mboost-dp1

SXC - Gokoroko

Folkeskolen skal have økonomisk it-indsprøjtning på halv milliard kroner

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Folkeskolen er i flere omgange blevet kritiseret for ikke at give eleverne den rette viden inden for it samt tidsvarende it-udstyr at arbejde med. Regeringen vil nu gøre noget ved dette, og i et nyt forslag vil de afsætte en halv milliarder kroner til at forbedre it-foholdene.

Forslaget er en del af et nyt udspil til en reform af folkeskolen, hvor it vil spille en nøglerolle.

Undervisningsministeriet skrev:
Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen.

For at sikre den bedste udnyttelse af midlerne, skal der foretages en række mindre test, hvor udvalgte skoler i samarbejde med it-leverandører og Kommunernes Landsforening skal udarbejde en standardkontrakt til brug i alle skoler.

Der lægges også op til, at elever, der har deres egen computer, må bruge disse mere i undervisningen.

Du kan læses hele udspillet hos Undervisningsministeriet (pdf). Målet er at starte op med reformen i 2011.





Gå til bund
Gravatar #1 - el_barto
8. dec. 2010 13:04
Hurra, flere tests og kontrakter. De kunne starte med at fjerne den påtvugne indkøbsaftale, så skal skolerne sgu nok selv finde den ½ milliard på budgettet. Suk...

...og de har lige fjernet loftet på 28 elever i hver klasse. Det skal nok hjælpe yderligere på kvaliteten i folkeskolen! >:(

Hverken skolelederne eller lærerne vil have endnu en reform, jeg hørte lige i morges at der har været lavet nye regler på skoleområdet hver 4. måned i gennemsnit i den tid regeringen har siddet (og sovet)!
Gravatar #2 - Alrekr
8. dec. 2010 13:05
Genialt! Lad da folkeskoleelever tage deres bærbare computer med, så de kan have deres fokus alle andre steder end i undervisningen. På universiteter og i gymnasier, hvor man burde blive mere og mere ansvarlige, er der mange, mange elever, der bruger deres computer til alt andet end skolesager - det bliver nok ikke bedre i folkeskolen.
Gravatar #3 - MiniatureZeus
8. dec. 2010 13:09
Problemet er ikke så meget den manglende IT (Stort set alle nyerere skoler har installeret smartboards, i hvert fald i KBH) men mere lærernes manglende vilje til at bruge det. Således var jeg i praktik sidste år på en skole hvor alle klasselokaler havde smartboard, men når man gik rundt og så ind i klasserne ved undervisning, bruger 95-98 % af lærerene den goe' gamle grønne tavle til almindelig undervisning, og ikke deres nye fanzy smartboard... Sådan er det også på den skole jeg er nu, hvor der er 3-4 klasser som har smartboards hængende, men de bliver kun brugt når der skal ses film, og det er for det meste af de andre klasser..
Gravatar #4 - +sion+
8. dec. 2010 13:33
MiniatureZeus (3) skrev:
Problemet er ikke så meget den manglende IT (Stort set alle nyerere skoler har installeret smartboards, i hvert fald i KBH) men mere lærernes manglende vilje til at bruge det. Således var jeg i praktik sidste år på en skole hvor alle klasselokaler havde smartboard, men når man gik rundt og så ind i klasserne ved undervisning, bruger 95-98 % af lærerene den goe' gamle grønne tavle til almindelig undervisning, og ikke deres nye fanzy smartboard... Sådan er det også på den skole jeg er nu, hvor der er 3-4 klasser som har smartboards hængende, men de bliver kun brugt når der skal ses film, og det er for det meste af de andre klasser..


Jeg har nøjagtig samme oplevelse i min praktik... Ikke engang på mit seminarium kan underviserne finde ud af at bruge de ukristelige dyre smartboards.
Vi har så travlt med at implementere nye teknologier, som er langsomme, klodsede og mere eller mindre ubrugelige. Hvorfor ikke få styr på grund kompetencerne inden vi hiver smartboards m.m ind i undervisningen??
Brug færre penge på smartboards og flere på at få klassekoefficienten ned på under 25!!! JESUS CHRIST!!!
Gravatar #5 - Barnebarn
8. dec. 2010 13:48
Ovenstående eksempler med smartboards er et godt eksempel på manglende overblik over hele problematikken og blindhed over for at teknologi i sig selv løser alt.

Det er normalt skolerne selv - eller skole centrene på rådhusene, som får en god idé - fx. smartboards - og derefter indhenter tilbud og priser og får lavet business cases, som øverste ledelse eller politikerne godkender (alt efter prisniveau).

Alle pengene, som er blevet tildelt projektet, bliver så brugt på køb og opsætning af disse smartboards - og når pengene er brugt op har alle glemt den lille detalje, som hedder opkvalificering/undervisning af brugerne af denne nye teknologi.

Men er det regeringens skyld? Eller er det skolerne selv? Eller kommunen?

I min verden er det ikke regerings skyld. De har jo givet en stor pose penge, som er skolernes budget og sagt til kommunerne: Her er pengene - forvalt dem ordentlig ud for disse overordnede retningslinjer!

At Kommunerne/skolerne så gør som den lokale alkoholiker på bænken foran rådhuset, når han får sine dagpenge og blot bruger løs uden at sikre sig de kan holde hele vejen - ja så nytter det jo ikke meget.
Gravatar #6 - OpenSourceCookieKid
8. dec. 2010 14:19
Alrekr (2) skrev:
Genialt! Lad da folkeskoleelever tage deres bærbare computer med, så de kan have deres fokus alle andre steder end i undervisningen. På universiteter og i gymnasier, hvor man burde blive mere og mere ansvarlige, er der mange, mange elever, der bruger deres computer til alt andet end skolesager - det bliver nok ikke bedre i folkeskolen.


Nu har jeg jo' så min Macbook med i skole hver eneste dag, og jeg har ingen problemer med at holde min opmærksomhed på undervisningen, overhovedet.
Og hvis du tænker på at eleverne går ind på Facebook og lign. i timen, så er det jo for-søren da ikke sværere end at blokere for siden.
Faktisk har min Macbook kun bidraget positivt til undervisningen, da jeg har været med en klar fordel over de andre elever (uden bærbare), da jeg har kunne tage referat af debatter mindst 10 gange så hurtigt som de andre. Jeg har også mulighed for at rette hurtigt i mine noter, og hurtigt få dem frem og klar. Ikke nok med det, har der også være visse situationer hvor min lærer har været i tvivl , og så har jeg hurtigt fundet informationen frem via Wikipedia og andre portaler.

Tror der er noget du har misforstået...
Gravatar #7 - Remmerboy
8. dec. 2010 14:30
½mia er nemt at finde.
f.eks lave kontrakter der ikke giver bonuser/gyldne håndtryk for fejlslagen projekter/ledelse.
eller
afsked inkompetente ledere.
eller
afbureaukratisering (f.eks nævnte #1 med indkøbsaftale).

så er der også endda råd til at sende lærere på kurser
Gravatar #8 - dragelarve
8. dec. 2010 14:40
Da jeg gik i folkeskole, fik man lov til at komme over i "data" to gange om måneden, hvis man var heldig. Det var de lykkeligste timer derovre. Jeg kan tydeligt huske, hvordan der var en lille turbo-knap, der straks fordoblede processerkraften fra 33 mhz til 66. Det var tider ..
Gravatar #9 - Siggehandf
8. dec. 2010 14:53
Nu kan jeg ikke lige se hvordan eleverne skal forbedre DERES it kundskaber ved at se på et smartboard.

Noget andet er tid. Det er bare 9/10 gange hurtigere at skrive noget på tavlen, end at skal til at have gang i en computer som knap nok kan trække et smartboard. Og så er der lige det med det kommunale it netværk, som for det meste er udtroligt langsomt til at få sig logget på.

Skal smartboardet bruges, skal man afsætte 10min til "load", HVIS der så ikke lige er et eller andet galt. Til talven, ja... man kan vel komme ud for at skal have noget kridt op af tasken.

IT er fint, hvis det virker ordenligt. Det mener jeg så ikke det gør, ihvertfald ikke på en brugbar måde.

Her efter kan vi så snakke software begrænsninger osv osv
Gravatar #10 - Slettet Bruger [2883524574]
8. dec. 2010 15:23
Tvivler på hvor meget en halv milliard hjælper alle skoler med IT-udstyr.

Kan huske i min gamle folkeskole (2 år siden) deres bærbare brugte 10 minutter på at starte op, hvorefter man skulle bruge endnu 5 minutter før skrivebordet var klar..
Gravatar #11 - Remmerboy
8. dec. 2010 17:05
laksemand (8) skrev:
en lille turbo-knap, der straks fordoblede processerkraften fra 33 mhz til 66. Det var tider

vores turboknap halverede processorkraften fra 66mhz til 33mhz :(
Gravatar #12 - ipwn
8. dec. 2010 19:48
Alrekr (2) skrev:
Genialt! Lad da folkeskoleelever tage deres bærbare computer med, så de kan have deres fokus alle andre steder end i undervisningen. På universiteter og i gymnasier, hvor man burde blive mere og mere ansvarlige, er der mange, mange elever, der bruger deres computer til alt andet end skolesager - det bliver nok ikke bedre i folkeskolen.


Det er noget andet på et Universitet, da det er dit eget ansvar at kunne pensum. I kedelige trivielle timer er det dejlig at kunne lave noget mere produktivt end at høre på professoren. Heldigvis har jeg haft flest interessante timer, og har derved den sjældent fremme. Modsat gymnasier osv., er det jo her også valgfrit at møde op, hvilket er ganske normalt da man bliver nød til at prioterer obligatorisk arbejde over øvelses timer når det bliver presset.

Jeg er enig i at der i folkeskolen samt på ungdomsuddannelserne skal være nogle restriktioner. Jeg var ihvertfald ikke moden nok til det i sin tid. Men det er en subjektiv vurdering.

#6 Det prøvede jeg, men opgav. Jeg er stadig fan af papir og kuglepen. Men det er fremfor alt fordi at der bruges meget matetik i min undervisning, og det tager alt for langt tid at lave formler på en computer.

Til rapporter, søgning, læsning mv., er computere jo essentielle. Det skal der helt klart undervises i. Jeg ser hellere at børn lærer at finde alt deres materiale på nettet, fremfor bruger biblioteket fysisk. (De skal så helst lære at bruge bibliotekerne digitalt, da almene hjemmesider i hovedreglen ikke er velegnet kildemateriale)

Måske noget undervisning i hvordan man skriver matematiske formler på en computer. Det er dælme ikke trivielt. Jeg har faktisk aldrig fundet ud af det i Office. Bruger nu Latex istedet, da det i det mindste giver mening, men det kan jeg ikke forestille mig er praktisk til almindelige mennesker :) Og nej, f(x)' = x^2*y^2 er ikke et format der skal godtages :| (Jo mindre det er programmering der laves hehe)
Gravatar #13 - Alrekr
8. dec. 2010 20:17
#6, #12, det er den generelle opfattelse jeg har gennem min undervisning. Der er mange (mig selv inkl.) der ikke koncentrerer sig så super meget om timerne i det øjeblik man kommer på internettet. I folkeskolen må det jo snart blive værre.

#12, så har du ikke prøvet med Office 07 eller 10? Det er meget lettere end i LaTeX. Du trykker, i Word, på Alt+Shift+0, og skriver det, som du vil (eks. f(x)'=x^2+y^2), og så formaterer Word det ordentligt. De fleste specialtegn har genveje (\cdot for gangetegnet (prik), \int for integrale, \pi for pi, \Delta for delta-tegnet, \LeftRightarrow for <=> osv.). Ved brøker bruger du bare / - lidt nemmere end at skulle skrive frac{...}{...}. Bare et hint. Se i øvrigt om Microsoft Mathematics

At LaTeX så giver et meget pænere resultat overall, er nemmere at formatere tekst i og kan håndtere langt større mængder tekst, det er så en anden sag.
Gravatar #14 - aben
8. dec. 2010 21:16
Da jeg var knajt fik vi først en lommeregner i 7. klasse. Og der var ikke internet på den.

Faktisk var der ikke noget der hed internet dengang, andet end dybt inde i DARPA.

...

børn skal ha' nogen lussinger, og så skal de lære at læse på den gode gammeldags fysiske måde. Med bøger og med papir og blyant.

og

forældrene skal mere på banen og ta' ansvar, frem for bare at kræve og kræve. Mange forældre har den indstilling, at "de betaler jo verdens højeste skat", og derfor kan de også tillade sig at stille mange krav. Men de overser til gengæld fuldstændigt at de selv har et ansvar...

og det er der kraftedeme mange idag der overser.

og de skulle ha' nogen tramp i skridtet.

MANGE tramp.
Gravatar #15 - Windcape
8. dec. 2010 21:53
ipwn (12) skrev:
Jeg har faktisk aldrig fundet ud af det i Office.
Du bruger også TeX til formler i Office.

Du skal bare ikke bruge tid på at kompilere før du kan se om du har lavet en fejl.
Gravatar #16 - xizzor86
10. dec. 2010 16:19
Jeg har aldrig set en folkeskolelærer med bedre it-kompetencer end en 4. klasses elev. Hvorfor ikke bare give for en halv millard kroners it til aberne i zoo?

I stedet for en krampagtig panikløsning til folkeskolen, tror jeg at man skal til at uddanne nogle bedre lærere.

De har f.eks. stadig 15 tommers CRT-skærme på læreruddannelsen i Århus (går forbi hver dag og græmmer mig!)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login