mboost-dp1
IBM
#1 Laser kan både anvendes til 1. lynhurtig (eller laser-hurtig?)signalering og 2. til præcisionskirurgi, våben osv.
Jeg tror det du omtaler hører til i kategori 2, hvor denne nyhed handler om laser i kategori 1.
Jeg tror det du omtaler hører til i kategori 2, hvor denne nyhed handler om laser i kategori 1.
#4 Frekvensen af hvad? Lys bevæger sig med C, uanset frekvens.
Hvis du mener clockfrevkensen i en cpu, så kan det ikke direkte relateres til en "elektrisitetshastighed" som sådan.
Et elektrisk signal, bevæger sig ca. med lysets hastighed, da det er et elektrisk felt der propagere, og ikke elektroner som sådan.
Man kan tænke på det som noget i retningen, at hvis du har et 10 km langt rør fyldt med tenisbolde. Hvis du putter én til ind i den ene ende, falder der én ud i den anden ende, uanset hvor "langsomt" du putter den nye bold ind.
dvs, at på trods af at bolden du holder bevæger sig 1m/timen, vil kraftpåvirkningen (som svarer til den elektriske feltpåvirkning) bevæge sig med uendelig hastighed ( i den klassiske fysik, som svare til lysets hastighed i den relativistiske fysik).
Men med hensyn til selve elektronernes hastighed, så er den i middel nul i AC ledninger, og kan regnes ud for DC ledninger, hvor den er utroligt meget mindre end lysets.
Hvor man her taler om drift hastigheden. Altså kun hastigheden langs med ledningen, da elektroner typisk ikke bevæger sig i en "pæn" lige linie, men nærmere minder om pinball bolde, der konstakt kollidere og skifter retning.
Hvis du mener clockfrevkensen i en cpu, så kan det ikke direkte relateres til en "elektrisitetshastighed" som sådan.
Et elektrisk signal, bevæger sig ca. med lysets hastighed, da det er et elektrisk felt der propagere, og ikke elektroner som sådan.
Man kan tænke på det som noget i retningen, at hvis du har et 10 km langt rør fyldt med tenisbolde. Hvis du putter én til ind i den ene ende, falder der én ud i den anden ende, uanset hvor "langsomt" du putter den nye bold ind.
dvs, at på trods af at bolden du holder bevæger sig 1m/timen, vil kraftpåvirkningen (som svarer til den elektriske feltpåvirkning) bevæge sig med uendelig hastighed ( i den klassiske fysik, som svare til lysets hastighed i den relativistiske fysik).
Men med hensyn til selve elektronernes hastighed, så er den i middel nul i AC ledninger, og kan regnes ud for DC ledninger, hvor den er utroligt meget mindre end lysets.
Hvor man her taler om drift hastigheden. Altså kun hastigheden langs med ledningen, da elektroner typisk ikke bevæger sig i en "pæn" lige linie, men nærmere minder om pinball bolde, der konstakt kollidere og skifter retning.
#4 & #6
Lysets hastighed C (299,792,458 m/s) dækker kun hastigheden for lys der bevæger sig igennem vakuum. lys er i forsøg med diverse medier før blevet sløvet ned til 17 m/s, men det er korrekt som #6 skriver at det er uafhængigt af frekvensen.. antager at elektricitet næppe nærmer sig C.
Derfor er det også meget interessant at få lavet denne forsknings inden for anvendelsen af lys istedet for de metalliske kredsløb i vores elektronik(?).. for så længe vi skal foretage konvertering mellem fiberoptik og elektronik i f.eks. netværks scenarier så vil vi altid have en stor flaskehals mht til latency. kunne vi få chips og lign. der kunne arbejde direkte med laserne/lyset vil vi sikkert opleve stor kapacitetsforøgelse på nettet.
Glæder mig til den dag vi kan smide de til den tid forældede elektroniske switche etc ud.
Lysets hastighed C (299,792,458 m/s) dækker kun hastigheden for lys der bevæger sig igennem vakuum. lys er i forsøg med diverse medier før blevet sløvet ned til 17 m/s, men det er korrekt som #6 skriver at det er uafhængigt af frekvensen.. antager at elektricitet næppe nærmer sig C.
Derfor er det også meget interessant at få lavet denne forsknings inden for anvendelsen af lys istedet for de metalliske kredsløb i vores elektronik(?).. for så længe vi skal foretage konvertering mellem fiberoptik og elektronik i f.eks. netværks scenarier så vil vi altid have en stor flaskehals mht til latency. kunne vi få chips og lign. der kunne arbejde direkte med laserne/lyset vil vi sikkert opleve stor kapacitetsforøgelse på nettet.
Glæder mig til den dag vi kan smide de til den tid forældede elektroniske switche etc ud.
Palme20 (7) skrev:antager at elektricitet næppe nærmer sig C.
Som #6 skriver, er propagationshastigheden af elektricitet meget nær C. I kobber er den 99,9% af C http://en.wikipedia.org/wiki/Speed_of_electricity Derfor når et lyssignal ikke meget hurtigere fra A til B end et elektrisk signal. Det der er interessant er den frekvens signalerne kan køre med, og denne frekvens er proportional med båndbredden, altstå det antal bits der kan ryge fra A til B pr. sekund.
For ikke at komme ud i en længere udredning, så er faktum at det er meget nemmere at bibeholde information i lyssignaler gennem lyslederkabler ved meget høj frekvens, end det er at bibeholde information i et elektrisk signal gennem kobber ved høje frekvenser.
#8
I praksis er det ikke så væsentligt om det elektriske felt bevæger sig med nær lyshastighed eller ej. Det der er intressant i forbindelse med optisk vs. elektrisk komponenter, er at det i et elektriske system tager noget tid at få opbygget et tilpas stort spændingsfelt til at man fx. kan ændre tilstanden af en transistor. I praksis har bla. selvinduktion og parasitiske kapacitancer langt større betydning for hvor hurtigt man kan switche en transistor end hvor hurtigt det elektriske felt udbreder sig.
I praksis er det ikke så væsentligt om det elektriske felt bevæger sig med nær lyshastighed eller ej. Det der er intressant i forbindelse med optisk vs. elektrisk komponenter, er at det i et elektriske system tager noget tid at få opbygget et tilpas stort spændingsfelt til at man fx. kan ændre tilstanden af en transistor. I praksis har bla. selvinduktion og parasitiske kapacitancer langt større betydning for hvor hurtigt man kan switche en transistor end hvor hurtigt det elektriske felt udbreder sig.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund