mboost-dp1

Tesla

Forskere kan snyde Teslas Autopilot til at køre ind i modkørende trafik

- Via Ars Technica -

En gruppe forskere har kunne snyde Teslas selvkørende Autopilot-teknologi til at skifte vejbane – ikke ved at hacke, men med klistermærker.

Forskere fra Tencents Keen Security Lab har fundet frem til en metode, der kan få en Model S med Teslas Autopilot aktiveret, til at skifte vejbane ind i modkørende trafik.

Det eneste, det kræver, er tre klistermærker på vejen, som får systemet til at tro, at man skal skifte vejbane.

Forskerne gør opmærksom på, at fejlen er nem at udnytte, da det kun kræver materialer, som er nemme at få fat på.

Tesla siger, at det ikke er en realistisk bekymring, fordi chaufføren altid er i stand til at tage over for Autopilot-systemet.

Tidligere undersøgelser har også gjort opmærksom på lignende fejl, hvor ændringer i omgivelserne – som klistermærker på skilte – har givet selvkørende biler problemer. Forskerne ønsker at gøre producenter opmærksom på denne type fejl.

Tesla-chefen Elon Musk har tidligere i år sagt, at han tror på, at deres biler kan være ‘fuldt selvkørende’ senere i år – læs mere her.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
3. apr. 2019 09:52
Nu må vi se om denne sag vil klistre til Tesla og om de kommer til at Mærke det fremover.
Gravatar #2 - solen
3. apr. 2019 09:59
Naturligvis kan chaufføren manuelt ændre retning, når bilen holder under en stor lastbil.
Gravatar #3 - Ni
3. apr. 2019 10:14
Et stort rødt skilt med en hvid stribe i midten kan tilgengæld ikke snyde en menneskelig chauffør til at tro, at han ikke må køre den vej... Hey, wait a minut!!!
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
3. apr. 2019 10:41
Jeg læste for noget tid siden en nyhed herinde hvor man ved et par "uskyldige" klistermærker på et stopskilt kunne snyde en autopilot.
Gravatar #6 - Ni
3. apr. 2019 11:39
Kunne de ikke komme med forskning som viser, om selvkørende er mere eller mindre sikre at have som chauffør end mennesker?
Gravatar #7 - nwinther
3. apr. 2019 11:52
Ni (6) skrev:
Kunne de ikke komme med forskning som viser, om selvkørende er mere eller mindre sikre at have som chauffør end mennesker?


Det er ret beset underordnet. Spørgsmålet bliver, hvem der pådrager sig ansvar. Hvis jeg kører en mand ihjel, er det mit ansvar og min forsikring som dækker.
Hvis den selvkørende bil kører en mand ihjel, vil det så fortsat være mit ansvar, eller er det producenten? Der kan tales for, at forskellige lande vil få forskellig lovgivning, især i den periode vi bevæger os ind i, mellem den chaufførte og den 100% selvkørende bil.
Gravatar #8 - Ni
3. apr. 2019 12:22
#7 Det er så et helt tredje perspektiv... Men man har altid kunne lave skiltning som snyder/vildleder føreren af en bil, AI som menneske. Så det forskerne har fundet er lidt uinteressant i min optik.
Gravatar #9 - Ufomekaniker
3. apr. 2019 18:45
Vildlede en Tesla? Hvad med den her grumme satan?

https://www.version2.dk/artikel/med-denne-sdr-kan-...
Gravatar #10 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
4. apr. 2019 05:51
Andreas Ellemann (5) skrev:
#4 https://newz.dk/klistermaerker-forvirrer-selvkoere...


Tak ... det var alligevel lidt længere tid siden end jeg lige havde regnet med xD
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login