mboost-dp1

newz.dk

Gratis som forretningsmodel

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious , indsendt af Emil

I de seneste år er gratis servicer i høj grad vundet frem, og nu forudsiger den amerikanske forfatter og redaktør på Wired, Chris Anderson, at det kun vil blive endnu større. Man kan nemlig sagtens tjene gode penge på at forære sine produkter væk.

Chris Anderson til Politiken skrev:
I den digitale økonomi, hvor omkostningerne er næsten nul, handler det om at uddele smagsprøver på sit produkt til flest mulige, så Free bliver en slags marketing. Der er forskellige modeller, men i alle tilfældene er de gratis produkter faktisk bare reklame for andre produkter, som koster penge.

De tre grundlæggende former for gratis forretningsmodeller er:

1) “Barberblads-modellen”, hvor man betaler et lille beløb for et produkt, som man dog betaler for løbende at bruge. Modellen kendes fra mobilmarkedet, hvor man køber en telefon for 1 kr og så betaler pr. minuts samtale.

2) Annoncemodellen, hvor indholdet er gratis takket være reklamer. Google, Gmail, Facebook og aviser på nettet er eksempler på succesfulde virksomheder, der anvender denne model.

3) Freemium-modellen, som er den nyeste. I denne model tilbyder virksomheden sit produkt gratis, men tilbyder derudover en Premium-udgave med ekstra funktionalitet, som så koster.

Fordi internettet reducerer omkostningerne til et minimum, er det muligt at forære smagsprøver væk til enorme mængder potentielle kunder. Hvis blot en lille del vælger at betaler for det udvidede produkt, så er der penge at tjene.

Fænomenet optræder ofte på Apple App-store og kendes også fra Skype, Flickr samt Nine Inch Nails og Radioheads forsøg på at bruge modellen i musikbranchen. Her forærede kunstnerne deres musik væk gratis via internettet og tilbød ekstramateriale i eksklusiv indpakning til deres fans.





Gå til bund
Gravatar #1 - ipwn
30. mar. 2009 11:51
? Det koster da stadig penge at opfinde og fabrikere produkterne, de kommer jo ikke ud af den blå luft blot fordi de er digitale...

Selve salgs metoderne lyder da fine nok, men hvis folk vil starte sådanne virksomheder op, får de pænt svært ved at få folk til at udvikle det til nul kroner. Det koster knaster.
Gravatar #2 - jakobdam
30. mar. 2009 11:54
#1 >

Ja, hvis man ikke kan udføre noget af arbejdet selv (grafiske udkast, kodning, serveradministration osv.) bliver det dyrt.

Jeg har selv en større fotoportal (i dansk målestok) og den har jeg selv designet og kodet. Serveren er nu om dage en dedikeret løsning hos tyske Hetzner, der ikke tager så voldsomt meget i betragtning af hvad man får.

Nu skal så siges at indtægterne på ingen måde er noget jeg kan leve af, men jeg gør omvendt heller ikke meget for at booste forretningsmodellen (bannersalg osv.).
Gravatar #3 - thethufir
30. mar. 2009 11:54
#1 Ja, men det koster da også knaster at starte en virksomhed op som tager penge for deres varer?

Det her kan overføres på linux (og generelt open source)! Jeg har så mange gange haft diskussioner med folk om at man ikke kan tjene penge på linux fordi det er gratis, her er der så et klokkeklart eksempel (eller hele 3 faktisk) på at det sagtens kan lade sig gøre! :)
Gravatar #4 - cordion
30. mar. 2009 11:58
#1
tror nu bare det er dårligt formuleret...
gætter på at de mener at det koster nær ingenting at distribuere "smagsprøverne" til kunderne

men et gratis produkt hvor man kan betale for en bedre udgave... lyder det ikke lidt a'la demo?

"her er lidt af vores produkt... hvis du betaler for det, så får du det hele"
Gravatar #5 - jakobdam
30. mar. 2009 12:03
#3 >

Nu bruger Linux-distributioner som sådan ingen af de 3 modeller, men en helt fjerde; få produktet gratis, og betal for direkte support (eks. hotline).

Der er så nogle der godt nok nogle der splitter op i en gratis og kommcerciel udgave, hvilket i så tilfælde falder ind under 3'eren. Typisk også bundlet med noget support, ofte e-mailsupport eller lignende.
Gravatar #6 - Xill
30. mar. 2009 12:06
3) bliver også brugt på IMDB .. men mener selv at de giver nok info uden at man betaler
Gravatar #7 - tachylatus
30. mar. 2009 12:09
#4
En demo er ikke det samme som et gratis velfungerende software. Enten må man kun have demoen i en begrænset tidsperiode eller også er det crippleware.
Tag f.eks. et produkt som Avira Antivir. De har et fantastisk freeware produkt som egentlig er en komplet anti-virus løsning, men brander samtidigt deres premium udgave som har en masse extra features til spyware, spam, mail-filtrering og andre ting.
Gravatar #8 - jfs
30. mar. 2009 12:12
Eller den variation af type 3 som koreanske MMO spil har brugt i mange år efterhånden. Selve spillet er gratis at hente og spille, men de promoverer ekstra items (det kan være skill reset, "megafoner" til at råbe store områder op eller bare pyntebeklædning til ens karakter) som så koster penge.

Det er vist også sådan Runescape delvis fungerer...? Da jeg spillede det for mange år siden gik fra rent reklamefinancieret til at de udgav en meget større verden man kan få premium-adgang til. Det er vel næsten prototypen til model 3 her. (Man kan også kalde det Apogee-modellen :)
Gravatar #9 - windkin
30. mar. 2009 12:30
Punkt 3 Ville være noget IFPI skulle kikke på istedet for at jagte The pirate bay
Gravatar #10 - thethufir
30. mar. 2009 12:37
#5 Ja, jeg må indrømme jeg troede support var en af de 3, men det er jo kun godt at se at der er 4 :)
Gravatar #11 - Multibox
30. mar. 2009 14:01
Dette er jo noget som har været kendt i lang tid i spil verdenen, som #8 kommer ind på.

Men det hedder bare "Mikrobetaling", selve spillet er gratis, men hvis du vil have specielle ting, tøj, "boosters" (xp eller guld) eller måske højere level cap, så koster det.

En anden variation af det, kan ses hos eks. Battlefield-Heroes, det er gratis at spille, men hvis man vil have specielt tøj, våben, doubble XP eller 'Valor Point', skal man købe "Battle Fund" (x antal koster Y) og de ting man køber, holder i enten 1 uge, 2 uger eller en måned, hvor man så skal købe det igen.

Men det er jo noget der virker, folk betaler, firmaet for penge og det hele løber rundt.
Gravatar #12 - nissen
30. mar. 2009 14:22
Det er blevet brugt i mange år af Martin Thorborg som gratis har givet en "light" version af sin bog E-pusher som handler om hvordan man sælger mere på en netbutik.

Det tror jeg går helt fint for ham(ja han er en kendt person, men det er musikerne også). Han er vist nok igang med at lægge sidste hånd på E-pusher 3.0 eller noget lign.
Der er da ingen tvivl om at det har genereret et overskud for ham - om det er mere eller mindre end det havde været uden den gratis light udgave er svært at sige, men vel også lidt irrelevant i dette sammenhænge.
Gravatar #13 - tordenskiold
30. mar. 2009 18:38
I de seneste år er gratis servicer i høj grad vundet frem, og nu forudsiger den amerikanske forfatter og redaktør på Wired, Chris Anderson, at det kun vil blive endnu større. Man kan nemlig sagtens tjene gode penge på at forære sine produkter væk.


Helt ærligt, det må være ugens dummeste nyhed, det svarere vel lidt til at spå om, at der også bliver solgt mælk i supermarkedet i fremtiden, for det har vist sig at være en god forretning op til i dag.

Ingen af de forretningsmodeller som Chris Anderson nævner er jo specielt nye, annoncemodellen er jo lige så gammel som internettet, og de to andre modeller har da også nogle år på bagen. Jeg kan da nævne Avast antivirus som bruger Freemium-modellen, og det har da været på markedet i 10 år.

Jeg har meget svært ved at se at der skulle være nogen nyhed i dette, og med mindre at Mr. Anderson ligefrem har boet i en hule i de sidste 10 år, så virker han noget ude af trit med virkeligheden.
Gravatar #14 - arne_v
30. mar. 2009 18:57
tordenskiold (13) skrev:
annoncemodellen er jo lige så gammel som internettet,


Annoncer på internet var absolut ikke en del af internettet i starten (før ca. 1996).
Gravatar #15 - Borg[One]
30. mar. 2009 19:12
#5 De store tunge Linux Enterprise Edition, som RHEL eller SUSE enterpise, etc koster licens-kroner.

Det er en udbredt misforståelse at OpenSource=gratis.
Gravatar #16 - arne_v
30. mar. 2009 19:33
#15

Redhat sælger "subscription" ikke "licens" (https://www.redhat.com/apps/store/server/) og hvis man læser underteksterne, så er "subscription" vist betydeligt tættere på "support" end på "licens". Det er de i pralsis nødt til, da f.eks. Centos er præcis den samme software bare gratis.

Gravatar #17 - Mulpacha
31. mar. 2009 10:09
Blandt musikere er den mest succesfulde model nok at udgive deres musikoptagelser gratis (hvilket de for det meste stort set ikke kan tjene penge på alligevel), der så virker som reklame for deres koncerter eller opfordring til at støtte dem via donationer.

Der er også musikere der eksperimenterer med forskellige levels af donationer der så giver alt fra en autograf til en middag med bandet eller sågar at være med i et nummer på den næste udgivelse.

Der er igen andre modeller hvor bandet først laver et nyt album når de har modtaget donationer nok til at financierer det, hvor hardcore fans kan følge med i hvor lang tid der går før det næste album kommer og kan fremskynde processen ved at donere flere penge.
Gravatar #18 - BatLuder
31. mar. 2009 11:35
Mangler der ikke et par stykker på listen.

- Der er den model kendt fra mange linux-distrubutioner, hvor produktet intet koster, men man kan tjene på bøger, support og service.

- Og så der den model, hvor det bare gratis, men med mulighed for at donere, hvis man er rigtig glad for produktet.

- Og så er der den hvor produktet er gratis for privat brug, men koster for kommercielt brug, det kan der ligge flere tanker bag, den mest udspekulerede er nok at så vil folk have tendens til at vælge det velkendte produkt (kendt hjemmefra, hvor det er gratis).

- Og så er der den hvor det bare er gratis, fordi den som har udviklet det blot vil forære det til Verdenen, som en gave. Tanken om at hvis vi alle giver ud af det vi har, så er der nok nogen der giver os det vi har brug for (og ikke selv har).

- Flere?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login