mboost-dp1
Jyske Bank
Man KUNNE jo forestille sig at de kunne NØJES med usle IT bachelorer og måske endda at de var villige til at betale for opkvalificering ifm eventuelle ansættelser
Men nej
Er man KUN bachelor så er de ikke interesseret. ...
Godt man kan få (og har fået) job andre steder
Men nej
Er man KUN bachelor så er de ikke interesseret. ...
Godt man kan få (og har fået) job andre steder
#1
Danske IT virksomheder er generelt meget dårlige til at investere i uddannelse af deres medarbejdere.
Men jeg ved ikke om det hele problemet her.
Mit gæt vil være at:
- de er OK med bachelor niveau (omend de sikkert gerne vil have kandidate niveau)
- det kritiske spørgsmål er "hård" versus "blød" IT hvor de ønsker folk med "hårde" IT kompetancer
Hvis jeg har ret så er det svært at løse problemet med efteruddannelse.
Den ubehagelige virkelighed er at:
- det er relativt nemt at efteruddanne folk med en "hård" IT uddannelse med kompetancer indenfor "blød" IT
- det er meget svært at efteruddanne folk med en "blød" IT uddannelse med kompetancer indenfor "hård" IT
Danske IT virksomheder er generelt meget dårlige til at investere i uddannelse af deres medarbejdere.
Men jeg ved ikke om det hele problemet her.
Mit gæt vil være at:
- de er OK med bachelor niveau (omend de sikkert gerne vil have kandidate niveau)
- det kritiske spørgsmål er "hård" versus "blød" IT hvor de ønsker folk med "hårde" IT kompetancer
Hvis jeg har ret så er det svært at løse problemet med efteruddannelse.
Den ubehagelige virkelighed er at:
- det er relativt nemt at efteruddanne folk med en "hård" IT uddannelse med kompetancer indenfor "blød" IT
- det er meget svært at efteruddanne folk med en "blød" IT uddannelse med kompetancer indenfor "hård" IT
Magten (3) skrev:Hvad er "blød" og "hård" IT? :-)
Eksempel på blød(let teknisk) IT uddannelse: humanistisk informatik
Eksempel på hård(tung teknisk) IT uddannelse: Datalogi
Magten (3) skrev:
Hvad er "blød" og "hård" IT? :-)
Blød = brugerinterfaces, projektledelse, forretningsforståelse, kravspecifikation, test, processer, ledelse, salg etc.
Hård = matematik, data strukturer, algoritmer, compiler teknologi, hardware nær programmering, relationel database teori, OO A+D+P, OSI model etc.
#2: Jeg vil mene at B.Sc.IT som ender i Cand.IT (datalog) er en "hård" IT uddannelse.
Jeg er også datamatiker (som dækkede hele din liste over "hårde" kompetencer undtagen matematik)
Som B.Sc.IT har man dog meget matematik.
Udover det er det også muligt at lære nye "hårde" IT kompetancer,
hvis man er B.Sc.IT da man i forvejen har "hårde" IT kompetancer.
Problemet er nærmere at de forlanger at man på forhånd har kendskab til nogle specifikke systemer mv. som man med visse bachelor baggrunde vil kunne tilegne sig enten via learning by doing eller via kurser.
Jeg er også datamatiker (som dækkede hele din liste over "hårde" kompetencer undtagen matematik)
Som B.Sc.IT har man dog meget matematik.
Udover det er det også muligt at lære nye "hårde" IT kompetancer,
hvis man er B.Sc.IT da man i forvejen har "hårde" IT kompetancer.
Problemet er nærmere at de forlanger at man på forhånd har kendskab til nogle specifikke systemer mv. som man med visse bachelor baggrunde vil kunne tilegne sig enten via learning by doing eller via kurser.
#6
En Cand.IT er ikke en datalog.
Og jeg tvivler meget på at det er en "hård" IT uddannelse.
https://da.wikipedia.org/wiki/Cand.it.
Der er 7 linier som er bløde og 1 linie som måske er hård.
En Cand.IT er ikke en datalog.
Og jeg tvivler meget på at det er en "hård" IT uddannelse.
https://da.wikipedia.org/wiki/Cand.it.
Et udpluk af de forskellige cand.it linjer er følgende:
"Digital design og kommunikation", ITU. Primært en humanistisk tilgang til it med nøgleord som interaktionsdesign, formidling og design, konceptudvikling og digital retorik
"E-business", ITU. Primært en merkantil tilgang til it med nøgleord som erhvervsinnovation, knowledge management, økonomi og informationsteknologi, it-projektledelse, menneske og teknologi, it-sikkerhed og it- og Internet-jura
"Softwareudvikling og -teknologi", ITU. Primært en naturvidenskabelig/datalogisk tilgang med nøgleord som programming, algoritmik, computerarkitektur og -netværk, softwaremodellering og -design og databasesystemer.
"Interaktive Digitale Medier" Aalborg Universitet. En tværfaglig tilgang til informationsteknologi og medievidenskab, hvor nøgleord som "interaktionsdesign", "konceptudvikling", "innovation", "projektledelse" og "interaktiv dramaturgi" er i højsædet.
"Informationsarkitektur" Aalborg Universitet. En tilgang til informationsteknologi, der i høj grad betoner videnskaben i hvordan data repræsenteres og struktureres ud fra nøgleord som "formalisering", "logik", "persuasive design" og "information ecology".
"Oplevelsesdesign* Aalborg Universitet. En tilgang til informationsteknologi, der i høj grad placerer sig mellem digitalt design og kommunikation, som en hybrid med særligt fokus på design og ledelse af kreative processer indenfor den voksende oplevelsesøkonomi.
Informationsvidenskab, Digital design og Audiodesign følges på Aarhus Universitet, under Institut for Informations- og Medievidenskab
"Webkommunikation" læses på Syddansk Universitet i Kolding under Institut for Design og Kommunikation. Her fokuseres der på hvordan informationsteknologi kan bruges i relation til kommunikation, videndeling og formidling.
Der er 7 linier som er bløde og 1 linie som måske er hård.
CBM (6) skrev:
Jeg er også datamatiker (som dækkede hele din liste over "hårde" kompetencer undtagen matematik)
Datamatiker uddannelsen er en blanding af hårde og bløde IT fag.
Men den er for kort og det faglige niveau er for lavt.
Lad os sige at 60% er hård og niveauet er det halve af universitetsniveauet.
2.5 * 60% * 0.5 = 0.75 år
Det er ikke noget alternativ til 3/4/5 års datalog og ingeniøruddannelser.
CBM (6) skrev:
Problemet er nærmere at de forlanger at man på forhånd har kendskab til nogle specifikke systemer mv. som man med visse bachelor baggrunde vil kunne tilegne sig enten via learning by doing eller via kurser.
Det ses ofte.
Virksomheder søger folk der kan ASP.NET MVC, RoR eller noget andet specifikt.
Det kan løses med efteruddannelse, hvis folk har en solid baggrund.
Men lige netop her siger de:
er meldingen, at dataloger og civilingeniører er en mangelvare.
Dataloger og civilingeniører kommer næppe med kendskab til de specifikke teknologier bankerne efterspørger.
Det her er nærmere et forsøg på at presse lønnen lidt nedad igen, end et opråb om mere arbejdskraft.
arne_v (5) skrev:Magten (3) skrev:
Hvad er "blød" og "hård" IT? :-)
Blød = brugerinterfaces, projektledelse, forretningsforståelse, kravspecifikation, test, processer, ledelse, salg etc.
Hård = matematik, data strukturer, algoritmer, compiler teknologi, hardware nær programmering, relationel database teori, OO A+D+P, OSI model etc.
Det må være noget man lærer på de videregående uddannelser eller som udvikler. Jeg har godt nok aldrig hørt om den opdeling, og kan heller ikke placere mig selv i nogen af grupperne :-)
Magten (11) skrev:
Det må være noget man lærer på de videregående uddannelser eller som udvikler.
Det er nogle ikke helt vel-definerede begreber som bruges ret bredt i IT uddannelse (og forskning) faglig og politisk debat.
Nogle eksempler fundet via Google:
http://www.computerworld.dk/art/40765/pigerne-er-k...
http://uddannelse-karriere.blogspot.com/2015/09/ma...
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vae...
Magten (11) skrev:
og kan heller ikke placere mig selv i nogen af grupperne :-)
Udelukkende baseret på https://newz.dk/forum/jobs/microsoft-azure-konsule... så lyder det mest som blød IT.
:-)
@arne_v:
De fag jeg havde som bachelor (med speciale i spil udvikling) var primært "hårde" IT fag med ganske få bløde imellem (10% blød 90% hård)...
Indtil flere forskellige matematiske fag,
Eksempler på hårde fag:
Lyn kursus i alt matematik
fra basis årene (intenst),
Et fag om matematik der benyttes i udvikling af 3d engines,
compiler teori (og praksis)
Eksempel på et blød fag:
programmerings paradigmer hvor vi lærte om logiske, funktionelle, procedurale, oop og aspekt orienterede paradigmer
De fag jeg havde som bachelor (med speciale i spil udvikling) var primært "hårde" IT fag med ganske få bløde imellem (10% blød 90% hård)...
Indtil flere forskellige matematiske fag,
Eksempler på hårde fag:
Lyn kursus i alt matematik
fra basis årene (intenst),
Et fag om matematik der benyttes i udvikling af 3d engines,
compiler teori (og praksis)
Eksempel på et blød fag:
programmerings paradigmer hvor vi lærte om logiske, funktionelle, procedurale, oop og aspekt orienterede paradigmer
@arne_v : en tilføjelse, jeg havde 2 år på AAU så regnestykket ser sådan her ud (selvom jeg er uenig i at niveauet for datamatiker kun er 50% ift dataloger o.l.)
0,75 + 2 = 2,75
Jeg brugte dog 3 år på de 4 AAU semestre
0,75 + 2 = 2,75
Jeg brugte dog 3 år på de 4 AAU semestre
@nyheden: man skulle jo tro at de med de budgetter de opererer med, kunne have råd til at betale for alle 5 datalogi år på uni til alle der ønsker at arbejde for dem
...
Hvis jeg var uden job ville jeg da tage imod et tilbud om at få løn i de 2 år det ville tage mig at læse fra bachelor til datalog selv om det betød at jeg forpligtede mig til at arbejde for pågældende virksomhed i x antal år
...
Hvis jeg var uden job ville jeg da tage imod et tilbud om at få løn i de 2 år det ville tage mig at læse fra bachelor til datalog selv om det betød at jeg forpligtede mig til at arbejde for pågældende virksomhed i x antal år
Jeg syntes hverken datamatiker eller datalog gav de kompetencer som definerer en hardcore udvikler. Det er kun erfaring der tæller der, så de burde droppe krav om uddannelse og se på folks CV i stedet.
arne_v (13) skrev:Magten (11) skrev:
og kan heller ikke placere mig selv i nogen af grupperne :-)
Udelukkende baseret på https://newz.dk/forum/jobs/microsoft-azure-konsule... så lyder det mest som blød IT.
:-)
De beskrivelser der er af blød IT her i tråden, passer meget begrænset på det jeg laver. I det hele taget passer begge grupper elendigt ind i den verden jeg arbejder i.
Det virker mest af alt som en dejlig nem måde at putte folk i kasser og så tro man kan vurdere dem ud fra det.
Hvad de ikke nævner er at det primært er COBOL programmører de mangler. eller nogen der gider lære COBOL og så arbejde i COBOL. Det er der bare ingen er gider... Heller ikke for 60K om måneden. Så nu høster de så de problemer de selv har sået da de ikke ville investere tidligere og få deres platform følge lidt med tiden.
Nu er der ikke andet at gøre end at hæve lønnen indtil der er nogen der gider dukke op. 60K er for lidt, da man intet er bevendt i resten af IT sektoren med COBOL erfaring og resten uddateret...
Lad mig anbefale at de indfører højere løn, evt i kombination med "stay on bonus" Og den skal være saftig!
Knaldeglad out!
Nu er der ikke andet at gøre end at hæve lønnen indtil der er nogen der gider dukke op. 60K er for lidt, da man intet er bevendt i resten af IT sektoren med COBOL erfaring og resten uddateret...
Lad mig anbefale at de indfører højere løn, evt i kombination med "stay on bonus" Og den skal være saftig!
Knaldeglad out!
CBM (15) skrev:
@arne_v : en tilføjelse, jeg havde 2 år på AAU så
Jeg havde forstået at du har en bachelor ovenpå datamatiker.
Udregningen var kun kun for datamatiker uddannelsen.
Vurdering af datamatiker uddannelsen er ret vigtigt, fordi en meget stor del af danske IT folk er datamatikere.
CBM (16) skrev:
@nyheden: man skulle jo tro at de med de budgetter de opererer med, kunne have råd til at betale for alle 5 datalogi år på uni til alle der ønsker at arbejde for dem
...
Hvis jeg var uden job ville jeg da tage imod et tilbud om at få løn i de 2 år det ville tage mig at læse fra bachelor til datalog selv om det betød at jeg forpligtede mig til at arbejde for pågældende virksomhed i x antal år
Det bliver til en del penge.
500 personer x 2 år x rimelig årsløn for bachelor
Og danske IT virksomheder er ofte ret nærrige med den slags sammenlignet med udenlandske IT virksomheder.
Men det burde ikke være pengene som blokerede for det.
Snarere de tvivlsomme muligheder for at gennemtvinge den forpligtigelse for X år.
Men interessant tanke.
TwistedSage (17) skrev:
Jeg syntes hverken datamatiker eller datalog gav de kompetencer som definerer en hardcore udvikler. Det er kun erfaring der tæller der, så de burde droppe krav om uddannelse og se på folks CV i stedet.
Erfaring er vigtig.
Men det får folk med en uddannelse jo også.
Hvorimod folk med erfaring sjældent for en uddannelse.
Og når vi kommer op i opgaver af en vis kompleksitet, så er der godt nok langt mellem de autodidakte som er brugbare.
knaldeglad (19) skrev:
Hvad de ikke nævner er at det primært er COBOL programmører de mangler. eller nogen der gider lære COBOL og så arbejde i COBOL. Det er der bare ingen er gider... Heller ikke for 60K om måneden. Så nu høster de så de problemer de selv har sået da de ikke ville investere tidligere og få deres platform følge lidt med tiden.
Nu er der ikke andet at gøre end at hæve lønnen indtil der er nogen der gider dukke op. 60K er for lidt, da man intet er bevendt i resten af IT sektoren med COBOL erfaring og resten uddateret...
For det første så er COBOL (og PL/I) kode en ret lille del af finanssektorens samlede kode. Det er den mest kritiske kode, men kun en lille del. Så de skal bruge langt flere med andre kompetancer.
For det andet, så er der ikke nogen grund til at tro at god udviklere som har arbejdet med COBOL skulle have sværere ved at finde arbejde end gode udviklere som har arbejdet med andre sprog.
Problemet for dem som bliver arbejdsløse efter 25 år som COBOL udvikler er nok snarere, at en uddannelse som EDB-assistent tilbage i sen-80'erne ikke er en god ballast. Men det er ikke COBOL's skyld.
Det er forventeligt at udviklere skal lære adskillige programmeringssprog gennem deres karriere.
knaldeglad (19) skrev:
Lad mig anbefale at de indfører højere løn, evt i kombination med "stay on bonus" Og den skal være saftig!
Det ville jo være den traditionelle løsning.
Men i dagens globaliserede verden er det mere sandsynligt at arbejdet ryger til Indien, Ukraine, Mexico eller lignende.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund