mboost-dp1

Getmore A/S

Getmore vil sælge beslaglagt varelager

- Via Computer Reseller News - , redigeret af Emil , indsendt af Aske Uhd

Den kriseramte onlinebutik Getmore, der for nylig har været underlagt fogedforretning og i den forbindelse har fået beslaglagt sit lager, er i færd med at afsætte varelageret. Dette gøres via Danske Bank – helt lovligt – således at banken kan trække penge ud af virksomheden.

Når Danske Bank kan trække penge ud af selskabet ved at prøve at sælge varelageret, skyldes det, at banken har en virksomhedspant i Getmore, som de vil indløse. Det kan lade sig gøre, fordi der ved SKATs nylige razzia ikke blev foretaget en egentlig konfiskation, men en såkaldt arrest.

Advokat Rune Derno fra Kammeradvokaten bekræfter, at de er klar over, at Getmore forsøger at sælge varelageret, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Danske Bank har med metoden fortrinsret til at få dækket sine omkostninger før alle andre parter, heriblandt det offentlige og private kreditorer.

Ingen af parterne i sagen har ønsket at udtale sig CRN, der blev gjort opmærksomme på salgsforsøget af en unavngiven forhandler.

Læs også: Getmores lager beslaglagt af SKAT





Gå til bund
Gravatar #1 - angelenglen
30. sep. 2010 14:14
På sin vis kan jeg godt forstå Danske Bank, men det er lidt dårlig stil, må man sige...
Gravatar #2 - dwmc
30. sep. 2010 14:15
det virker da en smule bisart at de kan trække penge ud af et selskab der undersøges af skat???

og danske bank virker er kende griske... hvor private kreditorer(kunder) som regel kommer tila t stå med rø... bar og uden penge så skla de dække dem selv så hurtigt som muligt??

kan godt se at man som firma gerne vil dække sine tab så godt som mulig men stadigvæk..
Gravatar #3 - Slettet Bruger [2531592713]
30. sep. 2010 14:16
Jeg kan så bare ikke forstå at skat ikke har lukket hjemmesiden så folk ikke køber derfra :S
Gravatar #4 - Athinira
30. sep. 2010 14:35
Angelenglen (1) skrev:
På sin vis kan jeg godt forstå Danske Bank, men det er lidt dårlig stil, må man sige...


Say what? Hvis du har penge til gode i et selskab, hvad fanden er der så af "dårlig stil" ved at trække dem i land hvis du kan?

Hvis du var bestyrer eller direktør i et aktieselskab ville jeg gerne se dig forsøge at stille dig op foran dine aktionærer og forklare dem at det er dårlig stil at hive deres penge i land. Så kan vi jo se hvor længe du ville beholde dit job :o)
Gravatar #5 - Kjeldsen
30. sep. 2010 14:40
Oversættelse: Danske Bank for penge istedet for skat. Vi er skat, vi mister de penge.
Gravatar #6 - Windcape
30. sep. 2010 14:42
SlettetBruger (3) skrev:
Jeg kan så bare ikke forstå at skat ikke har lukket hjemmesiden så folk ikke køber derfra :S
PBS har lukket for betalinger, så folk kan ikke købe fra siden.
Gravatar #7 - Sugardad
30. sep. 2010 14:50
#1 dårlig stil? skal vi ikke hellere snakke om at getmore havde dårlig stil. danske bank gør bare hvad der er i deres ret
Gravatar #8 - meh
30. sep. 2010 14:53
#6
Desværre ikke helt korrekt, der er nu masser af andre betalings muligheder. Men de stiller næppe forbruger bedre.
Gravatar #9 - Remmerboy
30. sep. 2010 14:56
Mon ikke man kunne købe noget billigt og derefter sælge med profit via dba :)
Gravatar #10 - cwap
30. sep. 2010 14:59
Glæder mig til ophørsudsalget starter!
Gravatar #11 - Tukanfan
30. sep. 2010 15:14
# 10
Hvis der kommer et, så også her!

Men... ellers er der jo desværre kun dyrt hw, store leveringsgebyrer, grimme hjemmesider og Post Danmark forsendelse tilbage. Æv.
Gravatar #12 - Decipher
30. sep. 2010 15:46
Kjeldsen (5) skrev:
Oversættelse: Danske Bank for penge istedet for skat. Vi er skat, vi mister de penge.


Men hvis man har et problem med det, så skal man skrive til sin folketingspolitiker, for sådan er konkursloven nu engang skruet sammen, så der er absolut intet underligt i det.
Gravatar #13 - c4m3d
30. sep. 2010 16:04
Woo, hvor mon man skal møde op for at afhjælpe dem med stumper :)

Kunne godt bruge nogle dele til en server :d
Gravatar #14 - SuperJohn
30. sep. 2010 16:04
Vi havde sjovt nok lige om arrest idag i Tingsret på uni.. Så sjovt at se det i praksis.
Der er altså ikke noget underligt i det. En arrest er et "forstadie" til en retssag. Den kan så blive til noget, eller ej. Og fordi der ikke er et decideret anklageskrift (som sikkert er under udvikling), er kreditorer i deres gode ret til stadig at hive ting ud af boet.
Gravatar #15 - cjoey
30. sep. 2010 16:45
I kan være sikre på at det bliver solgt samlet til en af konkurrenterne i branchen, så ophørsudsalg bliver der ikke.

Alternativt, og måske mere sandsynligt, sælges lageret billigt til én af ejernes pakistanske venner, som så starter en ny webshop. Man må sige at billige varer og en opskrift på momssnyd er et godt grundlag for at tjene penge...
Gravatar #16 - felixnutella
30. sep. 2010 19:20
Athinira (4) skrev:
Say what? Hvis du har penge til gode i et selskab, hvad fanden er der så af "dårlig stil" ved at trække dem i land hvis du kan?

Hvis du var bestyrer eller direktør i et aktieselskab ville jeg gerne se dig forsøge at stille dig op foran dine aktionærer og forklare dem at det er dårlig stil at hive deres penge i land. Så kan vi jo se hvor længe du ville beholde dit job :o)

Sikkert nok fordi at bankerne får i hoved og røv i forvejen. Tuder når de ikke lige har et overskud på 1mia+. Samtidig bliver den almindelige forbruger ofte ladt i stikken i et sådan tilfælde.
Gravatar #17 - Athinira
30. sep. 2010 20:42
felixnutella (16) skrev:
Sikkert nok fordi at bankerne får i hoved og røv i forvejen. Tuder når de ikke lige har et overskud på 1mia+. Samtidig bliver den almindelige forbruger ofte ladt i stikken i et sådan tilfælde.


Siden det åbenbart er røget over hovedet på dig vil jeg informere dig om at bankerne har lidt meget stort under finanskrisen. Hvorfor tror du at tonsvis af banker er lukket, mens andre banker (som Amagerbanken) her kæmpe krise?

At sige bankerne får i hoved og røv er næppe helt retfærdigt. Lyder nærmere som om du har ondt i røven over et eller andet :o)
Gravatar #18 - Mamad (moveax1ret)
30. sep. 2010 20:51
nah, det må være bankerne der har det
Gravatar #19 - arne_v
30. sep. 2010 20:57
Athinira (17) skrev:
At sige bankerne får i hoved og røv er næppe helt retfærdigt.


Den danske stat har:
- betalt over 6 milliarder kroner til Roskilde Bank
- som del af Bank Pakke 1 lovet at dække tab udover de første 35 milliarder kroner (som bankerne selv skal dække)
- som en del af Bank Pakke 2 udlånt 100 milliarder kroner til banker (og realkredit)

Det er vist meget retfærdigt at sige at den danske stat har givet meget til bankerne.

Athinira (17) skrev:
Siden det åbenbart er røget over hovedet på dig vil jeg informere dig om at bankerne har lidt meget stort under finanskrisen. Hvorfor tror du at tonsvis af banker er lukket, mens andre banker (som Amagerbanken) her kæmpe krise?


Den kendsgerning at bankerne har haft store tab, fordi de har udlånt mange penge til folk (specielt ejendom spekulanter) som ikke har kunnet betale pengene tilbage har ikke rigtigt noget at gøre med om bankerne har fået eller ej.

PS: Med hensyn til det som startede denne subtråd, så kan jeg heller ikke se noget galt i at Danske Bank profit maksimerer indenfor lovgivningens rammer. Sådan fungerer den private sektor altså i Danmark.
Gravatar #20 - Athinira
30. sep. 2010 21:24
arne_v (19) skrev:
Den danske stat har:
- betalt over 6 milliarder kroner til Roskilde Bank
- som del af Bank Pakke 1 lovet at dække tab udover de første 35 milliarder kroner (som bankerne selv skal dække)
- som en del af Bank Pakke 2 udlånt 100 milliarder kroner til banker (og realkredit)

Det er vist meget retfærdigt at sige at den danske stat har givet meget til bankerne.


Der er forskel på at "Give meget til" og "At få i hoved og røv".

Når den danske stat betaler de penge til bankerne er det ikke fordi de er gavmilde. Det er fordi at det er skadeligt for kunderne og landet at lade bankerne sejle i deres egen sø. Det er jo ikke med god vilje at bankerne ser sig nødsaget til at skulle modtage støtte om staten for at overleve :)
Gravatar #21 - bartel
30. sep. 2010 22:15
Hmm... De eneste der har penge i klemme er faktisk bankerne. Bankpakke 1 er 100% finansieret af bankerne.

Omkring 7,5 mia. kr. om året bliver indtil 30. september 2010 brugt til en form for forsikringspræmie, og penge går direkte til statskassen, hvis der ikke siden bliver brugt af dem. Godt 10 mia. kr. bliver brugt i forbindelse med dækningen af diverse forpligtelser i de nødlidende banker. I slutningen af 2009 var dette beløb dog opgjort til omkring 5,8 mia. kr. Kun hvis der mangler penge ud over 35 mia. skal staten til lommerne. Det bliver ikke tilfældet!

Bankpakke 2 dækker over et udlån på ca. 100 mia. til bankerne til en rente på ca. 10% (kan vist godt kaldes ågerrente i disse tider). Så gæt en gang hvorfor det er blevet sværere og dyrere at låne penge i banken ?

Alt i alt er finanskrisen en rigtig god forretning for STATEN som indkasserer en kæmpe ekstra SKAT i form af den uudnyttede garanti fra bankpakke 1 og en klækkelig renteindtægt fra bankpakke 2.
Gravatar #22 - moulder666
30. sep. 2010 22:32
Det kan også lige nævnes som en tilføjelse til #21, at staten indtil videre ser ud til at kunne tjene ganske fornuftigt på Bankpakke 2. Som de også skriver her er ca. 60% af lånene til Danske Bank...og dermed så tæt på sikker profit, som man overhovedet KAN komme i DK.

Så ja - bankerne har da fået ganske mange penge stillet til rådighed, men der er sgutte noget altruisme indblandet - det er god forretning! Og vi har (heldigvis) ikke engelske eller amerikanske tilstande, hvor de ekstra tilskud blev opfulgt af kæmpe lønstigninger til ledelsen og lignende!

Dermed ikke sagt, at der ikke er nogle sorte får blandt bankerne i DK...det kan man jo desværre se.
Gravatar #23 - arne_v
1. okt. 2010 02:51
Athinira (20) skrev:
Der er forskel på at "Give meget til" og "At få i hoved og røv".


Der er vist ikke forskel i substansen kun i sprogbruget.

Athinira (20) skrev:
Når den danske stat betaler de penge til bankerne er det ikke fordi de er gavmilde. Det er fordi at det er skadeligt for kunderne og landet at lade bankerne sejle i deres egen sø.


Der er forskellige hypoteser omkring hvorfor staten har lavet de to bankpakker - et par af de mest nævnte er:
1) hensynet til samfundsøkonomien
2) store bidrag fra sektoren til regerings partiernes valgkamp

Umiddelbart lyder #1 mest sandysnlig.

Men uanset hvad motivet måtte være, så ændrer motivet jo ikke på at bankerne har fået penge.

Athinira (20) skrev:
Det er jo ikke med god vilje at bankerne ser sig nødsaget til at skulle modtage støtte om staten for at overleve


De valgte at udlåne mange penge til risikable låntagere.

De valgte at tage imod statens penge da det gik galt.

At de uden tvivl havde foretrukket at det ikke gik galt er vel ligegyldigt.
Gravatar #24 - arne_v
1. okt. 2010 02:56
bartel (21) skrev:
Hmm... De eneste der har penge i klemme er faktisk bankerne. Bankpakke 1 er 100% finansieret af bankerne.


bartel (21) skrev:
I slutningen af 2009 var dette beløb dog opgjort til omkring 5,8 mia. kr. Kun hvis der mangler penge ud over 35 mia. skal staten til lommerne. Det bliver ikke tilfældet!


Det ved vi nu, men det var ikke givet da bank pakke 1 blev vedtaget.

bartel (21) skrev:
Bankpakke 2 dækker over et udlån på ca. 100 mia. til bankerne til en rente på ca. 10% (kan vist godt kaldes ågerrente i disse tider).


Der er vel kun 2 mulige forklaringer på hvorfor bankerne har taget imod de lån:
- renten er mindre end den rente markedet mener at bankerne burde betale og dermed at staten har foræret dem penge
- renten er større end den rente markedet mener at bankerne burde betale og at bankernes ledelse bevidst smider penge ud af vinduet


Gravatar #25 - Bundy
1. okt. 2010 05:26
arne_v (24) skrev:
Der er vel kun 2 mulige forklaringer på hvorfor bankerne har taget imod de lån:
- renten er mindre end den rente markedet mener at bankerne burde betale og dermed at staten har foræret dem penge
- renten er større end den rente markedet mener at bankerne burde betale og at bankernes ledelse bevidst smider penge ud af vinduet


Well, netop i denne tid lyder nr. 2 vel ikke helt usandsynlig? :D
Gravatar #26 - HenrikH
1. okt. 2010 07:59
Windcape (6) skrev:
PBS har lukket for betalinger, så folk kan ikke købe fra siden.

PBS er ejet, blandt andet af Danske Bank, så mon ikke det løser sig selv ret hurtigt? Eventuelt fordi pengene går til banken?
Gravatar #27 - ralious
1. okt. 2010 15:07
Jah så er håbet for alvor ved at være ude for at kunne få mit grafikkort refunderet
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login