mboost-dp1
CSC
#0 skrev:De bekymrer sig derimod over CSC's behandling af de 116 medarbejdere, som er under lockout og er blevet erstattet af underbetalte vikarer.
Nu vil CSC jo gerne skære i lønnen, så det vil vel ikke give mening at hyre vikarer til en højere løn.
"De bekymrer sig derimod over CSC's behandling af de 116 medarbejdere, som er under lockout og er blevet erstattet af underbetalte vikarer."
Hvis de udfører det samme arbejde som de originale medarbejdere så er det vel noget om snakken?
Hvis de udfører det samme arbejde som de originale medarbejdere så er det vel noget om snakken?
Lad det først være sagt at jeg er rigtig glad for at at andre foreninger giver deres mening til kende, og at de netop påpeger at det er den danske arbejdsmarkedsmodel de udfordrer.
Når det så er sagt, så synes jeg der kommer rigtig mange nyheder om sagen her på siden - lidt for mange. Ganske vidst involverer sagen et IT-firma, men mange af nyhederne er mere fagforenings-nyt end det er IT-nyt.
Når det så er sagt, så synes jeg der kommer rigtig mange nyheder om sagen her på siden - lidt for mange. Ganske vidst involverer sagen et IT-firma, men mange af nyhederne er mere fagforenings-nyt end det er IT-nyt.
undergrave den danske model
Hvad er "danske model"?? er der flere overenskomstansatte end "almindelige" (funktinær/andre).. kan man finde noget statistik på det område? Jeg har prøvet at finde men kunne ikke finde "rå tal"..
Det ville jo være interessant at se om "danske model" er defineret af "mindretallet" eller "flertallet" ...
kort sagt er "danske model" fagforeninger eller funktionærlov (som i øvrigt burde bare gælde absolut alle syns jeg.)
#7
Fra det du kommenterer på:
For lidt flere detaljer:
http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_model
Fra det du kommenterer på:
den danske arbejdsmarkedsmodel, som er den model, hvor arbejdsmarkedets parter under visse spilleregler selv fastsætter løn- og arbejdsvilkår.
For lidt flere detaljer:
http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_model
#8
fra din link:
Mit spørgsmål var ikke om man laver aftale, det gjorde jeg også da jeg blev ansat i kraft af at jeg fik kontrakt med min arbejdsgiver (uden overenskomst), spørgsmålet var om det er "de supplerende" aftaler som er det vigtige her. Det er jo sadan jeg læser IDAs kritik - de mener at overenskomster er det som definerer "danske model".
fra din link:
Modellen er baseret på, at der ved de såkaldte trepartsforhandlinger (mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og Finansministeriet) indgås en hovedaftale, som suppleres af kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår.
Mit spørgsmål var ikke om man laver aftale, det gjorde jeg også da jeg blev ansat i kraft af at jeg fik kontrakt med min arbejdsgiver (uden overenskomst), spørgsmålet var om det er "de supplerende" aftaler som er det vigtige her. Det er jo sadan jeg læser IDAs kritik - de mener at overenskomster er det som definerer "danske model".
Magten (9) skrev:Er CSC ikke en af de parter? Eller hvordan skal det forstås?
Selvfølgelig.
De er ikke særligt præcise i hvorfor de mener at det undergraver modellen, men hvis jeg skal gætte så er deres pointe:
- den danske model siger at CSC og PROSA finder en løsning
- som det ser ud nu så går konflikten totalt i hårdknude og det ender med at staten må gribe ind
#12
ja men læser du, da det er jo ikke det jeg spørger om - det er netop mit spørgsmål om hvad er det vigtige i modellen - de kollektive eller personlige. fagforeningerne mener jo at det er dem som definerer danske model - som netop er min pointe/spørgsmål at jeg ikke mener det er det vigtigste i den danske model. Jeg mener nemlig at styrken ved den danske model er netop at man ikke har rigide aftaler og at man kan hyrre og fyrre folk efter behov, dette er netop problem i andre lande hvor man nermest ikke kan komme af med en medarbejder.
og hvis man fokuserer på flexibilitet så er fagforeninger jo det stik modsatte - som denne konflikt en god eksempel på.
ja men læser du, da det er jo ikke det jeg spørger om - det er netop mit spørgsmål om hvad er det vigtige i modellen - de kollektive eller personlige. fagforeningerne mener jo at det er dem som definerer danske model - som netop er min pointe/spørgsmål at jeg ikke mener det er det vigtigste i den danske model. Jeg mener nemlig at styrken ved den danske model er netop at man ikke har rigide aftaler og at man kan hyrre og fyrre folk efter behov, dette er netop problem i andre lande hvor man nermest ikke kan komme af med en medarbejder.
og hvis man fokuserer på flexibilitet så er fagforeninger jo det stik modsatte - som denne konflikt en god eksempel på.
KILLER_BEE (13) skrev:det er jo ikke det jeg spørger om
Jo.
KILLER_BEE (7) skrev:Hvad er "danske model"??
Og det har du fået svar på igen og igen.
KILLER_BEE (13) skrev:det er netop mit spørgsmål om hvad er det vigtige i modellen - de kollektive eller personlige.
Jeg gentager:
arne_v (12) skrev:
Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler.
Det drejer som om hvorvidt arbejdsmarkedets parter selv aftaler tingene eller om der er behov for at staten lovgiver om tingene.
Er der noget i ovenstående som ikke er tydeligt og forståeligt dansk?
KILLER_BEE (13) skrev:Jeg mener nemlig at styrken ved den danske model er netop at man ikke har rigide aftaler og at man kan hyrre og fyrre folk efter behov, dette er netop problem i andre lande hvor man nermest ikke kan komme af med en medarbejder.
Du blander den danske arbejdsmarkeds model sammen med flexicurity modellen.
#14
Jeg forstår skam godt nok dansk så hold dine tanker på det område lidt tilbage fordi bare fordi du svarer "Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler." betyder ikke at du har ret eller relevant svar - det svarer ikke på mit spørgsmål i hvertfald. Så hvis du ikke kan svare på det specifike spørgsmål så lad være med at vende det til noget du mener og svare på det.
Og kald det hvad du vil flexicurity/"dansk model" - men efter min overbevisning er flexibilitet nemlig styrken i modellen.
Jeg forstår skam godt nok dansk så hold dine tanker på det område lidt tilbage fordi bare fordi du svarer "Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler." betyder ikke at du har ret eller relevant svar - det svarer ikke på mit spørgsmål i hvertfald. Så hvis du ikke kan svare på det specifike spørgsmål så lad være med at vende det til noget du mener og svare på det.
Og kald det hvad du vil flexicurity/"dansk model" - men efter min overbevisning er flexibilitet nemlig styrken i modellen.
KILLER_BEE (15) skrev:"Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler." betyder ikke at du har ret
Du er velkommen til at tro at det er en fæl konspiration mellem mig om dem der har skrevet wikipedia artiklen.
KILLER_BEE (15) skrev:Og kald det hvad du vil flexicurity/"dansk model" -
Hvis man vil diskutere noget med andre er det en stor fordel at bruge termer på samme måde som andre.
Jeg kunne også kalde venstre for højre og højre for venstre, men hvis jeg så forsøgte at vise nogen vej ville det vildlede mere end vejlede.
Flexicurity er en sammenskrivning af de to engelske ord; flexibility og security.
Begrebet referer til en arbejdsmarkedsmodel i stil med den såkaldt danske model, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgivere med flere former for sikkerhed for medarbejdere.
http://da.wikipedia.org/wiki/Flexicurity
og den sætning med din postulat er ikke på den wiki du linkede til , så der er ingen konspiration, bare at du ikke læser mit oprindelig spørgsmål igennem.
#17
Jo den er.
Citat:
Jo den er.
Citat:
"Den danske model" er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor det centrale element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Betegnelsen bruges ofte i Danmark, fordi mange tror, at det er unikt, at regeringen så sjældent griber ind i forholdene på arbejdsmarkedet.
Hvor er det lige du ser sætningen:
"Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler."
??????????????
det er din tolkning af:
"... frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. " ..
men igen - det er jo ikke det jeg spurgte om.
Så for at stoppe dette tåbelig diskussion, skær det lige ud i pap:
danske model - gælder alle på arbejdsmarkedet.
Og mit oprindelige spørgsmål var:
hvad er andelen af overenskomst ansatte i forhold til "resten"??
"Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler."
??????????????
det er din tolkning af:
"... frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. " ..
men igen - det er jo ikke det jeg spurgte om.
Så for at stoppe dette tåbelig diskussion, skær det lige ud i pap:
danske model - gælder alle på arbejdsmarkedet.
Og mit oprindelige spørgsmål var:
hvad er andelen af overenskomst ansatte i forhold til "resten"??
KILLER_BEE (19) skrev:Hvor er det lige du ser sætningen:
"Det drejer sig ikke om hvorvidt det er kollektive eller individuelle aftaler."
??????????????
det er din tolkning af:
"... frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. " ..
De ting der ikke er nævnt i definitionen af den danske model er ikke en del af den danske model.
De skriver ikke noget om forskel på kollektive og individuelle aftaler.
De skriver heller ikke noget om forskelle på IT folk og murer-svende.
Deraf bør du konkludere at det hverken typen af aftale eller erhvervet er relevante for hvad der er den danske model.
For at holde stilen vil jeg i stedet kalde den danske model SATAII;
Hvilke konsekvenser vil dette have for SATAII? Hvis det ender med et regeringsindgreb bliver det jo helt afgørende hvilke dele af den tidligere overenskomst som bliver beholdt. Kan det ske at der kommer et kompromis hvor beskyttelsen mod fyring reduceres fra f.eks 2 til 1 år? (eller hvad den nu er)..
Det bliver vel først en reel trussel mod SATAII hvis andre firmaer, eller for den sags skyld fagforeninger, øjner en mulighed for at få en bedre aftale i hus ved at nægte forhandling og lade politikerene lovgive på området. Det koster dog rigtig meget goodwill og penge for både fagforening og virksomhed så det bliver nok kun i begrænset omfang man vil se det..
Hvilke konsekvenser vil dette have for SATAII? Hvis det ender med et regeringsindgreb bliver det jo helt afgørende hvilke dele af den tidligere overenskomst som bliver beholdt. Kan det ske at der kommer et kompromis hvor beskyttelsen mod fyring reduceres fra f.eks 2 til 1 år? (eller hvad den nu er)..
Det bliver vel først en reel trussel mod SATAII hvis andre firmaer, eller for den sags skyld fagforeninger, øjner en mulighed for at få en bedre aftale i hus ved at nægte forhandling og lade politikerene lovgive på området. Det koster dog rigtig meget goodwill og penge for både fagforening og virksomhed så det bliver nok kun i begrænset omfang man vil se det..
KILLER_BEE (19) skrev:
danske model - gælder alle på arbejdsmarkedet.
Og mit oprindelige spørgsmål var:
hvad er andelen af overenskomst ansatte i forhold til "resten"??
Det var ikke dit oprindelige spørgsmål.
Du stillede faktisk flere spørgsmål.
KILLER_BEE (7) skrev:Hvad er "danske model"??
Hvilket er hvad jeg har forsøgt at forklare dig.
KILLER_BEE (7) skrev:er der flere overenskomstansatte end "almindelige" (funktinær/andre).. kan man finde noget statistik på det område?
Der er flest overenskomst ansatte.
http://da.wikipedia.org/wiki/Overenskomst
90 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst
KILLER_BEE (7) skrev:
Det ville jo være interessant at se om "danske model" er defineret af "mindretallet" eller "flertallet" ...
Den danske model er defineret af nogle forskere som skulle have en term for at beskrive et obsereveret fænomen.
Som forklaret ovenfor gælder den for alle.
arne_v (22) skrev:
Du stillede faktisk flere spørgsmål.KILLER_BEE (19) skrev:Hvad er "danske model"??
det var dog utroligt at du kan tage den førstesætning fra et helt spørgsmål og fokusere på det - hvis læste videre ville du opdage at det var statistiske tal jeg efterlyste. Ikke definitionen på "dansk model".
...
men mærkeligt nok nu kunne du se det jeg spurgte om, og svarede rent faktisk på det
arne_v (22) skrev:
Der er flest overenskomst ansatte.
http://da.wikipedia.org/wiki/Overenskomst
hvis du havde linket som du nu har gjort kunne vi spare dette ping-pong... men fint fint ...
det eneste jeg undrer mig over er om 90% kan virkelig passe, enten er det offentlige sektor helt vildt stor eller er der mange private virksomheder som har overenskomst .. men det passer måske aligevel...
Jeg er medlem af begge to.arne_v (6) skrev:#4
Ikke bare en anden fagforening men en helt anden type af fagforening.
Den markante forskel er at IDA ikke beskæftigere sig særlig meget med IT, men mere traditionel ingeniørkunst (elektronik, byggeri, strøm).
Så det er stadigvæk mit indtryk at PROSA er bedre rustet til at forsvare en medarbejder inden for IT-branchen, end IDA.
KILLER_BEE (24) skrev:det eneste jeg undrer mig over er om 90% kan virkelig passe, enten er det offentlige sektor helt vildt stor eller er der mange private virksomheder som har overenskomst .. men det passer måske aligevel...
Der er rigtigt mange privat ansatte under overenskomst.
3F, Dansk Metal, TIB, NNF etc. medlemmer er primært ansat i den privat esektor.
HK har ca. halvdelen af deres medlemmer ansat i den private sektor.
#27
Det passer så nok, syns bare at det er lidt i strid med min opfattelse af flexibiliteten.
Det passer så nok, syns bare at det er lidt i strid med min opfattelse af flexibiliteten.
@KILLER_BEE og @arne_v: Dækningsgraden af overenskomster ligger angiveligt på 80% beregnet fra 2007 tal.
Dette er ilfg. Steen Scheuer dr.merc. og Kristian Rune Hansen videnskabelig ass. begge fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet.
Det er publiceret i Samfundsøkonomen der er linket til.
Jeg synes det var lidt mistænkelig at der ikke var nogen kilde på Wiki.
Forøvrigt så er netop det kollektive i overenskomster det et centralt element der gør arbejdsmarkedet fleksibelt og gør forhandlingerne simplere.
Ordet flexicurity er begrebet for den Hollandske arbejdsmarkedsmodel hvor der er noget mere fokus på det fleksible. Danske arbejdsmarkedforskere er kede at hvordan ordet er blevet udbredt idet at det forpludrer debatten.
Kilde 1:
http://www.djoef.dk/Blade/Samfundsoekonomen/Samfun...
Kilde 2:
http://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsre...
Dette er ilfg. Steen Scheuer dr.merc. og Kristian Rune Hansen videnskabelig ass. begge fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet.
Det er publiceret i Samfundsøkonomen der er linket til.
Jeg synes det var lidt mistænkelig at der ikke var nogen kilde på Wiki.
Forøvrigt så er netop det kollektive i overenskomster det et centralt element der gør arbejdsmarkedet fleksibelt og gør forhandlingerne simplere.
Ordet flexicurity er begrebet for den Hollandske arbejdsmarkedsmodel hvor der er noget mere fokus på det fleksible. Danske arbejdsmarkedforskere er kede at hvordan ordet er blevet udbredt idet at det forpludrer debatten.
Kilde 1:
http://www.djoef.dk/Blade/Samfundsoekonomen/Samfun...
Kilde 2:
http://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsre...
#30
Super interessante links.
Flexicurity betegner OGSÅ den hollandske model, det er en kategori til at betegne bestemte egenskaber ved et arbejdsmarked, som medfører end bestemt adfærd blandt arbejdsgiver og lønmodtagerer.
Jeg har set flere professorer bruge begrebet som kategori, om det oprindeligt er en hollandsk forsker der har brugt det, ved jeg ikke, men det er en anerkendt kategori i forbindelse med statistik på arbejdsmarkedsdata.
Så vidt jeg ved er den også brugt af OECD og EUROstat.
#0
Det er sjovt at ingen vender den om, prosa kunne forhandle en bedre overenskomst i gode tider, måske endda lidt for god, og nu må de så skære det de fik for meget af kagen.
Jeg synes stadig prosa folkene skal anerkende virkeligheden, og jeg synes det er dem som undermimere arbejdsmarkedet ved at VILLE at have ret og nægte at tilpasse sig nye økonomiske forhold.
Super interessante links.
Flexicurity betegner OGSÅ den hollandske model, det er en kategori til at betegne bestemte egenskaber ved et arbejdsmarked, som medfører end bestemt adfærd blandt arbejdsgiver og lønmodtagerer.
Jeg har set flere professorer bruge begrebet som kategori, om det oprindeligt er en hollandsk forsker der har brugt det, ved jeg ikke, men det er en anerkendt kategori i forbindelse med statistik på arbejdsmarkedsdata.
Så vidt jeg ved er den også brugt af OECD og EUROstat.
#0
Det er sjovt at ingen vender den om, prosa kunne forhandle en bedre overenskomst i gode tider, måske endda lidt for god, og nu må de så skære det de fik for meget af kagen.
Jeg synes stadig prosa folkene skal anerkende virkeligheden, og jeg synes det er dem som undermimere arbejdsmarkedet ved at VILLE at have ret og nægte at tilpasse sig nye økonomiske forhold.
#30 tak for de links - meget interessant
Det har dog vakt et par spørgsmål, jeg syns ikke jeg kan få 80% til at passe.
I tabel 4 (i første link):
A. Lovfunktionærer 53%
B. Aftalefunktionærer 11%
C. overenskomstansatte ikke-funktionærer 32%
D. rent individuelle vilkår 4%
er jo Lovfunktionærer 53%, så hvordan passer 80% så? så er der jo netop flere ansatte på arbedsmarkedet under funktionærloven og ikke overenskomst?? .
eller har jeg misforstået tallene???
Det har dog vakt et par spørgsmål, jeg syns ikke jeg kan få 80% til at passe.
I tabel 4 (i første link):
A. Lovfunktionærer 53%
B. Aftalefunktionærer 11%
C. overenskomstansatte ikke-funktionærer 32%
D. rent individuelle vilkår 4%
er jo Lovfunktionærer 53%, så hvordan passer 80% så? så er der jo netop flere ansatte på arbedsmarkedet under funktionærloven og ikke overenskomst?? .
eller har jeg misforstået tallene???
Det bagvedliggende problem her er jo mere end den konkrete konflikt, men det ulige forhold mellem de meget høje danske lønniveau og de sidste års store lønstigninger, som slet ikke står mål med nogen produktivitetsforøgelse. Hvis tingene kan gøres ligeså godt og meget billigere af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor skulle vi danskere så have en eller anden medfødt ret til at beholde jobsene til en mangedoblet løn? Det er da ingen naturlov at vi danskere skulle have det privilegium i al evighed. Resten af verdens arbejdsmarked og konkurrence står jo ikke stille fordi man vælger at nedlægge arbejdet.
jwldk (33) skrev:Det bagvedliggende problem her er jo mere end den konkrete konflikt, men det ulige forhold mellem de meget høje danske lønniveau og de sidste års store lønstigninger, som slet ikke står mål med nogen produktivitetsforøgelse. Hvis tingene kan gøres ligeså godt og meget billigere af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor skulle vi danskere så have en eller anden medfødt ret til at beholde jobsene til en mangedoblet løn? Det er da ingen naturlov at vi danskere skulle have det privilegium i al evighed. Resten af verdens arbejdsmarked og konkurrence står jo ikke stille fordi man vælger at nedlægge arbejdet.
En dansk virksomhed der har en gældende overenskomst må forventes at honorere denne.
CSC er for mit vedkommende mere end velkomne til at pakke butikken og flytte til Pakistan eller Indien, men jeg forudser et problem med at tiltrække de medarbejdere de har brug for. Det er trods alt ikke alt der bare handler om it-drift på laveste fællesnævner.
jwldk (33) skrev:Det bagvedliggende problem her er jo mere end den konkrete konflikt, men det ulige forhold mellem de meget høje danske lønniveau og de sidste års store lønstigninger, som slet ikke står mål med nogen produktivitetsforøgelse. Hvis tingene kan gøres ligeså godt og meget billigere af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor skulle vi danskere så have en eller anden medfødt ret til at beholde jobsene til en mangedoblet løn? Det er da ingen naturlov at vi danskere skulle have det privilegium i al evighed. Resten af verdens arbejdsmarked og konkurrence står jo ikke stille fordi man vælger at nedlægge arbejdet.
Jeg tror heller ikke CSC har problemer med lønnen. Som så mange andre virksomheder er de sikkert mere end villige til at belønne de dygtige medarbejdere.
Problemet for CSC er tryghedsaftalen. Når der i stigende grad (p.g.a konjukturen) er fokus på standardsoftware, vil mængden af udviklingsprojekter i CSC falde. Når man så ikke kan afskedige medarbejdere der ikke laver noget (fordi der ikke er nok at lave), bliver de resterende projekter urentable p.g.a for høje faste omkostninger i virksomheden.
Jeg kan sgu godt forstå både CSC og Prosa, jeg tror desværre bare at resultatet bliver at én eller anden i CSC's moderafdeling siger: "Fuck it, nu betaler vi hvad det koster at fyre hele bundtet, og så skrider vi fra Danmark og sender hele lortet til <Indsæt land med mere fordelagtige lønvilkår>".
For Prosa er sagen straks værre. De ligger i skyttegravs-mudder-krig med CSC, og begge parter får rigtig dårlig PR ud af denne sag. CSC skrider nok inden længe, men Prosa skal forsøge at lappe på de huller de har skudt i foden.
pivfræk (35) skrev:En dansk virksomhed der har en gældende overenskomst må forventes at honorere denne.
Korrekt, men det er ikke ensbetydene at man ikke må ændre i aftalen, eller prøve på at ændre. Og i dette konkrete tilfælde er trygheds aftalen helt ud i hampen med hensyn "fyrringsgodtgørelserne".
EDIT: Bah -- så ikke lige #36-men ja what he said :D
#35 Jo og de ansatte skal også overholde deres del af overenskomsten, hvilket de heller ikke kan finde ud af. Som #36 siger kan man vel følge dem begge to. Men grunden til at den her type situationer opstår og sikkert vil blive flere af fremover, tror jeg skal findes i hvad jeg skrev før om at det danske lønniveau slet ikke står med produktiviteten. Hvis vi skal kunne retfærdiggøre det 10 dobbelte i løn så er det jo alt andet lige ikke nok kun at være dobbelt så god.
KILLER_BEE (32) skrev:
Det har dog vakt et par spørgsmål, jeg syns ikke jeg kan få 80% til at passe.
I tabel 4 (i første link):
A. Lovfunktionærer 53%
B. Aftalefunktionærer 11%
C. overenskomstansatte ikke-funktionærer 32%
D. rent individuelle vilkår 4%
er jo Lovfunktionærer 53%, så hvordan passer 80% så? så er der jo netop flere ansatte på arbedsmarkedet under funktionærloven og ikke overenskomst?? .
Grunden til at du ikke kan få det til at passe er at du tror at når nogen er funktionær kan de ikke være under overenskomst.
Det er ikke tilfældet. F.eks. er stort set alle HK's medlemmer både funktionærer og under overenskomst.
arntc (36) skrev:Jeg tror heller ikke CSC har problemer med lønnen.
Det er jo muligt at du tror det.
Men givet at CSC offentligt har udtalt andet så ...
http://www.computerworld.dk/art/115073/saa-meget-t...
arntc (36) skrev:Problemet for CSC er tryghedsaftalen. Når der i stigende grad (p.g.a konjukturen) er fokus på standardsoftware, vil mængden af udviklingsprojekter i CSC falde.
Selvom der er en trend imod standard software vokser markedet for software udvikling stadig.
arntc (36) skrev:
Jeg kan sgu godt forstå både CSC og Prosa, jeg tror desværre bare at resultatet bliver at én eller anden i CSC's moderafdeling siger: "Fuck it, nu betaler vi hvad det koster at fyre hele bundtet, og så skrider vi fra Danmark og sender hele lortet til <Indsæt land med mere fordelagtige lønvilkår>".
For Prosa er sagen straks værre. De ligger i skyttegravs-mudder-krig med CSC, og begge parter får rigtig dårlig PR ud af denne sag. CSC skrider nok inden længe, men Prosa skal forsøge at lappe på de huller de har skudt i foden.
CSC kan vælge at forlade Danmark.
Men givet at:
- en del af CSC's arbejde ikke kan flyttes til udlandet
- det erstatnings personale CSC har bragt ind til at erstatte medarbejdere som er lockoutet, strejker eller er sygemeldt tilsyneladende har svært ved at få løst avancerede opgaver såsom at oprette brugernavne på systemerne
så virker det mest sandsynligt at:
- CSC forlader DK
- opgaverne bliver i DK
- et nyt firma ansætter nuværende CSC medarbejdere
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund