mboost-dp1
Domstolsstyrelsen
#5
Nej ikke kun i de tilfælde. Da vores handel skulle tinglyses tog det 6 måneder fordi sælgers digitale signatur ikke eksisterede/var ugyldig eller noget i den stil. Det til trods for at sælger godt kunne bruge sin signatur til at logge på skat osv.
Nej ikke kun i de tilfælde. Da vores handel skulle tinglyses tog det 6 måneder fordi sælgers digitale signatur ikke eksisterede/var ugyldig eller noget i den stil. Det til trods for at sælger godt kunne bruge sin signatur til at logge på skat osv.
Tore (5) skrev:Kunne de kære boligadvokater ikke bare have rådet deres kunder til at bruge DS i stedet for at sende papir ind.. Systemet fungere jo fint, det var kun den lille del der hed gjammeldaws papiransøgninger der røg i hegnet.
jeg arbejder selv på et advokatkontor, og der var altså en del problemer med den digitale del af det, så måtte man efterfølgende sende det ind på papir, så det kunne laves manuelt derinde :)
MaxPower (10) skrev:VK-regeringen har skåret så meget ned indenfor retsvæsenet ...
Har du en dokumentation for det?
MaxPower (10) skrev:Held og lykke med bare at komme for en dommer. VK-regeringen har skåret så meget ned indenfor retsvæsenet, at hvis du starter en sag nu, så kommer den først for byretten i begyndelsen af 2013.
Ah, der tager du nu lidt fejl. Faktisk meget fejl. Der er ganske vist skåret meget ned på retsvæsenet, men nu er det tilfældigvis sådan, at jeg selv arbejder ved Københavns Byret, som civilretsspecialist.
Og jeg kan så meddele dig, at hvis du indbringer en sag med en genstands på max 50.000, kan du forvente den kommer på med første retsmøde indenfor et par måneder. Det er fordi den kommer ind under den såkaldte småsagsproces, hvor man må beramme på tværs af afdelinger. Er det derimod en alminde civil retssag, ja så KAN du være uheldig at den først kommer på i 2011. MEN... der er altså tit flere måneders forberedelse forud for en retssag, især hvis det er en kompleks boligretssag med syn og skøn. Så skal der opnås enighed mellem parterne om syn- og skønstema, og man skal blive enige om boligdommere og en syn- og skønsmand. Skønsmanden skal så foretage syn- og skøn - nogen gange kan det tage en del tid - og så skal vedkommende lave sin rapport. Når man så reelt set endelig skal til at beramme et retsmøde, så skal vi have et ledigt retslokale, der skal være en ledig dommer, de to (eller flere) advokater skal være ledige, de to boligdommere og måske også evt. vidner.
Når man pludselig har så mange faktorer der skal passe sammen, så er det faktisk ikke så nemt. Og tro mig, i langt de fleste tilfælde er det ikke retsvæsenets skyld, at en sag bliver forhalet. Men jeg forstår udmærket at den almindelige borger skyder skylden på domstolene, for der er da slet ingen advokat der vil indrømme DE er skyld i det :-)
Læser på News igennem flere år, og først en bruger nu, oh well.
Jeg ville lige give et indspark med her, for at give et overblik over hvad der menes med aktindsigt. Jeg er i gang med cand.merc.jur, efter at have læst ha.jur, og cand.merc.aud. Jeg er ikke så skarp til forfatningsret, men har da gennemført et kursus i forvaltningsret.
Aktindsigt er hjemlet i forvaltningslovens § 9: Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Gråzonen her er forvaltningslovens § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter .. (..).
Som udgangspunkt kan man ikke få aktindsigt, hvis man ikke er part i sagen.
NB: Da jeg som sagt ikke er skarp til forfatningsret og forvaltningsret på kandidatniveau, har jeg ikke det fulde overblik over 'offentlighedens interesse' kontra 'aktindsigt'. Google peger mig mod retsplejelovens § 65, men det kan ikke helt bruges. Denne post er ment som en uddybning af hvad aktindsigt egentlig er. Jeg beskæfter mig kun med personlig aktindsigt i forbindelse med persondataloven.
Jeg ville lige give et indspark med her, for at give et overblik over hvad der menes med aktindsigt. Jeg er i gang med cand.merc.jur, efter at have læst ha.jur, og cand.merc.aud. Jeg er ikke så skarp til forfatningsret, men har da gennemført et kursus i forvaltningsret.
Aktindsigt er hjemlet i forvaltningslovens § 9: Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Gråzonen her er forvaltningslovens § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter .. (..).
Som udgangspunkt kan man ikke få aktindsigt, hvis man ikke er part i sagen.
NB: Da jeg som sagt ikke er skarp til forfatningsret og forvaltningsret på kandidatniveau, har jeg ikke det fulde overblik over 'offentlighedens interesse' kontra 'aktindsigt'. Google peger mig mod retsplejelovens § 65, men det kan ikke helt bruges. Denne post er ment som en uddybning af hvad aktindsigt egentlig er. Jeg beskæfter mig kun med personlig aktindsigt i forbindelse med persondataloven.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund