mboost-dp1

Google

Google tilbyder ansatte bedre medarbejderaktier

- Via CNN Money - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Ligesom mange andre virksomhedder er Googles aktier faldet voldsomt i værdi i den seneste tid. Det betyder, at mange af Googles medarbejdere, helt op til 85 %, sidder inde med aktier, der ikke er ret meget værd, men det skal der nu laves om på.

Google har lavet en ordning, hvor medarbejderne kan bytte de devaluerede aktier til nye, som tager udgangspunkt i det nuværende kursniveau.

Det stiller medarbejderne meget bedre, men til gengæld skal de forsikre, at de vil arbejde hos Google i mindst 12 måneder endnu. Medarbejderaktier har været en stor gulerod for at få ansatte til at blive hos selskabet og yde deres bedste, men med den lave værdi har Google altså måttet tænke i nye baner.





Gå til bund
Gravatar #1 - jfs
27. jan. 2009 07:56
Øh... nogen der kan forklare hvordan det skulle fungere?

Som jeg forstår det så hiver de enten penge ud af den blå luft eller også er de nye aktier ikke spor bedre end de gamle.

I første tilfælde tænker jeg at de eks. bytter 100 gamle aktier til 200 nye, men så har de hevet penge ud af ingenting -- med mindre de samtidig devaluerer de 200 nye aktier.
Eller også er de nye aktier medarbejderne får magen til de gamle. En aktie er vel en aktie, om beviset så er trykt på grønt eller blåt papir.
Gravatar #2 - Thinq
27. jan. 2009 08:15
Det lyder også underligt, men som det fremgår af kilden så drejer det sig om aktieOPTIONER og ikke rigtige aktier. Det kunne man måske godt lige have fået med i newz teksten...
Gravatar #3 - jfs
27. jan. 2009 09:21
Okay så det drejer sig om at de for nogen år siden fik udbetalt aktieoptioner til en værdi af eks. 20.000 kr, men de er i dag faldet til måske 10.000 kr. Google tilbyder nu at bytte deres gamle ubyttede optioner til nye optioner til en værdi af 20.000 kr.
Gravatar #4 - Bjarni
27. jan. 2009 10:58
Selvom det havde været rigtige aktier, så kunne Google jo selv have ejet en del aktier de kunne uddele til medarbejdere uden det betyder de skulle trykke nye aktier.
Gravatar #5 - arne_v
27. jan. 2009 14:28
#1 og #3

Sådan lidt forsimplet fungerer det på denne her måde:

27. januar 2008 fik du en option på at kunne købe 100 aktier i Google til kurs 600 (som var kursen 27. januar 2008).

Hvis kursen her 27. januar 2009 var 900, så kunne du indfri din option og sælge aktien igen og tjene 100*(900-600) = 30000 dollar.

Fidusen for Google er, at du i hele 2008 vil knokle hårdt for at det går Google godt så kursen kommer op på 900 og du scorer kassen på din option.

Problemet er at kursen ikke er steget til 900. Den er faldet til 300 (hvorvidt det skyldes den finansielle krise eller at aktien var overvurderet er irrelevant i denne dammenhæng).

Så din aktie option er værdiløs. Du vil naturligvis ikke købe den 100 aktier til kurs 600, når du kan købe de samme aktier på børsen til kurs 300.

Og du er naturligvis rasende.

Men nu kommer Google og siger at du kan bytte din 27. januar 2009 kurs 600 option med en 27. januar 2010 kurs 300 option.

Det betyder at hvis kursen næste år er steget til f.eks. 450, så scorer du 15000 dollar.

Og så knokler du igen for firmaet !
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login