mboost-dp1

Goldman Sachs

Goldman Sachs sælger ikke Facebook-aktierne til amerikanere

- Via Wall Street Journal - , redigeret af Pernicious

Efter den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs for nyligt lagde $450 millioner i Facebook, blev der skrevet meget om aftalen i medierne. Det var meningen, at de private aktier, som banken er i besiddelse af, skulle sælges til interesserede klienter, som var villige til at investere mindst $2 millioner, men den plan er nu blevet ændret en smule.

Grundet “intens opmærksomhed fra medierne” har Goldman Sachs nemlig valgt at ekskludere sine amerikanske klienter fra at kunne købe af de Facebook-aktier – til en samlet værdi på $1,5 milliarder – som banken besidder. Banken udtaler, at ændringen er sket, efter man fandt frem til, at “den enorme mediebevågenhed ikke var i overensstemmelse med en korrekt gennemførelse af en amerikansk privat placering under amerikansk lov”.

En sådan privat placering, der er en investeringsrunde, som ikke udbydes til offentligheden, bliver strengt kontrolleret af Securities and Exchange Commission (SEC), som blandt andet regulerer USA’s aktiemarked. En kilde fortæller, at handlen nu kun gennemføres med ikke-amerikanske klienter for at undgå en eventuel regulering fra SEC. Goldman Sachs udtaler dog, at ændringen i planerne ikke skyldes et krav eller et ønske fra nogen anden part, heller ikke SEC.

Da handlen tidligere blev annonceret, udtalte eksperter på området, at netop denne handel kunne føre til, at Facebook ville blive tvunget til at udbyde sine aktier offentligt, hvilket det sociale netværk selv gerne vil undgå indtil videre.

Inden ændringerne blev offentliggjort, havde Goldman Sachs allerede modtaget ordrer på Facebook-aktier for $7 milliarder.

Læs også: Facebook er nu $50 milliarder værd





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
18. jan. 2011 12:31
Nu spørg jeg måske dumt, men er det en fejl at de har modtaget ordrer på aktier for $7 milliarder, når du "kun" har for 1,5?

Skulle der ikke have stået $7 millioner?
Gravatar #2 - frsch
18. jan. 2011 13:08
Jeg tror at det skal forstås sådan, at de har modtaget forespøgelser til en samlet værdi på $7 milliarder.
Gravatar #3 - arne_v
18. jan. 2011 13:32
#1

Man kan jo sagtens have flere købere end varer.
Gravatar #4 - arne_v
18. jan. 2011 13:34
#0

Og hvis jeg var udenlandsk investor ville jeg nok være lidt tilbageholdende.

En amerikansk bank vil ikke sælge nogle bestemte aktier til amerikanske kunder, fordi at så vil det amerikanske børstilsyn komme efter dem.

Men udenlandske kunder er ikke beskyttet af det amerikanske børstilsyn på samme måde, så dem vil de godt sælge til.

Hmm.....
Gravatar #5 - snailwalker
18. jan. 2011 19:21
arne_v (4) skrev:
#0

Og hvis jeg var udenlandsk investor ville jeg nok være lidt tilbageholdende.

En amerikansk bank vil ikke sælge nogle bestemte aktier til amerikanske kunder, fordi at så vil det amerikanske børstilsyn komme efter dem.

Men udenlandske kunder er ikke beskyttet af det amerikanske børstilsyn på samme måde, så dem vil de godt sælge til.

Hmm.....


Det er ikke et spørgsmål om beskyttelse såvidt jeg kan se, men at SEC kræver at hvis der er mere end 500 navnenoterede aktionærer SKAL virksomheden børsnoteres (den regel Google faldt for). GS prøvede så at argumentere for at deres investorer i investeringsforeningen talte som en investor, men det tror jeg ikke SEC købte.

I øvrigt interessant at Facebooks mulige børsværdi er ligeså stor som Boeings!
Gravatar #6 - arne_v
21. jan. 2011 02:24
#5

Og du mener ikke at den regel er lavet for at beskytte investorerne?

Hvorfor så?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login