mboost-dp1

No Thumbnail

Hit-tec gadgets giver ny Cannonball-rekord

- Via Wired - , redigeret af Net_Srak

I over 22 år har rekorden for at køre fra Manhatten, New York til Santa Monica Pier, Californien, i alt 4.472 km, været på 32 timer og 7 minutter. Strækningen dækker over det mere kendte navn, The Cannonball Run.

Gumball 3000-køreren Alex Roy har længe været besat af at slå denne rekord, som mange mente er umulig, på grund af den øgede overvågning. Det har ikke holdt Alex tilbage fra at prøve flere gange i hans E39 BMW M5, sammen med forskellige co-drivere.

For at opnå en så optimal tid som mulig har Alex planlagt hele ruten metodisk ved brug af GPS, Google Earth og regneark. Hans største fjende for at kunne slå rekorden var politiet. For at undgå dem tyede han til et imponerende arsenal af teknik.

Med i bilen var en Tasco 8×40 kikkert udstyret med en Kenyon KS-2 gyrostabilisator, en Steiner 7×50 militærkikkert, et L-3 Raytheon NightDriver termisk kamera monteret på kofangeren, tilsluttet en LCD-skærm, Valentine One radar/laser-detektor, Blinder M40 laser-jammere indblændet i kofangerne, redundante Garmin StreetPilot 2650 GPS-enheder, Uniden politiradioskanner og endelig en almindelig Uniden CB-radio.

Rekorden blev slået med lidt over en time, men det kostede så mange lovovertrædelser, at historien først nu kan offentliggøres, da de sager, der måtte kunne oprettes mod førerne, først skulle over forældelsesfristen. Den officielle hjemmeside kan findes på 32hours7minutes.com.





Gå til bund
Gravatar #51 - Ghydda
22. okt. 2007 13:34
#46: HF1985

Det er da rart at læse, at du har en rationel tankegang.
Jeg vil absolut ikke stille mig på barikaderne for højere fart eller for Alex Roys stunts.

Men jeg har et problem med, at folk ud fra ganske få linjers tekst selv opbygger "the whole truth and nothing but the truth" omkring et emne - alene baseret på deres egne referencepunkter, forestillinger, hallucinationer og hvad der ellers koger op inden i hovedet på dem. Netop dét pisser mig af.

Den anden fløj, som kategorisk siger farten er uden betydning er principielt lige så slemme. Det er også en flok ignoranter.

Øger højere fart risikoen for trafikuheld og personskad (alt andet lige): JA

Er farten den eneste parameter, der er årsag til trafikuheld og personskade: NEJ

.
.
.

Videre til lidt casual info:

Vi har ca. 400 trafikdræbte på årsbasis i dette land. Ca. Nogle år lidt flere, nogle år lidt færre. Langt fra alle er et resultat af farten var for høj.
Uden at vide det vil jeg gætte på, at i mindre end 50% af tilfældene kan det sandsynliggøres, at den primære faktor var for høj fart.

Så det er altså mindre end 200 dødsfald om året (såfremt min antagelse er rigtig) - noget som ville være rart var reduceret til 0. Det kan vi jo alle blive enige om. Men hvor meget vil du give afkald på, for at realisere dette mål?

Der dør ca. 55.000 mennesker i Danmark årligt. En stor del er foresaget af smøger, stoffer, alkohol og våben. Og alligevel er der ingen regler for hvor mange smøger man må ryge, hvor mange bajere man må drikke, eller hvor store mængder speed/ex man må tage (set ud fra et helbredssynspunkt). Det er altså ikke ulovligt at slå sig selv ihjæl. Det er dog ulovligt at slå andre ihjæl.

.
.

Men inden i alle siger "AHA!, han indrømmer at fart dræber!!!", så overvej dette:

Andelen af dræbte pga. høj fart er mindre en 1 promille. Uhauha, det lyder helt forfærdeligt, lad os dog sætte himmel og jord i bevægelse for at fjerne den halve promille - fx ved at sætte fartgrænserne ned, så alle kan køre ind i hinanden uden risiko for personskade. Come on, si'r jeg bare...

Hvorfor er den eneste manøvremulighed i denne debat, at skrue på hastighedsgrænsen, når antallet af trafikdræbte skal reduceres?
Hvorfor må man ikke stille krav til evnerne bag et rat?
Hvorfor skal alle behandles ultralige, når vi jo tydeligvis ikke er det?
Hvorfor styrkes kravene/ønskerne kun til køretøjernes trafiksikkerhed og ikke til førens ditto?
Hvorfor skal grænsen for godkendte køretekniske evner samt regelkendskab ligges så lavt, at _alle_ med en IQ på niveau med vådt bølgepap kan bestå prøven?
Det samme våde bølgepap skal i øvrigt ikke bevise deres evner en eneste gang igen de næste 50 år? Selv om der jo vitterligt forekommer rettelser i vejnettet og regelsæt til ditto?

Jeg har virkeligt svært ved at acceptere, at samfundet blåstempler alle-mands-retten til at føre bil, uanset hvad evnerne rækker til (kun de helt evnesvage kan i praksis ikke erhverve sig et kørekort).
Og for at kompensere for de dårlige køretekniske evner, så hæmmer man i utrolig grad dem, som har evnerne til mere.

"Det er prisen for at vi alle kan være her, der skal være plads til alle." Den sætning har jeg hørt før, som argument for ikke at hæve kompetanceniveauet. Det er en nobel socialistisk tanke, men det bringer ikke samfundet videre.

.
.

Indenfor byggeri, industri, omsorg, energi, skolevæsen og så videre prøver man (desperat) at hæve niveauet: bedre faglig kvalitet, færre arbejdsskader, lavere miljøbelastning --> dette båret igennem ved hjælp af oplysning/uddannelse og selvf. også et regelsæt, som håndhæves af de rellevante myndigheder.

Hvilken uddannelse/træning har du og jeg fået vedr. føring af personkøretøj? 20 timer i et lokale samt 10-20 timer i en bil, samt en halv dag på en glatbane - som i øvrigt ikke engang var i vores egne biler.

Biler er jo, som bekendt, et ufatteligt dødbringede våben (ifølge anti-fart-gruppen af danskere). De selv samme biler overlader man uden yderligere tanke i hænderne på ekstremt ringe førere, og giver carte blanche til at færdes alle steder resten af deres liv. Til fare for alles ve og vel. En uopmærksom billist kan også slå ihjæl med 30 når det er bløde trafikanter der står for skud.

Hvorfor er det så stort et tabu, at tale om at hæve kompetanceniveauet blandt de mange urutinerede/dårlige bilister?

Se det er IMHO den virkelige tragedie!!!
Gravatar #52 - Plindstrup
22. okt. 2007 18:53
#41 > Det er skræmmende at der findes fjolser der tror, at fordi de er gode til at kører, så er det helt iorden at overtræde loven!

Det er de idioter der er så egocentrerede, at de tror at de er "The Man" der dræber!
De tror de er uden fejl, de tror de kan alt og værst af alt, så tror de at de kan tillade sig alt!

Uvidenhed dræber! Også selvom man er "dygtig"...
Gravatar #53 - henne
22. okt. 2007 21:57
#49: Hvis du havde været i Tyskland eller set tysk fjernsyn indenfor det sidste par år, så ville du have opdaget at de faktisk kører kampagner for det modsatte af din Jante-lovspraktik.

For uanset at det er en smule kompliceret, så vil for tidlig indfletning faktisk betyde længere kø. Det er sådan noget som trafikforskere kan finde frem til, og derfor har Tyskerne lavet en kampagne om at folk ikke skal flette ind før 100m-mærket.

Tro det eller lad være, men Tyskerne forsker faktisk i deres trafik, modsat her i Danmark hvor vi udelukkende lader vores trafik blive reguleret af politikernes følelser.
Var der andre end mig der "savner" Margrethe Aukens "blodbad" på motorvejene i forbindelse med forhøjellsen af fartgrænserne?
Endda de højeste fartgrænser vi havde, så det må jo være de farligste at hæve.

PS: Jeg har meget svært ved at betragte det som et statistisk tilfælde hver gang jeg kører ud af småveje og IKKE rammer et træ.
Måske fordi jeg har en anden religion, som siger at der findes nogle forhold som man helst skal afpasse sin hastighed med.
Og de består så vidt jeg er bekendt med, af andet end skilte i siden af vejen.

Og se nu det link jeg postede, det forklarer ALT hvad der at sige om unge, fart, og manglende hjerne/evner. Klippet kunne ikke have talt mere for sig selv, og husk det næste gang du kommer hen imod en rundkørsel med 190km/t i tro på dine mad-1337-drivin-skillz. ;-)
Gravatar #54 - rackbox
22. okt. 2007 22:36
#53 jeg har ikke set de omtalte undersøgelser, hvilke jeg da meget gerne vil have konkrete links til.

Jeg antager ud fra egen erfaring og generelt veludviklet logisk sans, at når en bilist i venstre vognbane kører helt hen til indfletningen og til ulempe for de, der også er nået samme sted hen i højre vognbane, skifter bane, så resulterer det i, at nogen skal bremse ret hårdt op.

Hårde opbremsninger giver i en logisk slutning harmonikaeffekter bagud, hvilket opildner situationen yderligere for den næste, der fletter ind helt henne ved indsnævringen.

Hvis man til gengæld fletter ind, når der er plads, så kommer der ingen hårde opbremsninger, men en gradvis nedsættelse af hastigheden over en længere strækning. Dette kaldes ikke kø, men kørsel efter forholdene.

Jeg har faktisk set det modsatte tale for at indflette i tide via TV2 News(tror jeg), der fra en helikopter viste den direkte effekt af, når bilister fletter umotiveret ind alt, alt for sent. Pudsigt var det, at der kun skulle 2 hasarderede indfletninger til i minuttet for at opretholde køtilstande af danske standarder.

Jeg tror egentlig heller ikke, at folk fletter sent ind i venlig omtanke til at så glider trafikken bedre. Jeg tror nemlig at det er selvsamme mennesker, der kører slalomkørsel på vejene og udelukkende tænker egoistisk på selv at komme hurtigst muligt frem.

En anden pudsig skrøne melder sig på banen - en undersøgelse lavet i Frankrig (af alle lande). To bilister skulle fra A til B, men køre efter forskellige principper. Bilist 1 skulle køre efter forholdene og overholde hastighedsgrænser. Bilist 2 skulle køre som død og djævel og overhale inden- og udenom, hvor det kunne lade sig gøre.

Over en strækning på 3000 km var forskellen i tid for de to biler kun ca. tre kvarter... Jeg har ikke link til denne historie, da det er en, jeg har læst i et ikke-online medie dengang internettet ikke var helt så almindeligt som det er i dag.
Gravatar #55 - henne
23. okt. 2007 09:21
#54: Du har da fuldstændigt ret, DR lavede en rigtig videnskabelig test, hvor de satte to fuldstændigt urutinerede danskere til at køre til Paris på to forskellige måder.
Det er nogle år siden, og det er sikkert ikke blevet ret meget bedre at skulle køre til Paris fredag eftermiddag.
Og i øvrigt er det diskussionen ret irrelevant, da jeg aldrig har hævdet at køre som død og helvede var praktisk hvis alle gjorde det.

Men jeg er lidt ked af at du ikke kan indse problemet i at en tosporet motorvej kun bliver benyttet i en af banerne.
Kniber det med at kunne forestille sig at rækken af biler skal være dobbelt så lang når de skal være i en bane frem for to?
(fair nok, jeg glemte lige scenariet hvor folk bare kører dobbelt så tæt for at kompensere, men det er jo ikke farligt da farten er den samme som før)

Igen har du gang i det med jantelov og følelser, for "til ulempe for de, der også er nået samme sted hen i højre vognbane" viser fuldstændigt den mentalitet som gør det så ulideligt at forsøge at køre på motorvej her i Danmark.
Kender du flettereglen? (ikke jantelovs-udgaven hvor man åbenbart mener ens pik bliver kortere, hvis bare en eneste kommer foran ens egen kofanger)
Men ok, hvis du stadig ikke kan se at alle problemerne i trafikken på motorvejen kommer af at folk kun benytter den som et eneste spor, hvor de "ejer" den bane de nu har fået herredømme over, så er der desværre langt igen. (det er i øvrigt ligemeget om det er højre eller venstre vognbane de sat sig som ejere på)

Og i øvrigt er den eneste grund til at folk føler det som en ulempe at lade nogen flette ind, den simple at de holder ALT for lille afstand.
Se på den måde kan jeg så pludselig forstå dig lidt, for så er 60km/t pludselig hurtigt, når man kun kører uden reel sikkerhedsafstand (aka 3-4meter) som passer til ens reaktionstid. Det er desværre ikke fartbøllernes skyld at du ligger og kører for tæt for at kunne sikre dig at de ikke kan komme til at trække ind.
Det er kun din egen selvtægts-mentalitet, og den er du da i din helt gode ret til at praktisere, men det er faktisk den som Tyskerne slår hårdt ned på i mange af deres kampagner, da de har opdaget at det netop er skyld i mange flere ulykker.

Skal vi mange år tilbage før en familiefar smadrede hele familien i hovedet på en modkørende lastbil fordi rækken af biler på landevejen "ville lære ham" at man ikke skulle overhale lige præcist dem?

Jeg kan kun give dig ret i at der er folk i begge lejre, nogle kører raskt væk et par km i nødsporet for at komme forrest, uanset prisen, og andre ligger med 100km/t (fordi deres speedometer viser for lidt) hele vejen over fyn i venstre bane, fordi man jo ikke må køre mere, og så er der satme heller ikke andre der skal.
Jeg skal ikke kunne sige om den ene gruppe er bedre end den anden, men den latterlige kamp der bliver udkæmpet på motorvejene hver dag er til grin.
Hvis du lægger mærke til det (jeg går ud fra at du har bil og kørekort, ellers er denne diskussion en smule handicappet), så vil du kunne se (ligesom politiet ofte viser på station2) at der tit er sammenhæng i tingene, en synes en anden kører for stærkt og trækker ud i meget god tid før en lastbil, den hurtigtkørende kommer bagfra og kører chikanerende tæt op bagved, og den forurettede sætter farten ned så overhalingen af lastbilen kommer til at tage ekstremt længe.
Og sådan slås bilerne hver dag på motorvejene, og hele danmarks befolkning er nu splittet, for de kan genkende sig selv i enten den ene eller anden situation.

Så længe det står enhver frit for at hævde sin egen ret på motorvejen, så længe vil det være en pestilens at færdes der.
Gravatar #56 - henne
23. okt. 2007 09:36
#54: Et link:
http://de.wikipedia.org/wiki/Rei%C3%9Fverschlussve...

Det er så underligt nok på tysk.
Gravatar #57 - elo
27. okt. 2007 11:12
Uden at dømme nogen og for at være ligeglade med alle andres holdninger:

Jeg kan selv godt li' fart, men kører samtidig masser af km herhjemme, omkring 1800/ugen, så har også set en hel del af hvad der rent faktisk sker omkring på de danske motorveje.

Da i allesammen i et eller andet omfang har ret (både de hellige med loven i hånden og de andre!), vil jeg slet ikke blande mig i diskussionen, men lade ego'et råde og sige det var sgu godt gået at slå den rekord og så iøvrigt være helt kold overfor hvor sygt mange mener det er.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login