mboost-dp1

Pixabay

Google afslører sandsynligvis spil-hardware næste måned

- Via 9to5Google -

Google ser ud til at afsløre deres spil-hardware og spil-streamingtjeneste i marts.

Den 19. marts vil Google vise noget spil-relateret frem til årets Game Developer Conference (GDC) i San Fransisco.

Ifølge 9To5Googles kilder er der både tale om Googles streamingtjeneste til spil og tilhørende hardware. 

Hardwaren, der tidligere har været rygtet til at minde om en Chromecast-enhed, siges nu at være tættere på en rigtig ‘spillekonsol’ i stil med Playstation og Xbox med en tilhørende controller.

Det vil dog formentlig ikke være nødvendigt, at enheden er lige så kraftig som en PS4 eller en Xbox One, da Googles Project Stream-teknologi stadig er involveret.

Project Stream blev tidligere afsløret med en test, hvor brugere kunne bruge Chrome-browseren til at streame “Assassin’s Creed Odyssey” – læs mere her.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
27. feb. 2019 07:01
Man skal godt nok være modig, hvis man køber google hardware. Alt bliver registeret. Glass skandalen fra IOS vil ikke nå den gennemtæring af overvågning google vil implementere på en spilplatform til sokkeholderne.
Gravatar #2 - Ufomekaniker
27. feb. 2019 07:29
Hvordan kan Google laver overvågning via en spillikonsol? Skjult kamera + Mikrofon + GPS?
Gravatar #3 - Ni
27. feb. 2019 07:40
#2 Hvis indsamling af data ikke er overvågning af brugerne, hvad er det så?

Udfordringen med big data er, at du ret nemt kan aggregere anonymiteten væk, så selvom den enkelte data er indsamlet anonymt, så ophæves anonymiteten, når den kædes sammen med andre i data.

Det er kun det offentlige som ikke må sammenkøre data, fordi de private giver du tilladelse til det. Det er et krav at acceptere samkøring af data f.eks. fra din chromecast eller kan du simpelthen ikke bruge den.

Det er også derfor, at det ikke giver mening at slette din fb konto, for fb køber bare data om dig andre steder. Det er også den måde de verificere deres data på. Det samme gælder google.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login