mboost-dp1

unknown
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
#31
Hvis man kommunikerer med et menneske man ikke kan se, og ikke kan afgøre om det har intelligens, er det så en maskine?
#45
Hvis man kan opnå intelligens med neuroner der sender elektriske impulser til hinanden, hvorfor skulle det så ikke være muligt med transistorer?
Turing definerede at hvis man kommunikerede med en maskine, man ikke kunne se, og ikke kunne afgøre om det var et menneske, så havde maskinen intelligens.
Hvis man kommunikerer med et menneske man ikke kan se, og ikke kan afgøre om det har intelligens, er det så en maskine?
#45
Hvis man kan opnå intelligens med neuroner der sender elektriske impulser til hinanden, hvorfor skulle det så ikke være muligt med transistorer?
#51: Lige med neuronter og transistorer, så har fraværet af opdateringer indenfor en transistor en betydning. Neuroner skyder altid med en vis sansynlighed, aldrig med sikkerhed. Transistorer skyder altid med sikkerhed (med mindre strømmen ryger, men det tæller ikke).
Ved ikke om det bliver muligt at simulere reel tilfældighed (og dermed et reelt "valg"), men nu føler jeg mig heller ikke overbevist om at vi reelt har den mulighed.
Ved ikke om det bliver muligt at simulere reel tilfældighed (og dermed et reelt "valg"), men nu føler jeg mig heller ikke overbevist om at vi reelt har den mulighed.
#47 ro på. :) Når nogen i den verden bruger udtrykket "lære" betyder det blot at nogle parametre i en algoritme bliver justeret undervejs af en anden algoritme. Det betyder ikke at en computer har "lært" at køre bil.
Eks.: hvor meget hårdere skal der trædes på speederen for at holde farten op ad bakke? Udviklerne har fra starten sat dette tal til 1. Efter 100 kørsler kan en smule matematik ombord regne ud at 1.1 er bedre og computeren bruger så dette tal i stedet.
Det er ca. i den størrelsesorden man skal forstå begrebet "lære". Det samme gælder "intelligens", "neurale netværk" og alskens andre pop ord. Ingeniører elsker omtale - og derfor vælger vi med omhu de ord som vi ved kan få journalisterne op på dupperne :)
Eks.: hvor meget hårdere skal der trædes på speederen for at holde farten op ad bakke? Udviklerne har fra starten sat dette tal til 1. Efter 100 kørsler kan en smule matematik ombord regne ud at 1.1 er bedre og computeren bruger så dette tal i stedet.
Det er ca. i den størrelsesorden man skal forstå begrebet "lære". Det samme gælder "intelligens", "neurale netværk" og alskens andre pop ord. Ingeniører elsker omtale - og derfor vælger vi med omhu de ord som vi ved kan få journalisterne op på dupperne :)
#53 Det er jo i bund og grund sådan hjernen fungerer på. Når du fx. skal lære at cykle, så har du også nogle fitness du måler på, ex. jo mere balanceret du kan cykle, des bedre er det. Og med det udgangspunkt, vil du med dine erfaringer du får efter gentagne forsøg, blive bedre og bedre til at holde balancen.
Kunstig intelligens i computere bygger på hel samme ide, til forskel fra menneskets hjerne er det bare ikke så kompleks. Ellers mangler der kun et sjæl og en bevidsthed i maskineriet.
Kunstig intelligens i computere bygger på hel samme ide, til forskel fra menneskets hjerne er det bare ikke så kompleks. Ellers mangler der kun et sjæl og en bevidsthed i maskineriet.
Jeg tror mange mennesker forbinder kunstig intelligiens med en bevidsthed om egen eksistens. Det er efter min mening en forkert opfattelse, der er jo en grund til, at det hedder "kunstig" intelligiens.
Hvis blot maskinen på baggrund af nogle givne inputs, og efter gentagne forsøg lærer at gøre en handling på den mest optimale måde, så har den kunstig intelligiens.
Hvis blot maskinen på baggrund af nogle givne inputs, og efter gentagne forsøg lærer at gøre en handling på den mest optimale måde, så har den kunstig intelligiens.
Jeg prøver lige at omformulere:
Jeg tror mange mennesker forbinder kunstig intelligiens med en bevidsthed om egen eksistens. Det er efter min mening en forkert opfattelse.
Intelligens er når står foran et valg, hvoraf der findes en række alternativer, og man kan træffe det mest optimale valg i forhold til det man gerne vil opnå (i computerverdenen kalder man det "at optimere fitness-funktionen").
Om det så er et menneskes hjerne der gør arbejdet eller en computer er fuldstændig ligegyldig. Begge vil i bund og grund benytte en eller anden form for algoritme - det er blot det menneskelige og maskinelle syntaks, der er forskellen. Men i langt de fleste tilfælde viser det sig faktisk, at en computer er hurtigere og kan træffe et mere optimal løsning end et menneskes hjerne kan.
Faktisk vil jeg vove påstå, at en computer til en hver tid er bedre til at træffe valg end en hjerne, hvis man bare programmerer den korrekt, og giver den tilstrækkelige inputs.
Er mennesket så mindre intelligent?
Jeg tror mange mennesker forbinder kunstig intelligiens med en bevidsthed om egen eksistens. Det er efter min mening en forkert opfattelse.
Intelligens er når står foran et valg, hvoraf der findes en række alternativer, og man kan træffe det mest optimale valg i forhold til det man gerne vil opnå (i computerverdenen kalder man det "at optimere fitness-funktionen").
Om det så er et menneskes hjerne der gør arbejdet eller en computer er fuldstændig ligegyldig. Begge vil i bund og grund benytte en eller anden form for algoritme - det er blot det menneskelige og maskinelle syntaks, der er forskellen. Men i langt de fleste tilfælde viser det sig faktisk, at en computer er hurtigere og kan træffe et mere optimal løsning end et menneskes hjerne kan.
Faktisk vil jeg vove påstå, at en computer til en hver tid er bedre til at træffe valg end en hjerne, hvis man bare programmerer den korrekt, og giver den tilstrækkelige inputs.
Er mennesket så mindre intelligent?
#51
Ja, det er jo en fristende konklusion, men den er nok lidt Erasmus Montanus agtig.
Den største fare er nok at der er mange, der ikke vil kunne skelne mellem intelligens og lidt kompliceret logik. F.eks. var der et ret enkelt program Eliza i midten at 60'erne (kunne skrives i BASIC på en times tid), som
seriøst blev opfattet som et første skridt på en "auto-psykolog".
Hvis man kommunikerer med et menneske man ikke kan se, og ikke kan afgøre om det har intelligens, er det så en maskine?
Ja, det er jo en fristende konklusion, men den er nok lidt Erasmus Montanus agtig.
Den største fare er nok at der er mange, der ikke vil kunne skelne mellem intelligens og lidt kompliceret logik. F.eks. var der et ret enkelt program Eliza i midten at 60'erne (kunne skrives i BASIC på en times tid), som
seriøst blev opfattet som et første skridt på en "auto-psykolog".
#56 synes ikke, det er intelligens. Selvfølgelig er en computer bedre til at træffe valg, hvis al tankegang er logisk, er der jo ikke nogen kvaler ved noget som helst, men den kan ikke tænke abstrakt.
De mangler alle de basale ting, der gør mennesker til mennesker, og jeg tror ikke, at glorificerede regnemaskiner vil erstatte de egneskaber, der gør mennesker interessante og i min mening intelligente - det er i hvert fald ikke evnen til at have pi med 10000000 decimaler, jeg definerer som intelligens.
De mangler alle de basale ting, der gør mennesker til mennesker, og jeg tror ikke, at glorificerede regnemaskiner vil erstatte de egneskaber, der gør mennesker interessante og i min mening intelligente - det er i hvert fald ikke evnen til at have pi med 10000000 decimaler, jeg definerer som intelligens.
Computere kan kun udføre færdige (evt. komplicerede) programmer der er designet af mennesker. De har ikke nogen selvstændig bevidsthed, d.v.s. de har hverken en selvstændig tankevirksomhed eller en selvstændig viljefunktion. Og heldigvis for det: tænk engang hvis et tekstbehandlingsprogram pludselig fandt på at slette alle ord der indeholde bogstavet "e" i den tekst man var ved at nedskrive.
Men i fremtiden bliver computerne (indbygget i robotter) sikkert meget avancerede og endnu mere anvendelige end de er i dag - men selvstændig tanke og vilje (= bevidsthed) opnår de heldigvis aldrig.
Men i fremtiden bliver computerne (indbygget i robotter) sikkert meget avancerede og endnu mere anvendelige end de er i dag - men selvstændig tanke og vilje (= bevidsthed) opnår de heldigvis aldrig.
Det synes jeg ikke er rigtigt, selvstændig tanke og bevidsthed har intet med intelligens at gøre. Man er ikke pr. automatisk intelligent bare fordi man kan tænke selvstændig og har en bevidsthed. Er en tissemyre så også intelligent.
Hvis den er, så er det også vurderet på baggrund af de handlinger den foretager, og ikke fordi kan ånde og dermed har et "liv".
Hvis den er, så er det også vurderet på baggrund af de handlinger den foretager, og ikke fordi kan ånde og dermed har et "liv".
#62 Fordi 100 hærmyrer går i cirkler til de dør af udmattelse, det tyder da i hvert fald ikke lige på selvstændig tankegang.
Forresten overlever de, hvis der er millioner, så de er ret afhængige af hinanden.
Forresten overlever de, hvis der er millioner, så de er ret afhængige af hinanden.
#59 Hvordan kan du postulere at maskiner aldrig kan blive bevidste ved sig selv? Sådan som du fremlægger det så er ikke engang mennesker istand til at tænke selv, da alt vi gør er et resultat af de påvirkninger vi har fået.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.