facebook mark zuckerberg ansatte kritiserer retningslinjer politisk reklamer løgn åbent brev / Newz.dk

Wikimedia

Facebook-ansatte kritiserer nye retningslinjer for politiske reklamer

Over 250 Facebook-ansatte har sendt et åbent brev til Mark Zuckerberg, der kritiserer nye retningslinjer, som gør det muligt for politikere at lyve i reklamer.

I løbet af den seneste måned er Facebook blevet kritiseret fra flere sider for deres nye retningslinjer, hvad angår politiske reklamer.

Nu har over 250 ansatte hos Facebook underskrevet et åbent brev til Facebook-chefen Mark Zuckerberg, der kalder de nye retningslinjer for en trussel mod, hvad Facebook står for. 

Retningslinjerne gør det blandt andet muligt for politikere at dele misvisende og falsk information via reklamer på Facebook – og målrette disse reklamer til meget specifikke målgrupper.

I det åbne brev kommer de pågældende Facebook-ansatte med seks primære krav – som man kan se nedenfor – hvor det ene er, at politiske reklamer ikke bør have lov til at indeholde falsk information.

Facebook udtaler, at de sætter pris på deres ansattes tanker omkring dette vigtige emne. Selskabet siger videre, at de er opsat på ikke at censurere politiske ytringer, og at de fortsat vil udforske tiltag, som kan gøre politiske reklamer mere gennemskuelige.

Læs også Amerikansk præsidentkandidat lyver på Facebook: Gør opmærksom på ny regel.

De seks krav fra de ansattes åbne brev er som følger:

– Facebook bør forbyde falske politiske reklamer, som de gør med andre ikke-politiske reklamer.

– Det bør være nemmere at se forskel på politiske reklamer og resten af det ikke-betalte indhold på Facebook.

– Værktøjerne til at målrette politiske reklamer bør begrænses.

– Facebook bør tage højde for ‘election silence periods’, hvor man ikke må føre politiske kampagner.

– Politikere bør have grænser for, hvor meget de må bruge på politiske reklamer.

– Retningslinjerne for politiske reklamer skal gøres nemmere for brugere at forstå.





Gå til bund
Gravatar

#1 LaFall 29. okt. 2019 21:31

Syntes de ansatte har fat i den lange ende med undtagelse af krav 5 der nok er et grundliggende problem der ikke isolere sig til facebook og burde løses lovmæssigt i stedet.
Gravatar

#2 DanNet 30. okt. 2019 00:09

Jeg håber Hr Zuckerberg lytter til sine medarbejdere og agerer i de demokratiske regler.
Gravatar

#3 LaFall 30. okt. 2019 04:41

#2 Det lyder ikke til at han har tænkt sig at lytte på deres udtalelser.
Gravatar

#4 EmilKampp 30. okt. 2019 06:49

Den her situation kunne have været undgået, hvis FB havde tvunget deres ansatte til at bruge Chrome, og den nye tracking app som Google laver, som gør chefer opmærksomme på, hvis deres ansatte samles, eller diskuterer noget cheferne ikke synes om. Mere overvågning, så var hele den her situation aldrig opstået.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login