenting. Men er 3G/LTE ikke mere udbredt i Guds eget land?
Nej. Ikke i tyndt befolkede områder ( hvilket er alt som er udenfor de større byer, eller ikke på øst- vestkysten).
Gravatar #11 - Sugardad2
25. apr. 2013 22:10
SÅDAN! så kan de også få hardcore porn på landet
Gravatar #12 - holiday
26. apr. 2013 09:29
Det er samme issue med indstråling fra LTE på kabeltv her i Danmark. Frekvenserne fra 750 til 850mhz er godt udsat...

Det kan dog alt sammen løses med gode godt afskærmet HF tætte antennekabler
Gravatar #13 - Bjarni
26. apr. 2013 18:24
cryo (7) skrev:
Lave frekvenser bliver vel ikke forstyret mere end andre, og det kommer meget an på hvordan det er implementeret.



Jo der er væsentlig mere støj på de lave frekvenser, end der er på de høje frekvenser. Det skyldes meget simpelt at de lave frekvenser rejser længere, end de højere frekvenser, hvilket får dem til at forstyrre hinanden. Almindelig stråling påvirker også lave frekvenser langt mere end de højere frekvenser.

Man kan så prøve at kompensere for det med forskellige teknikker. Den mest brugte er blot at bruge bredere frekvensbånd, hvilket dog ikke er nogen særlig nyttig løsning, når man prøver at presse sig ind imellem allerede brugte frekvensbånd.


holiday (12) skrev:
Det er samme issue med indstråling fra LTE på kabeltv her i Danmark.


Jeg tvivler stærkt på, at dit kabeltv bliver forstyrret af LTE. Mobiltelefoni sender ikke med ret høj sendestyrke og det er derfor ikke særlig sandsynligt, at det trænger igennem dine allerede afskærmede antennekabler. Hvis du har forstyrrelse på dit kabeltv er det langt mere sandsynligt det skyldes en mikrobølgeovn hos dig selv eller naboen. Alternativt at nogen har proppet noget ikke-godkendt og dårligt Kina-bras til kabeltv-nettet i dit område.
Gravatar #14 - Slettet Bruger [1056714741]
26. apr. 2013 21:39
Thoroughbreed (9) skrev:
@Satelitbaseret internet:

http://peecee.dk/uploads/042013/image32.jpg

Also, 2-4 Mbps er dælme ikke særligt meget. Men hvis alternativet er dial-up, så er det selvfølgeligt bedre end ingenting. Men er 3G/LTE ikke mere udbredt i Guds eget land?


Nu var du jo også på en færge og delte nettet med x antal andre personer. Hvis vi antager at den fulde download ville ligge på samme hastighed som den viste upload, så vil jeg da sige at 20/20 ikke er ringe for en satelit forbindelse. Faktisk er jeg lidt overrasket over din latency, jeg havde forventet at den ville være højere. Men, hvor mange var i på færgen? Og hvis en 25-50% brugte netværket, så kan det hurtigt tynge en 20 Mbit download.
Gravatar #15 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
27. apr. 2013 08:18
#14
I alt var vi vel en 3-400 ombord. Men deres Wifi var ustabilt, så det var kun muligt i loungen og restauranten.

Men synes nu en latent på 600+ er slem nok. Det var forøvrigt det bedste resultat.

Mht up/down, så var det kun for at vise latency
Gravatar #16 - Qualon
27. apr. 2013 09:10
Thoroughbreed (15) skrev:
#14
I alt var vi vel en 3-400 ombord. Men deres Wifi var ustabilt, så det var kun muligt i loungen og restauranten.

Men synes nu en latent på 600+ er slem nok. Det var forøvrigt det bedste resultat.

Mht up/down, så var det kun for at vise latency


Alt efter hvilken færge vi snakker om, hvor den er i verden og hvilken type VSAT forbindelse der er snakke om er 2-4mbps ret pænt - 600ms latency er standard for sat forbindelser på KU båndet i geostationær orbit. Du kan godt komme længere ned hvis sat er i lower earth orbit.

Stort set alle VSAT udbyder jeg kender til har "shared network" - altså der er Xmbps som alle så deles om - typisk i noget ala 1-8 contention ratio.
VSAT forbindelser med garanteret hastigheder er typisk MEGET dyre.

Ok spændende gennemgang af L vs. C vs. KU band SAts:
http://www.groundcontrol.com/Maritime_VSAT/Marine_...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login