Forskning i immunsystemet giver nyt behandlingshåb for HIV-smittede

Den markante forskel på almentilstanden hos en HIV-inficeret patient og en AIDS-ramt person skyldes hovedsageligt et voldsomt fald i kroppens CD4-positive T-celler, der normalt har en hjælpende rolle i forbindelse med aktivering af vores erhvervede immunsystem. Dette massive fald i antallet af T-celler har længe været anvendt diagnostisk til at give et overblik over sygdomsprogressionen, men ny forskning tyder nu på, at dette langt fra er den eneste mulige kliniske anvendelse.

Et hold amerikanske forskere har nemlig for nyligt påvist, at HIV kun står for drabet på en lille del af de omtalte T-celler, mens kroppen selv er ansvarlig for hovedparten af celledrabene.

Warner Greene, der er direktør for virologi og immunologi ved Gladstone Institutes, og hvis folk har lavet opdagelsen sagde således:

Warner Greene skrev:

“We thought HIV infects a cell, sets up a virus production factory and then the cell dies as a consequence of being overwhelmed by virus. But there are not enough factories to explain the massive losses”

Denne information åbner dørene for helt nye behandlingsmuligheder, hvor specifikke medikamenter i teorien kan anvendes til at hæmme kroppens destruktion af egne celler, og derved udviklingen af AIDS hos HIV-ramte.

Celler, der dør i forbindelse med HIV-infektioner, dør ved såkaldt pyroptose, der i modsætning til den bedre kendte apoptose, er en voldsom celledød, hvor genetisk materiale og kemikalier spredes ud i det omkringliggende væv. Dette tilkalder nye T-celler, der således kan blive inficeret, hvilket synes at være en vigtig komponent i HIVs patogenese.

Forskerne bag ovennævnte opdagelse har ved at blokere nøgleprocessor i denne cellulære process vist, at celledøden via pyroptose kan forhindres totalt, hvilket i praksis betyder en reduktion i celledød på hele 95 %.

Der findes allerede et eksisterende medikament, VX-765, der kan forhindrer pyroptose, og forskerholdet håber på, at nye eksperimenter snart kan bekræfte deres fund, og at behandlingen således snart kan anvendes i klinikken.