mboost-dp1
No Thumbnail
#1 For at få en raket sikkert ned skal den have en specielt elevationsvinkel. Denne vinkel kan teoretisk udregnes, og når den er udregnet kan man lave en funktion der viser den bedste elevationsvinkel til den givende afstand.
Altså hvilken bane raketten skal flyve i få ikke at brænde op.
Dvs. Man behøver ikke at kende højden for at få Niel Armstrong tilbage igen. :)
Altså hvilken bane raketten skal flyve i få ikke at brænde op.
Dvs. Man behøver ikke at kende højden for at få Niel Armstrong tilbage igen. :)
Hvad angår satelliter kan det nævnes at Low Earth Orbit er defineret som 160-2000km, hvilket blandt andet den internationale rumstation befinder sig i (omkring 320-340km ude).
Wiki om Low Earth Orbit: http://en.wikipedia.org/wiki/Low_Earth_orbit
Wiki om Low Earth Orbit: http://en.wikipedia.org/wiki/Low_Earth_orbit
#5-8: så foreslå en rettelse? Linket er lige under nyheden.
#0: Det lyder i mine ører som et definitionsspørgsmål.
Exosfæren fortsætter meget længere ud end de 118km og magnetosfæren endnu længere. Hvor atmosfæren ender og "rummet" begynder må i de fleste tilfælde være afhængig af hvilket ærinde man har.
#0: Det lyder i mine ører som et definitionsspørgsmål.
Exosfæren fortsætter meget længere ud end de 118km og magnetosfæren endnu længere. Hvor atmosfæren ender og "rummet" begynder må i de fleste tilfælde være afhængig af hvilket ærinde man har.
det kommer vel lidt an på hvor man er, er man ved en af polerne må der være kortere til grænsen, da der ved er en udvidende centrifugalkræft?
Fra jorden til rummet? Det er vel nærmere fra atmosfæren til rummet. Ellers kunne de jo bare have valgt jordens midte som fixpunkt, udregnet gennemsnitslængden fra midten og op til overfladen og defineret denne.
Dog undrer jeg mig lidt over, hvad man vil bruge dette til, andet end at det er nice to know. En raket skal jo nok komme op, hvis den får en ordentlig take-off.
Dog undrer jeg mig lidt over, hvad man vil bruge dette til, andet end at det er nice to know. En raket skal jo nok komme op, hvis den får en ordentlig take-off.
Tænkte ogs lige "århh, fuck mand". Jeg blev sq da næsten helt klaustrofobisk ved tanken om, at universet startede et sted. Så da jeg læste artiklen, var jeg mere sårn "... nu kan jeg sq sove roligt igen"
Faktisk er 'starten af rummet' defineret som 100 km over havets overflade. Så indtil definitionen ændres må det være 'atmosfæres afslutning' der er blev registreret.
#1, 11, 14 - Det er da i høj grad anvendeligt. Som de skriver på kilden, så har det generel betydning for rumforskningen, men i høj grad da for energiberegninger på jorden. Når forskere og ingeniører regner på jordens energiafgivelse- og optagelse fra rummet (kosmos + solen) har de netop brug for sådanne data til modellere systemet korrekt. Det kan eksempelvis være for at modellere temperaturstigninger i fremtiden som følge af klimaforandringer, kemiske processer i den øvre del af atmosfæren osv. Højden er vigtig i forbindelse med temperaturen, tyngdekraften og påvirkningerne fra rummet. Det er bestemt vigtigt at vide, hvor interaktionerne mellem atmosfæren og rummet foregår.
Derudover er grundforskning i.m.o. altid vigtig.
#5 #6 #7 #8 HELT enig.
Derudover er grundforskning i.m.o. altid vigtig.
#5 #6 #7 #8 HELT enig.
Bestemt enig.
Men, hvem af os ved, hvorvidt man modellere hvor meget grænsen flytter sig og hvornår, når man kender den ret præcist i en situation?
Og hvem af os kan entydigt konkludere, at man ikke kan beregne resten af den grænsens højde, når man ved et punkt - måske er det netop det man mangler.
Min pointe er, at det er de færreste, der har den fornødne viden til at bedømme hvorvidt resultaterne fra forsøget "kan bruges til noget" (inkl. mig selv). Nogle gange er folk bare for hurtige til at stemple nye opdagelser som værende ubrugelige, selvom de måske ikke har den fornødne viden til at vurdere det.
Men, hvem af os ved, hvorvidt man modellere hvor meget grænsen flytter sig og hvornår, når man kender den ret præcist i en situation?
Og hvem af os kan entydigt konkludere, at man ikke kan beregne resten af den grænsens højde, når man ved et punkt - måske er det netop det man mangler.
Min pointe er, at det er de færreste, der har den fornødne viden til at bedømme hvorvidt resultaterne fra forsøget "kan bruges til noget" (inkl. mig selv). Nogle gange er folk bare for hurtige til at stemple nye opdagelser som værende ubrugelige, selvom de måske ikke har den fornødne viden til at vurdere det.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund