mboost-dp1

Google

Før USA-forbud: Huawei og Google arbejdede på smart-højtaler

- Via The Information -

Huawei droppede en smart-højtaler, som de lavede i samarbejde med Google, efter det amerikanske handelsforbud trådte i kraft.

I september skulle Huawei have afsløret en smart-højtaler med Google Assisant, som de har arbejdet på i mere end et år i samarbejde med netop Google.

Men de planer blev droppet, efter USA tilføjede Huawei til deres såkaldte entity-list, der i praksis forbyder amerikanske virksomheder at arbejde med det kinesiske selskab.

Huawei ville have afsløret smart-højtaleren ved en tech-konference i Berlin og ville efterfølgende have solgt den i blandt andet USA.

Huawei og Google arbejdede angiveligt også på at gøre Huaweis smartphones kompatible med Android Auto.

Trumps handelsforbud mod Huawei har haft store konsekvenser for det kinesiske selskabs produkter, da de indtil videre er blevet afskåret fra at købe software og hardware af Google samt selskaber som Intel, Qualcomm og endda ARM.

Læs også Huawei fyrer 600 ansatte fra amerikansk forskningsafdeling efter handelsforbud.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login