mboost-dp1

Google

Googles næste guldæg er Android

- Via CNN Money - , indsendt af arne_v

Der hersker ingen tvivl om, at Googles primære indtægtskilde i dag kommer fra deres reklamenetværk, der har været med til at sikre firmaet milliarder af dollars. Analytikere har dog længe hungret efter noget, der skal sikre indtægterne.

Google har kastet sig ud i flere forskellige projekter, der skulle føre til indtægter på anden vis, men de fleste analytikere er nu enige om, at det næste guldæg er Android.

De seneste prognoser for fremtiden, baseret på den fænomenale vækst Googles mobile operativsystem har haft, tyder på, at Android vil være det mest populære operativsystem til smartphones inden for 4-5 år.

I sig selv giver Android ikke penge til Google, da det er gratis at licensere, men sammen med hver kopi af Android følger en række Google-programmer, og de gør alle brug af Googles tjenester.

Med de mange millioner af nye brugere, der kommer over på Android-platformen, mener analytikere, at det vil sikre Google den ønskede vækst, som de forudser vil være på omkring 15 % hvert år i den nærmeste fremtid.





Gå til bund
Gravatar #51 - gnаrfsan
12. okt. 2010 18:17
myplacedk (50) skrev:
Det er så en HELT anden ting. Så må du jo få dig en iPhone. ;-)

Jeg synes 5.000 om året er nok forbrug på telefoner, så jeg trak nitten denne gang.
myplacedk (50) skrev:
(Og Gmail fungerer fint for mig, og ser ud som den skal, og ikke som du beskriver.)

Synes du helt alvorligt at det billede til venstre er overskueligt? Kontrasten mellem baggrund og skillelinier er ikke ligefrem en, der indbyder til at man lige kaster et blik på listen, for at finde nogen. Alle andre mail apps, jeg har set, både til android og iPhone, gør det bedre.
Gravatar #52 - gnаrfsan
12. okt. 2010 18:21
Magten (49) skrev:
Alt hvad man skal bruge af funktioner og brugervenligheden er i top.

Men dens interface er også rippet fra iPhone udgaven, så det overrasker mig ikke så meget. Det interface, du ser er ret typisk for iPhone apps.
Gravatar #53 - mfriis
12. okt. 2010 18:22
#51 Det ligner da gmail nærmest til punkt og prikke? Star er flyttet men ellers er det fuldstændig som at kigge i min gmail indbakke i browseren.

Du kan vel bare vælge en anden app hvis du ikke bryder dig om det. Der findes som du selv siger mange.

Gravatar #54 - gnаrfsan
12. okt. 2010 18:26
mFriis (53) skrev:
Det ligner da gmail nærmest til punkt og prikke? Star er flyttet men ellers er det fuldstændig som at kigge i min gmail indbakke i browseren.

GMail site: hvid, med mørkegrå streger, og ikke crammed med flere linier.
GMail app: grå med mørkegrå streger, flere linier pr. mail. Men det kan have noget at gøre med at min telefons hvid ikke er hvid.

De ligner da slet ikke hinanden.
mFriis (53) skrev:
Du kan vel bare vælge en anden app hvis du ikke bryder dig om det. Der findes som du selv siger mange.

Som jeg beskriver i indlægget, så har jeg prøvet, men de andre apps, jeg har prøvet kan ikke håndtere GMail ordentligt, og henter ikke de mails, jeg vil have dem til.
Og det er iøvrigt netop min pointe at det er irriterende at det er nødvendigt med flere mail apps.
Gravatar #55 - terracide
12. okt. 2010 19:36
Det er ikke pga. selve Android Google vil tjene penge.
Det er på de Google Apps der følger "gratis" med Andriod, som er brændstof til Google's reklamer....rettet imod dig.
Gravatar #56 - Magten
12. okt. 2010 20:19
gnarfsan (52) skrev:
Men dens interface er også rippet fra iPhone udgaven, så det overrasker mig ikke så meget. Det interface, du ser er ret typisk for iPhone apps.
Det er selvfølgelig rigtigt..

NewsRoom then? XBMC remote? De er så vidt jeg ved ikke lavet tli iPhone så vidt jeg ved.. XBMC remote er jeg dog lidt i tvivl om, men jeg synes ikke jeg kunne finde et officielt app fra XBMC til iPhone..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login