mboost-dp1

www.politi.dk

Forsinket politi-projekt forsinkes yderligere

- Via Version2 - , redigeret af Avenger- , indsendt af arne_v

Politiet skulle have haft et nyt digital system ved navn Polsag til at afløse et ineffektivt manuelt system tilbage i 2008, men det blev udskudt, da leverandøren, CSC, ikke kunne få det til at fungere.

Med forsinkelsen var det meningen, at Polsag skulle gå i pilotdrift her i efteråret 2010 på Bornholm, men ifølge Version 2, så kommer det ikke til at holde.

Det vurderes nu, at pilottesten først kan starte til næste år, hvilket vil få konsekvenser for implementeringen i resten af landet, der ligeledes vil blive forsinket.

Det er uklart, hvad der er årsag til den nye forsinkelse, men tidligere er det primært CSC, der har fået skylden, men også tildels på grund af tilretninger i systemet fordi lovgivning er blevet ændret, samt nye ønsker fra Rigspolitiet.

De mange forsinkelser kan også mærkes på budgettet, der for længst er blevet overskredet. Seneste opgørelse i juni i år afslørede et budgetskred på 177 %, fra 153 mio. kroner til 425 mio. kroner.

Læs også: It-skandale i politiet eskalerer





Gå til bund
Gravatar #1 - vooze
24. aug. 2010 08:18
For lige at lyde lidt EB-agtig. Så kunne de penge vel været blevet brugt til politi på gaden?
Gravatar #2 - zymes
24. aug. 2010 09:01
272 millioner... "Ups.." siger chefen, også sker der ikke mere ved det.
Gravatar #3 - ghostface
24. aug. 2010 09:13
#1 jo det kunne de, men hvis vi havde den holdning til udvikling så havde politet stadig rendt rundt med vægterstokke i røde uniformer .

Udvikling koster penge, der bruges også penge når de skal undersøge hvilken bil, våben eller lign. der skal bruges.

At et offentligt IT projekt løber over budget er der vist ikke noget nyt i.

PolSag's formål er netop at minimere den tid betjenten skal sidde ved skrivebordet og maksimere hans tid i patruljevognen.
Gravatar #4 - telepop
24. aug. 2010 09:32
#3:
Ideen er også god nok... Det er nok mere ved planlægning, udbud og opstart, at der burde komme nogle kompetente mennesker ind over.
Nu tør jeg ikke sige om det gør sig gældende her, men når en kommune laver såden en udbudsrunde eller hvad de kalder det, ser man jo ofte at det ikke handler om hverken pris eller kompetencer, men blot om hvilket firma der er villig til at støtte den kommunale chefs søns boldklub. Dem der donerer mest får opgaven.
Hvis det var et privat firma der startede det her projekt istedet, er jeg sikker på det havde stået klart og færdigt nu, og det ville have kostet 100 millioner.
Gravatar #5 - moso
24. aug. 2010 09:41
For også at lyde EB-agtig, så går jeg ud fra at det er os almindelige skatteborgere, der betaler ekstraregningen?

På den anden side set, hvad gør 272 millioner oven i de i forvejen ufinansierede skattelettelser?
Gravatar #6 - webwarp
24. aug. 2010 10:16
Det er så tiltrængt med at få indført moderne IT hos politiet, problemet er jo blot at de, der sidder hos politiets IT-afdeling jo desværre ikke er IT-professionelle men politi-folk med hygge-interesse for IT, det er dømt til at gå gal, og derfor de også sidder i situationen idag med frygtelige analoge løsninger.

Bare hør citatet her fra deres hjemmeside
http://www.politi.dk/Koebenhavn/da/kontakt/ skrev:
Nedenstående blanketter, der vedrører bevillingssektionen, kan udfyldes på skærmen eller printes ud og udfyldes på skrivemaskine.


http://avisen.dk/politiets-udstyr-er-elendigt_85407.aspx skrev:
I Glostrup bruger betjentene en nedslidt skrivemaskine, når de skal skrive navnet på en anholdt, de har taget et billede af.
Gravatar #7 - p1x3l
24. aug. 2010 10:46
så lær da forhelvede at lave et it-project sæt jer ned tænk rigtig godt over det og så lav det ... man ka jo forhelevede heller prøve med 25 forskellige mursten når man bygger et hus -.-

oh well i give up

sitenote: sker der for newz.dk idag Loading... loading ... loading...
Gravatar #8 - Mort
24. aug. 2010 10:56
Det er samme historie som gentager sig hver gang: Et stort projekt sættes i udbud, en af de 3 største firmaer byder på projektet og den billige vælges. Udviklingen går i gang og derefter ændres kravene konstant, hvilket ender med en kæmpe regning som de ansvarlige læsser af på statskassen - Hvilket vil sige borgerne i landet.

Det offentlige kan ikke udbyde IT projekter, det må være på tide at andre overtager den opgave fra det offentlige, så der kan blive styr på hvilket produkt det er der er behov for, inden udviklingen går i gang. Først da kan regningen for et forsinket projekt læsses over på udbyderen.
Gravatar #9 - Nucifer
24. aug. 2010 11:26
Som #6 siger, så er problemet med offentlige IT-projekter meget ofte, at de personer, der skal give specifikationerne til udviklerne, er fuldstændigt blanke.

Så projekterne kommer ofte til at forløbe sådan, at udviklerne får stukket et sæt specifikationer i hånden, som nærmest er volapyk. De stakkels udviklere gør hvad de kan for at levere et produkt, som lever op til de givne specifikationer, og når første beta så leveres til gennemsyn af de ansvarlige hos kunden, så kan de - i fuld overensstemmelse med sandheden - sige "jamen, det var jo slet ikke det, vi mente".

Så skal der en lang snak til for at finde ud af, hvad det faktisk er, kunden gerne vil have. Ofte er IT-leverandøren nærmest nødt til at underkaste kunden tortur for at få de nødvendige oplysninger. Og i det offentlige er det jo så ekstra sjovt, fordi der undervejs kan nå at komme ny lovgivning, som hverken leverandøren eller kunden på forhånd kunne have taget højde for. Og så er man nødt til gennemarbejde hele projektet forfra for at finde ud af, hvilke praktiske konsekvenser lovgivningen har.

Jeg kan sgu godt se, hvor milliarderne forsvinder hen.

Med alle de fiaskoer, der efterhånden har været, burde man overveje noget i retning af et IT-ministerium med ansvar for, at offentlige IT-projekter ikke ryger i den grøft, jeg netop har beskrevet.

Men hov, hvad ser jeg? Det ligger sørme allerede under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ansvar for "Koncern IT-strategi" for det ganske danske land!

...Hvornår fanden har en indenrigsminister sidst levet op til DET ansvar?
Gravatar #10 - ghostface
24. aug. 2010 11:33
#9 så lang tid der bruges danske virksomheder (som i at opgaven løses herhjemme) så er det jo som sådan heller ikke spildt.

Virksomheden beskattes af pengene (måske hvis de har overskud)
Medarbejderne der arbejder her i landet (hvilket på disse danske projekter nok oftest er tilfældet) beskattes og lur mig om ikke største delen betaler topskat, omend så af nogle af pengene.
Penge medarbejderne så i primært går ud og betaler lån, husleje, mad osv. for, som igen beskattes af sælgeren.

Jeg vil næsten tro 70-80% af det staten køber noget for ryger direkte tilbage igen over (den famøse) tid.
Gravatar #11 - SAN
24. aug. 2010 12:10
#0 skrev:
et budgetskred på 177 %, fra 153 mio. kroner til 425 mio. kroner.


Der er vist noget i vejen med et af de tal! 177% af 153 er i hvertfakd kun 270,81.
Gravatar #12 - arne_v
24. aug. 2010 12:13
#11

Men hvad er 153 + 270.81 ?
Gravatar #13 - SAN
24. aug. 2010 12:16
Ahh, du har self ret, læste det som at de havde brugt 177% af budgettet, men de har self brugt 277%

Beklager! (godt at sommerferien er ved at være slut :-P )
Gravatar #14 - Kordonme
24. aug. 2010 13:20
Giv mig 425 mio. kroner., så skal i fandme få lavet lige hvad i vil have. For satan da, det er næsten svineri!
Gravatar #15 - Spiderboy
24. aug. 2010 14:16
#flere
Det er uklart, hvad der er årsag til den nye forsinkelse, men tidligere er det primært CSC, der har fået skylden, men også tildels på grund af tilretninger i systemet fordi lovgivning er blevet ændret, samt nye ønsker fra Rigspolitiet.

Jeg synes ikke man kan give CSC 100% af skylden for forsinkelsen.
Gravatar #16 - arne_v
24. aug. 2010 14:18
Kordonme (14) skrev:
Giv mig 425 mio. kroner., så skal i fandme få lavet lige hvad i vil have.


Ingen forhindrer dig i at byde.

Men ....
Gravatar #17 - arne_v
24. aug. 2010 14:22
Spiderboy (15) skrev:
Jeg synes ikke man kan give CSC 100% af skylden for forsinkelsen.


Kunden har naturligvis også et ansvar for at projektet kører.

Men ændringer kan både være årsag til og konsekvens af forsinkelser. Når systemet oprindeligt var tiltænkt til at gå i drift i 2008 og nu først kommer i drift i 2011, så kan det være årsager til ændringer, da den oprindelige krav spec er lavet til love og politi i 2008 og både love og politi ændrer sig på 3 år.
Gravatar #18 - Nucifer
24. aug. 2010 16:46
#10

Tjek. Staten får sendt penge i cirkulation. Dét tror jeg bare godt, at man kan gøre på en lidt mere målrettet og udbytterig måde.

For eksempel kunne man give de der sygeplejersker en lønforhøjelse. Eller folkeskolelærerne.

Men det er selvfølgelig bare vilde spekulationer fra min side...
Gravatar #19 - XorpiZ
24. aug. 2010 17:26
#18

Måske ikke supersmart med lønforhøjelser i disse tider, hvor der er et underskud på ~78 mia. på budgettet :>
Gravatar #20 - Alrekr
24. aug. 2010 17:41
#18, #19 og samtidig mener de, at der er et lønforspring for de offentlige medarbejdere (GISP!!), så der er ikke lønforhøjelse i sigte..
Gravatar #21 - arne_v
24. aug. 2010 18:28
#17

En af konlusionerne på dette er naturligvis at IT projekter som løber over 5 år er ca. lige så attraktive som kolera og malarie samtidigt!
Gravatar #22 - Honse
25. aug. 2010 12:37
#15

Man må gå ud fra at Polsag er tiltænkt en længere levetid end frem til næste lovændring. Derfor må man også formode love og regler er en forholdsvis dynamisk størrelse i systemet der let kan tilpasses.

Man må have taget højde for lovændringer, både under udvikling og i hele systemets levetid. Ellers peger skylden igen tilbage på projektledelsen (CSC formoder jeg).
Gravatar #23 - Nucifer
25. aug. 2010 14:34
#19 og 20

...men hvis man absolut VIL sende penge i cirkulation fra statens side (hvilket er normal procedure i tider med lav-konjuktur), så skal man nok vælge at bruge dem på noget, hvor staten faktisk også får en service retur. Ellers er der ikke så meget win-win over det.

#22

Hvad hvis lovændringen handler om den måde, som offentlige data må behandles på? Utroligt dumt at vedtage sådan et lovforslag midt i et løbende IT-projekt, men det kan jo smutte, det skidt... Især hvis lovgiverne panikker, når en-eller-anden tilfældig person smutter ind på en politistation og stjæler et par mapper med oplysninger om verserende rocker-sager. Får det en klokke til at ringe? :-)
Gravatar #24 - arne_v
31. aug. 2010 00:13
#22

Det er meget svært at tage højde for fremtidige krav. Forsøg mislykkes næsten altid.

Man skal derfor regne med løbende maintenance gennem produktets levetid.

Men løbende maintenance på et produkt som ikke er taget i brug giver nogle testmæssige, konfigurationstyrings og projektledelses udfordringer. For nu at udtrykke det diplomatisk.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login